Du lever i 1950’erne, og du lider af angst.
Noget de det eneste, der kan afhjælpe dine symptomer, er medicin, du bliver voldsomt afhængig af, eller store mængder alkohol.
Det er dine muligheder - lige indtil et tilsyneladende vidundermiddel kommer på markedet.
Benzodiazepiner hedder gruppen af uhæmmet fantastiske, angstdæmpende, beroligende syntetiske stoffer, der endda ikke er giftige eller gør dig afhængig, som deres forgænger-præparater gør.
Eller, det troede man i hvert fald i 1960'erne og 1970’erne.
Benzodiazepin blev enormt populært og var på sit højeste i 1970’erne. Derfor spiller benzodiazepiner en hovedrolle, både i psykofarmakas (det vil sige medicin mod psykiske lidelser) historie, men også i denne uges afsnit af Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm.
I afsnittet undersøger værterne Josefine Alberg og Nana Elving Hansen udvikling indenfor psykofarmaka i anden halvdel af 1900-tallet sammen med ingen ringere end Brainstorms hus-hjerneforsker, Albert Gjedde.
Episoden er det tredje af fire afsnit i Brainstorms sommerserie om psykofarmakas historie.
Serien dykker ned i tidligere tiders behandlinger af- og forestillinger om psykiske lidelser og stiller skarpt på de danske forskere, der har hjulpet os hen mod de indsigter, vi har i dag.
Du kan høre episode tre i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app ved at søge på ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Danskere lagde en dæmper på angst
Claus Bræstrup er måske ikke et navn, der ringer klokker hos særligt mange, men ikke desto mindre spillede danskeren en væsentlig rolle i denne bid af psykofarmakas historie.
Biokemikeren var den første i verden til at opdage benzodiazepin-receptoren og dens betydelige effekt på mennesker, og det var helt afgørende, blandt andet for udviklingen af lægemidlet Stesolid, der er beroligende og krampestillende.
Bræstrup var dog ikke den eneste dansker, der spillede en rolle i denne del af psykofarmakas historie.
Hør meget mere om de danske fingre i det 20. århundredes psykofarmaka-spil i dette afsnit af Brainstorm. Episoden vil også gøre dig skarpere på:
- Hvordan lithium, som vi lærte om i podcastens andet afsnit, helt ned på enzymniveau påvirker hjernen - og hvor meget senere, man har opnået den forståelse af grundstoffet
- Hvordan forholdet mellem psykologien og hjerneforskningen ændrede sig - fra første halvdel af 1900-tallet til den sidste halvdel.
