Er 'våd' indeluft godt eller skidt for indeklimaet?

Kender du følelsen af, at tøjet klistrer til kroppen, og at luften er tæt som i en regnskov, mens du sidder på kontoret? Eller den omvendte følelse af, at luften er uudholdeligt tør?

Når vi er indenfor, vil vi helst gerne have et behageligt indeklima og en god luftkvalitet. Men indeluftens fugtighed er desværre en overset parameter for kontrol af indeklimaets luftkvalitet og sundhed inden for ventilation i kontor-lignende miljøer.

I denne artikel bliver nogle af de seneste forskningsresultater gennemgået. De belyser, hvordan indeluftens fugtighed påvirker indeklimaet. Forskningen viser, at kontrol af luftfugtigheden er lige så vigtig som rumtemperaturen og ventilationen for at opnå det bedst mulige indeklima og luftkvalitet.

Den oversete luftfugtighed

Undersøgelser viser, af antallet af klager over dårlig luftkvalitet ('tør luft' og 'stillestående luft') og forekomsten af en række symptomer (for eksempel irritation og svien i øjne, næse og svælg eller træthed og hovedpine) er stort set uændret gennem de seneste årtier; dette til trods for, at man nu bruger moderne teknologi som lav-emitterende byggematerialer og passende ventilation i kontormiljøerne.

Oplevet 'tør luft', 'tørre øjne' og 'træthed' er blandt top-tre klager over og symptomer på dårligt indeklima, der er rapporteret i en lang række internationale spørgeskemaundersøgelser. Derudover peger undersøgelser på, at dårligt indeklima påvirker de ansattes produktivitet negativt både i kontorlignende miljøer og på skoler.

På det seneste er indeklimatiske parametre, herunder tør indeluft, også blevet vurderet i forhold til arbejdsproduktiviteten og øget smitterisiko for eksempelvis influenzavirus.

Det er derfor underligt, at fugtigheden i indeluften ikke indgår som en essentiel parameter for indeklimaet og ikke indgår på lige fod med rumtemperaturen og ventilationen i kontrol af indeluftens kvalitet og klima – på trods af at både dyreforsøg, interventionsundersøgelser og kliniske forsøg har vist gavnlige effekter ved at øge den relative luftfugtighed i vinterhalvåret.

Mantraet om 'kølig og tør' luft er misforstået

Historisk set har der været alvorlige teknisk-hygiejniske problemer med befugtning; problemer der i dag er løst med moderne befugtningsteknik.

Noget af det, der har gjort, at man har negligeret indeluftens fugtighed i forhold til rumtemperaturen og ventilationen, har været den udbredte idé om den optimale luftkvalitet, hvor indeluften skulle være 'kølig og tør'.

Men dette har imidlertid intet med sundhed i indeklimaet at gøre, fordi idéen er baseret på akutte målinger af luftkvaliteten, hvor lugtesansen påvirkes, men ikke de nerver, der er knyttet til slimhindeirritation i øjne, næse og svælg.

En anden vigtig hindring har været den unuancerede skelnen mellem fugtskader (skimmelsvamp og mug), som skyldes høj vandaktivitet i bygningskonstruktioner og materialer, og indeluftens indhold af fugt.

Her er det vigtigt at have for øje, at selvfølgelig kan en høj relativ luftfugtighed øge vandaktiviteten på konstruktioner og tekstiloverflader og skabe mikrobiel vækst på kolde overflader i forbindelse med lavt luftskifte og lufthastighed.

Fugtighed i luften kan være godt for dine øjne

Lad os se på et enkelt eksempel, der viser, at luftfugtighed er alt andet end ligegyldigt:

Epidemiologiske interventionsstudier om effekten af at hæve indeluftens fugtighed i kontormiljøer med lav fugtighed har vist en reduktion i klager over øjensymptomer.

Når man bliver udsat for lav fugtighed, udtørrer den beskyttende film i øjets yderste lag, tårefilmen. Det fører til såkaldt hyperosmolaritet i tårefilmen, inflammatoriske reaktioner og irritationssymptomer. Dette er bekræftet både i eksperimentelle undersøgelser på dyr og i kliniske undersøgelser.

Kliniske undersøgelser har blandt andet vist, at tårefilmen hos raske personer hurtigt bliver destabiliseret ved lav relativ fugtighed og ligner den, man ser hos patienter med øjensygdommen 'tørre øjne'.

Desuden peger flere undersøgelser på, at en ustabil tårefilm er mere sårbar over for andre miljøpåvirkninger, for eksempel partikler fra trafik, samtidig med at en lang række andre arbejdsrelaterede faktorer yderligere destabiliserer tårefilmens kvalitet og derved øger risikoen for øjensymptomer.

Ud over udsættelse for lav fugtighed og miljøpåvirkninger vil visuelt krævende kognitivt arbejde yderligere forværre stabiliteten af tårefilmen.

Og det er ikke kun øjnene, der er udsatte ved lav luftfugtighed: Det har også effekter på luftveje, stemmebånd og risikoen for infektioner. Derudover kan det også betyde noget for vores niveau af stress og vores arbejdsproduktivitet.

Det gode, som luftfugten kan give dig

Omvendt kan det have mange positive effekter at øge luftfugtigheden, så den når over 40 procent.

For eksempel falder koncentrationen af partikler i luften, fordi partiklerne i højere grad sætter sig på overflader og har sværere ved at genophvirvles. Oplevelsen af tør luft mindskes også, og det gælder sandsynligvis også klager over stillestående luft, især for ældre personer.

Stabiliteten af øjets tårefilm forbedres og mindsker sandsynligheden for tørre og trætte øjne, især for ældre personer, og luftvejenes selvrenseevne stiger, hvilket giver mere robuste luftveje – hvilket igen kan gavne især ældre personer, samtidig med at oplevelsen af 'tør luft' mindskes.

Og så kan en højere luftfugtighed som sagt også være et værn mod influenzavirusser, fordi virussers overlevelse og transportevne mindskes, samtidig med at selvrenseevnen i luftvejene forbedres.

… og det mindre gode

Det er desværre ikke kun gode ting, som kommer ud af at øge luftfugtigheden.

Den umiddelbart oplevede luftkvalitet kan forskydes til fordel for en anden lugtprofil, hvilket i nogle tilfælde kan opleves som mindre acceptabel luftkvalitet.

Derudover er der risiko for mikrobiologisk vækst på kolde (ikke velisolerede) og utilstrækkeligt ventilerede overflader.

Den risiko stiger betydeligt ved relative fugtigheder på over 60-65 procent, samtidig med at visse virusser har gunstige forhold ved ekstremt høje luftfugtigheder.

Luftfugtighed spiller sammen med andre parametre

At indeluftens fugtighed i indeklimaet er tilsidesat er et problem, fordi den normalt ikke er en ligeværdig medspiller i kontrol og styring af luftkvaliteten. Og der findes endnu ingen studier, der sammenligner de relative effekter af de indeklimatiske parametre - samspillet mellem ventilation, tilstrækkelig befugtning af indeluften og rumtemperaturen.

Sidenhen har utallige interventions- og dyreforsøg og kliniske undersøgelser belyst de gavnlige effekter ved hævning af fugtigheden, hvor indeluften er tør.

Kontrol af luftfugtigheden bør derfor indgå som ligeværdig parameter sammen med rumtemperaturen og ventilationen - ikke kun i kontormiljøet, men også i institutioner og boliger.

Det er nemlig sådan, vi opnår de optimale betingelser for kvaliteten af indeluften, sådan så vi både opnår bedre komfort, trivsel og sundhed, når vi sidder indenfor.

Denne artikel er baseret på en længere artikel i Miljø og sundhed fra juni 2020.

\ Læs mere

Storrumskontorer - forbandelse eller velsignelse?