Helt fra barnsben, hvor bolden blev sparket ind i målet i baghaven, starter drømmen om at blive professionel en skønne dag: At stå i de rødhvide farver i Parken og sparke bolden i nettet, mens fans på lægterne hujer af begejstring.
For de fleste bliver det dog aldrig til mere end en drøm. Måske manglede fysikken. Eller måske manglede de unikke kognitive evner og de personlighedstræk, som forskere i et nyt studie finder, at professionelle fodboldspillere har.
»Vi forventede ikke at se så stor en forskel mellem fodboldspillerne og kontrolgruppen. Forskellen er faktisk ret stor,« siger Leonardo Bonetti, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag det nye studie, til Videnskab.dk.
Forskerne testede professionelle fodboldspillere fra Brasilien og Sverige med kognitive test og personlighedstest. Ud fra den data de fik, har de med maskinlæring (en gren af kunstig intelligens) fundet en formel, der kan adskille alle os almindelige dødelige fra elitens fodboldspillerne.
De mener derfor, at studiet kan bruges af talentspejdere og sportspsykologer ude i de professionelle klubber.
En lektor i sportspsykologi fra Syddansk Universitet maner dog til besindighed og kalder ideen en »god, gammel trend«, der »fortsat er helt umulig« - mere om det senere.
Fodboldspillere er mentalt skarpe
Mentaliteten er kommet i højsæde i de professionelle klubber. En fodboldspillers kvaliteter kan nemlig ikke bare beskrives ud fra fysik. Det handler om det rette ‘mindset’, kan man næsten høre en fodboldtræner sige til sine unge spillere.
Men hvad er så det for en mentalitet, der skiller bukkene fra fårene, som træneren taler om?
Ifølge det nye studie adskiller fodboldspillerne sig fra andre mennesker kognitivt ved at have øgede evner, når det gælder planlægning, hukommelse og beslutningstagning.
»De har bedre planlægningsevner og er hurtigere til at løse problemer end almindelige mennesker. De har også en bedre arbejdshukommelse. Det bruger de for eksempel, når de står på græsset og skal huske, hvor de andre spillere står på banen,« forklarer Leonardo Bonetti.
Visse personlighedstræk går også igen, forklarer Leonardo Bonetti:
»De er ekstremt samvittighedsfulde, hvilket betyder, at de er meget gode til at for eksempel tage imod råd og taktikker til træning,« siger han og nævner også, at de er mindre imødekommende og mindre neurotiske sammenlignet med ikke professionelle.
Det giver måske tankegods til alle sofatrænerne, der råber ad skærmen, når en fodboldspiller laver sit interview efter kampen. Og faktisk fandt forskerne også i den forbindelse et personlighedstræk, der går igen.
Fodboldspillerne er nemlig mere udadvendte end os andre. Måske bemærkes det ikke altid i interviews, men for at skulle fungere på et hold og samarbejde er det en stor fordel, at de er gode til at kommunikere og være sociale, forklarer Leonardo Bonetti.
Testede brasilianske og svenske spillere
204 professionelle fodboldspillere deltog i studiet. De spiller i de bedste kvindelige og mandlige rækker i Brasilien og Sverige. Der indgik også en kontrolgruppe på 124 ikke-professionelle atleter, som forskerne kunne sammenligne med.
Deltagerne gennemgik test af deres kognition (tænkning og anvendelse af viden), hvor testene ikke var relateret til fodbold. I hukommelsestesten handlede det for eksempel om at kunne huske en talrække. De gennemgik også en længere personlighedstest.
Den nye data koblet med maskinlæring gjorde det muligt for forskerne at finde et mønster og adskille fodboldspillere fra kontrolgruppen. Med 97 procents sikkerhed kunne de analysere sig frem til, om en given person var professionel fodboldspiller eller ej.
\ Forskellene mellem fodboldspillerne og kontrolgruppen
I studiet blev 204 elitefodboldspillere sammenlignet med 124 kontrolpersoner. Forskellene mellem grupperne blev analyseret ved hjælp af en række statistiske metoder.
Her er de største og vigtigste forskelle på grupperne:
Kognitive funktioner: Fodboldspillere klarede sig bedre i tests af den såkaldte 'eksekutive funktion', der har med planlægning, beslutningstagning, problemløsning og at kontrollere impulser at gøre. For eksempel havde fodboldspillere højere scoringsgennemsnit end kontrolgruppen i testen ved navn Trail Making Test og Design Fluency.
Planlægning og problemløsning: I den såkaldte Tower of Hanoi-test, som måler problemløsning og planlægning, brugte fodboldspillere færre træk til at løse den komplicerede opgave. Fodboldspillernes gennemsnit var 75,19 træk for at løse testen mod 86,08 for kontrolgruppen.
Arbejdshukommelse: Fodboldspillerne scorede væsentligt højere i både fremadrettet og baglæns arbejdshukommelse. For den fremadrettede var gennemsnittet 6,82 for fodboldspillere mod 4,73 for kontrolgruppen og nogenlunde tilsvarende for baglæns. Det tyder derfor på, at fodboldspillere har en bedre evner til at fastholde og bearbejde information i komplekse og hurtigt skiftende situationer.
Personlighed: Fodboldspillere scorede betydeligt højere i udadvendthed og samvittighedsfuldhed i personlighedstestene sammenlignet med kontrolgruppen. For udadvendthed var gennemsnittet 22,49 for spillerne mod 16,14 for kontrolgruppen, og for samvittighedsfuldhed var gennemsnittet 23,49 mod 17,01. Omvendt havde kontrolgruppen en højere score i neuroticisme og venlighed. Ifølge forskerne kan det skyldes, at fodboldspillerne er mere vante til nervepirrende momenter i kampene, og at den hårde konkurrence i klubberne giver spidse albuer.
Kilde: Studiet 'Decoding the elite soccer player’s psychological profile', PNAS (2025)
Den evne til at skanne en menneskeflok efter fodboldtalenter kan have værdi for talentspejdere og sportspsykologer ude i de professionelle klubber, mener forskerne.
»Hvis du har med unge talenter at gøre, kan man teste dem og se, hvor godt de passer til den mentale profil. Hvis de passer meget godt, vil de formentlig have store muligheder for at blive succesfulde,« forklarer Leonardo Bonetti.
Hønen eller ægget
Ifølge Carsten Hvid Larsen, lektor på Institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet, bidrager studiet med praktisk psykologi. Forskerne giver et indblik i de professionelle fodboldspilleres mentalitet, som stemmer meget godt overens med tidligere forskning.
Han mener dog ikke, at studiet bidrager med viden til den mere interessante diskussion om, hvor denne mentalitet kommer fra.
»Er det noget, de er født med, eller er det noget, de har udviklet på baggrund af mange år som professionelle fodboldspillere?« siger Carsten Hvid Larsen til Videnskab.dk.
Fodboldspillerne er måske mere dygtige til at planlægge, har en styrket hukommelse eller er mere ekstroverte på grund af det miljø, de har befundet sig i helt siden ungdomsårene.
Men der er tale om en hønen-eller ægget-diskussion, hvor det er svært at sige, om spillerne bare skulle være naturlige talenter, eller om de lærer sig mentaliteten løbende.
Blandt andet af den grund har Carsten Hvid Larsen svært ved at tro på, at studiets fund vil ændre synderligt ved måden, der søges efter og arbejdes med talenter i klubberne.
»Vi kan arbejde med at udvikle de her ting. Men at spotte dem (talenterne, red.) er rigtig svært,« siger han og fortsætter:
»Der er stadig store vanskeligheder i at spotte en 13-årig og forsøge at forestille sig, om de kan tage deres evner med videre og blive elitesportsudøvere,« siger Carsten Hvid Larsen og understreger, at mange ting kan ske i det unge talents liv.
Der er stadig et spinkelt håb
Det helt store spørgsmål for sportspsykologer og talentspejdere er, hvad der kan tilføjes af fysik og mentalitet til et ungt talent, forklarer Carsten Hvid Larsen, der selv arbejder som sportspsykolog hos DBU.
Hvis et 13-årigt talent viser sig at have den rette mentalitet, kan personen nemlig stadig ændre sig - og omvendt. Vi er ikke bare født med den perfekte mentalitet til at være fodboldspiller eller ej, fortæller han.
»De, der ikke er de allerbedste til at starte med, er ofte dem, der når internationalt niveau inden for elitesport,« påpeger Carsten Hvid Larsen og fremhæver den tyske sportsforsker Arne Güllichs forskning, der understreger det mønster. For eksempel dette studie fra 2023.
Leonardo Bonetti er enig i, at det ikke er så fastlåst. Man er ikke dømt ude af fodboldbanen, hvis man ikke passer på profilen i ungdomsrækkerne, som de finder i studiet.
Men han fastslår, at deres forskning kan understøtte udviklingen af unge talenter. Sportspsykologer og talentspejdere har med studiet lidt bedre indsigt i, hvilken mentalitet der skal fokuseres på, mener han.
I det lys er måske stadig håb for de mange, der drømmer om at ramme de professionelle græsplæner på et tidspunkt i livet. Et spinkelt håb.
»Som fodboldspiller bliver du god til at planlægge, træffe beslutninger, planlægge din tid, træning og spise ordentligt. Men hvis man ikke lærer de her fundamentale færdigheder, så er man rimelig 'fucked' i en elitekarriere,« slutter Carsten Hvid Larsen.
