Hvis du nyder at se bold under Champions League i år, så bare vent - fremtiden bliver endnu federe!
Tendensen går tydeligt i retning af, at fodboldhold frem mod 2030 vil:
- Spille hurtigere
- Presse mere
- Lave flere afleveringer og tage flere sprint
- Have flere spillere med i kontraangreb
- Bruge forsvarerne mere til angreb
- Tage målmanden mere med i spillet
Du skal med andre ord formentlig vænne dig til at se mere fodbold af den type, som Bayern, engelske Liverpool og andre dominerende hold står for.
»Efter min personlige mening bliver fodbold kun mere underholdende. Der kommer rigtig meget fart på i forhold til den slow-motion-fodbold, vi så i 1950’erne og 1960’erne,« siger Magni Mohr, professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Fra slow-motion-fodbold til ekstreme perioder
Magni Mohr bygger sin vurdering på en række analyser af kampe under blandt andet VM fra 1966 til 2010 og i Premier League siden årtusindskiftet.Alle data viser, at fodbold har taget et kvantespring, siden brasilianske Pelé fortryllede verden i 1960’erne, ja, bare siden Danmark imponerede under VM i Mexico i 1986.»Ser du fodbold fra dengang, da Pelé spillede, ser du næsten ikke en sprint. Ser du på Danmarks VM-hold fra 1986, var de langt mindre muskuløse, end spillerne er i dag. I dag er der langt højere krav til spillerne, der skal gennem perioder med ekstrem intensitet, og de perioder forventer vi bliver hyppigere og hyppigere i fremtidens fodbold,« forklarer Magni Mohr.
Magni Mohr præsenterer konklusionerne i en leder i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science (Elite football of 2030 will not be the same as that of 2020: Preparing players, coaches, and support staff for the evolution) sammen med en række kolleger fra blandt andet Syddansk Universitet, herunder George P. Nassis, Morten B. Randers og Peter Krustrup.
Forskerne konkluderer, at fodbold frem mod 2030 kommer til at stille meget store krav til spillernes fysik, men Magni Mohr forventer faktisk, at de største krav bliver tekniske og mentale.
»Den tid, du har på bolden, og hvor du skal træffe den rigtige beslutning, bliver så kort, at har du ikke den tekniske formåen eller den kognitive kapacitet, kan du slet ikke følge med i forhold til i dag. Så bliver du siet fra,« forventer professoren.
Kan Superligaen følge med?
Superligaen har nogle gange fået kritik for at være meget fysisk og mindre teknisk – så måske det ekstra svært for Superliga-klubber at klare sig i internationale turneringer i fremtiden?
»Det er nok en balancegang. Hvis Superligaen er godt med fysisk, er det jo en god ting, men det kræver, at du har spillerne kan følge med i hovedet også,« siger Magni Mohr.
Han tilføjer, at det nok nærmere bliver pengepungen end ligaen i sig selv, der afgør, hvem der løber med de internationale trofæer:
»Jeg tror nærmere, at man kan sige, at det er de klubber med de fleste ressourcer, som kan hive spillere ind med spidskompetencer, der er relevante for fodbolden på et givent tidspunkt – men sådan har det jo altid været,« bemærker Magni Mohr.
Udviklingen kan gå i andre retninger
På Aarhus Universitet arbejder lektor Thomas Bull Andersen med blandt andet analyser af fodboldkampe. Han konstaterer overfor Videnskab.dk, at forskerne bag lederen er blandt de førende i verden, så det er som udgangspunkt svært at sætte en finger på deres arbejde.
Det er dog vigtigt at understrege, at analyserne bygger på tendenser i fortiden, og det er selvfølgelig umuligt at vide, om de rent faktisk fortsætter ud i fremtiden. Eller om der kommer modreaktioner, som forandrer fodbolden.
»På et tidspunkt bliver andre fodboldhold måske gode til at spille sig ud af højt presspil, og så mangler der forsvarsspillere tilbage på banen. Sådan kunne man måske også forudsige spillets udvikling,« lyder det fra Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed – Idræt ved Aarhus Universitet, som ikke er en del af holdet bag lederen.
Magni Mohr er enig.
Fodbold har altid udviklet sig gennem årene: Nogle hold får succes med at rykke i én retning, indtil andre, typisk lidt dårligere hold, udvikler modtræk og bevæger fodbolden i en anden retning.
Han nævner Grækenlands sejr ved EM i 2004 som et eksempel på, at et ultra-defensivt hold pludselig kunne få stor succes.
\ Læs mere
Vi er ikke i nærheden af at nå loftet endnu
Omvendt peger Magni Mohr på, at det store datamateriale bag lederen i tidsskriftet generelt kun peger i én retning.
»Vi ser en udvikling i europæisk topfodbold fra sæson til sæson, hvor de løber mere og løber flere højintense løb. Den har været der gennem de seneste 10 år, og vi ser den hos samtlige hold i Premier League udfra et stærkt datamateriale, så jeg tror ikke, det er en tilfældighed,« siger Magni Mohr, der tidligere har været med til at tilrettelægge den fysiske træning i Premier League-klubben Chelsea.
Du tænker måske, at især tempoet vel må stoppe sin stigning på et tidspunkt. Mennesket kan jo ikke blive ved med at løbe mere og hurtigere, men ifølge Magni Mohr er der ingen tegn på, at vi er ved at nærme os toppen af, hvad fodboldspillere kan præstere.
»Var der ikke rimelig højt til loftet, ville vi se mere spredning i tendensen i data: nogle dyk, lidt stigninger hist og her. I stedet ser vi en konstant fremgang på alle parametre, og det viser, at der stadig er et markant udviklingspotentiale,« forklarer Magni Mohr.
Større pres på spillere - og fodboldregler
Udviklingen kommer til gengæld til at lægge et kæmpepres på spillerne, som kun kommer til at spille flere kampe, skal præstere på flere parametre under kampene og derfor være i endnu bedre form og være ekstra skarpe i pæren for at følge med i det højere tempo.
\ 4 fokuspunkter for klubberne
Forskerne anbefaler i deres leder, at klubberne i fremtiden bruger ekstra kræfter på fire punkter:
- Rekruttering, herunder at finde spillere af rette mentale støbning.
- Træning af spillere, især med henblik på at træne højintenst og at forebygge skader, blandt andet ved hjælp af computer-algoritmer.
- Overvågning og vurdering af skader i realtid ved hjælp af bl.a. tracking-systemer og algoritmer.
- Restitution ud fra individuelle behov, herunder også at holde spillerne mentalt på toppen.
Det højere tempo, mange sprints, flere afleveringer og flere træningsøvelser, der skal få det hele til at sidde på rygraden øger risikoen for skader, og et endnu tættere kampprogram end tidligere kan betyde, at klubberne kommer til at bringe spillerne i kamp hurtigere end i dag, så de får kortere tid til at komme sig.
Magni Mohr forventer, at det øgede pres kan komme til at sætte sig spor i reglerne for fodbolden.
»Jeg tror, vi kommer til at se ændringer i selve grundstrukturen i spillet. Det kunne for eksempel være flere indskiftninger, som vi har set efter corona, eller måske helt frie udskiftninger, som man kender det fra andre sportsgrene,« siger Magni Mohr.
