Derfor starter unges usunde alkoholvaner på gymnasiet

Vi har hørt det til bevidstløshed i rigtig mange år efterhånden:

Danske unge drikker alt for meget alkohol, og de drikker langt mere end unge i landene omkring os.

I Vidensråd for Forebyggelses nye rapport 'Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten' har vi samlet den eksisterende forskning på området og set på evidensen af forskellige forebyggelsestiltag.

Positiv udvikling for de yngste unge

Over de seneste tyve år er andelen af både 11-årige og 13-årige, der har erfaring med at drikke alkohol og med fuldskab, faldet betragteligt, viser de 4-årlige Skolebørnsundersøgelser.

Fra, at det i 1984 var langt størstedelen af de 11-årige drenge og piger, der havde prøvet at drikke alkohol, er det nu nede på 7 procent af pigerne og 20 procent af drengene. Udviklingen er lige så tydelig, når det gælder de 13-årige.

Men ser vi på de 15-årige, er billedet et andet. I 1984 havde stort set alle 15-årige prøvet at drikke alkohol, det tal var i 2014 faldet til 74 procent af pigerne og 77 procent af drengene, men steg så i 2018 til 82 procent af pigerne og 84 procent af drengene.

Udviklingen ser altså ud til at gå den forkerte vej, og en større andel af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol nu end for fire år siden.

Drikker store mængder på én gang

Lægger man så et år eller to til de 15-årige og ser på alkoholforbruget blandt de unge, der går på en ungdomsuddannelse, giver det virkelig anledning til bekymring. For her drikker de unge rigtig meget.

Omkring hver femte ung på en ungdomsuddannelse drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder, viser tal fra Ungdomsprofilen.

Problemet med det store forbrug er især, at de unge drikker store mængder af alkohol på én gang.

Ser man nøje på tallene, er der nemlig ikke ’bare’ tale om et generelt højt forbrug af alkohol. Hver fjerde pige i gymnasiet og hver tredje dreng svarer, at de har drukket fem eller flere genstande på én gang mindst fire gange inden for den seneste måned.

Tallene er lidt lavere for elever på erhvervsskolerne, men stadig høje.

LÆS OGSÅ: Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol

De unge drikker for at blive fulde

Tallene tyder på, at de danske unges alkoholforbrug ikke knytter sig op på et jævnligt indtag af et glas vin eller to, fordi de nyder det, men koncentrerer sig om indtag af store mængder alkohol på én gang med det formål at blive decideret fulde.

Kender man lidt til ungdommens festkultur, er det næppe en overraskelse. Alligevel er tallene alarmerende høje.

Blandt danske 15-årige har 32 procent været fulde inden for den seneste måned. Det er langt over det europæiske gennemsnit på 13 procent, og også markant højere end for vores nordiske naboer, hvor tallet blandt norske unge er 8 procent og 9 procent blandt svenske unge.

Hvad kan forklare de forskelle fra lande, vi ellers sammenligner os med?

Tre faktorer spiller særligt ind:

• Prisen,
• aldersgrænser for køb af alkohol
• samt den integration der er af alkohol og skolemiljøet – især gymnasier – i Danmark.

Alkohol som kilde til venskab og konflikt

Hvad er det store og fuldskabsorienterede alkoholforbrug blandt de unge så udtryk for? Det er blandt andet udtryk for, at alkohol har en betydning for venskabsrelationerne mellem unge.

De opbygger og bekræfter venskabsrelationer ved at drikke sammen, og i mange tilfælde bliver alkohol på ungdomsuddannelsen en central og bærende del af venskabsgruppen og sammenholdet. Alkohol bruges simpelthen til at skabe og vedligeholde venskaber og sociale relationer.

Men det er ikke hele sandheden. For samtidig opstår der også konflikter mellem unge og mellem unge og deres forældre på grund af alkohol.

Alkohol fører således ikke kun til positive relationer, selvom det er den dimension, de unge fokuserer mest på.

LÆS OGSÅ: 5 råd fra forskere: Sådan får du dit barn til at drikke mindre alkohol

Mere prestige i at være 'en, der drikker'

Samtidig bruger de unge også alkohol til at markere, at de ikke længere er børn. Der sker en opdeling mellem dem, der drikker, og dem, der ikke gør, hvor det at drikke alkohol bliver en markør for, hvor voksen man er.

Det betyder, at der ofte er mere prestige i at tilhøre den gruppe, der drikker alkohol, fordi der er en fælles oplevelse af, at dem, der gør det, i højere grad er en del af fællesskabet og i højere grad adskiller sig fra det at være et barn.

Og det kan være rigtig svært at stå uden for det selskab. Det er en alkoholkultur, der ikke er rummelig og kan være decideret ekskluderende over for dem, der ikke ønsker at være en del af den.

Det er en af grundene til, at vi med fordel kan arbejde på at ændre alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne.

Konsekvenser på krop og sjæl

En anden vægtig grund til at arbejde på at ændre alkoholkulturen er, at et højt alkoholforbrug er forbundet med en lang række negative konsekvenser både på kortere og længere sigt.

På længere sigt har et stort alkoholforbrug en lang række sundhedsmæssige skadevirkninger. Alkohol er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme som blandt andet leversygdomme, hjertekarsygdomme og kræft.

På kortere sigt øger et højt alkoholindtag de unges risiko for at blive involveret i uheld, ulykker og voldsepisoder. Det øger risikoen for, at de dyrker sex, de senere fortryder, eller indtager illegale stoffer, som de ligeledes fortryder.

Det øger også risikoen for konflikter med venner og familie, og det øger risikoen for dårlige karakterer og for, at de unge dropper ud af ungdomsuddannelsen.

Alkoholens konsekvenser rammer socialt skævt

Det er dog ikke alle unge med et stort alkoholforbrug, der rammes lige hårdt af de negative konsekvenser.

Selvom unge af forældre med lang uddannelse drikker mere alkohol og oftere binge-drikker, dvs. drikker mere end fem genstande ved en begivenhed, rammer konsekvenser som ulykker, slagsmål og uønsket sex som følge af alkoholindtag paradoksalt nok i højere grad unge af forældre med kort uddannelse.

Dertil kommer, at der er en særlig gruppe af unge, som er i øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til alkohol.

Det er unge af forældre, som har et misbrug af rusmidler, og unge med det, man kalder eksternaliserende problemer, det vil sige udadreagerende adfærd som for eksempel konflikter med lærere, pjækkeri, bortvisning og slagsmål.

LÆS OGSÅ: Amerikansk studie: 'Passiv druk' er et overset sundhedsproblem

Hvordan forebygger vi bedst?

Ser man på, hvilke indsatser der bedst forebygger et højt alkoholforbrug blandt unge, er det veldokumenteret, at høje aldersgrænser for salg af alkohol, der vel at mærke håndhæves, har en stor effekt. Det samme gælder højere priser på alkohol.

Det ser også ud til, at forældres omgang med og holdning til alkohol har betydning for størrelsen af unges forbrug. Skal vi forebygge højt alkoholforbrug blandt unge, kan der derfor være ræson i at få forældrene med på vognen.

Der er desuden gjort en lang række tiltag i kommuner og på ungdomsuddannelsesinstitutioner for at forebygge et højt alkoholforbrug og en usund alkoholkultur blandt de unge.

De er dog endnu ikke evalueret tilstrækkeligt til, at man kan gå ud med egentlige anbefalinger og råd på det område.

Så mens vi ved meget om, hvad der strukturelt set har betydning for alkoholforbruget – priser og aldersgrænser – ved vi faktisk ret lidt om, hvordan vi kan ændre kulturen på ungdomsuddannelserne og derigennem mindske alkoholforbruget.

Stadig meget, vi ikke ved

Der er flere aspekter af de unges alkoholkultur, som vi kunne ønske os, at der blev forsket mere i.

For eksempel mangler der gode, afprøvede og skolebaserede indsatser, der er målrettet unge, især på de gymnasier, hvor alkohol udgør et betydeligt element i den sociale omgang eleverne imellem, og hvor alkoholforbruget er alarmerende højt.

Der mangler også opgørelser over omfanget af akutte skader og ulykker – både alvorlige og banale – der sker blandt børn og unge, hvor alkohol er en medvirkende årsag.

Og sidst men ikke mindst mangler vi viden om, hvilke unge der er i højrisiko for at tage skade af at drikke meget, og som måske allerede har afhængighedssymptomer.

Hvordan identificerer vi sådanne unge uden at spørge om deres families alkoholhistorik ved indskrivningen? Og hvordan forebygger man, at det udvikler sig til et egentligt alkoholproblem?

LÆS OGSÅ: Bliver tømmermænd virkelig værre med alderen?

LÆS OGSÅ: En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?