Mundbind og ansigtsmasker anbefales stadig ikke til almindelige danskere
Artiklen er oprindeligt bragt 30. januar 2020, men er opdateret 27. februar.
Bemærk, at artiklen er af ældre dato. Der er mere opdateret viden i denne artikel fra 31. juli 2020: Corona: Argumenterne for mundbind vokser - hvornår skal vi bruge dem?
27. februar blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Mundbind og ansigtsmasker er meldt udsolgt flere steder, og på nettet sælges de til overpris.
Men masker og mundbind er ikke nødvendige, hvis man vil undgå at blive smittet, lyder anbefalingen fra sektionsleder på Statens Serum Institut, Brian Kristensen.
»Med den viden, vi har nu, er der ingen grund til, at den almindelige dansker går rundt med en maske,« sagde Brian Kristensen, der leder Central Enhed for Infektionshygiejne på Serum Instituttet, til Videnskab.dk 30. januar - altså inden virussen var kommet til Danmark.
Hovedbudskabet er stadig det samme, siger Brian Kristensen, da Videnskab.dk fanger ham 27. februar.
Amerikanere køber ansigtsmasker, de ikke har brug for
Panik-køb! Flere såkaldte 'hoarders' i USA shopper ansigtsmasker i tilfælde af, at coronavirussen skal sprede sig yderligere i landet.
Eksperter advarer mod at købe ansigtsmasker som privatperson, da det i sidste ende kan skabe mangel på maskerne for det sundhedspersonale, der har brug for dem.
»Vi anbefaler stadig ikke rutinemæssig brug af maske til borgere eller almindelige danskere, som ønsker at undgå smitte med luftvejsinfektioner herunder COVID-19,« siger han.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
Kan have omvendt effekt
Den nye coronavirus er ikke luftbåren, men spredes ved dråbesmitte og tæt kontakt med smittede - ligesom normal influenza.
Smitten blandt raske kan forebygges gennem god håndhygiejne, ved at man hoster ned i et engangslommetørklæde eller i albuebøjningen, samt en øget opmærksomhed på at undgå tæt kontakt med personer, som hoster eller nyser.
Masker eller mundbind kan endda have en omvendt effekt og ligefrem sprede mere sygdom, hvis man ikke bruger dem korrekt, påpeger Brian Kristensen.
»Det er et tveægget sværd. Hvis man ikke ved, hvordan man bruger masker eller mundbind, kan det ende med, at man spreder en smitte mere,« siger sektionslederen.
Hvis en maske eller et mundbind er forurenet med virussen, kan maskens yderside være en kilde til smitte, hvis man ikke tager den af på en ordentlig måde eller ikke skiller sig af med den ordentligt.
Gem masker til dem, der har brug for dem
Derfor anbefaler Brian Kristensen også, at man gemmer maskerne til dem, der har brug for dem: sundhedspersonale og de potentielt smittede.
»Der er jo ikke et ubegrænset antal af masker eller mundbind, og derfor anbefaler vi også, at man gemmer maskerne til dem, der har brug for dem, og som ved, hvordan de skal bruges,« siger han.
På hospitaler er der mange syge patienter – også med andre sygdomme end luftvejsinfektioner, og her er det vigtigt at forebygge smitte.
I Kina anbefaler myndighederne befolkningen til at gå med maske for at mindske smitten. Det gør de i et forsøg på at hindre en virusbærer i at smitte andre.
Hvis man under mistanke for at være smittet, anbefales det at bære maske, indtil mistanken er afklaret. Derfor er det heller ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis man ikke kan anskaffe sig en, påpeger Brian Kristensen.
Skal du være bange for at være smittet?
Der er to ting, du skal være opmærksom på, hvis du er bekymret for, at du er smittet:
-
Har du været i et område, hvor den nye coronavirus har været meget udbredt som i visse områder af Kina, Sydkorea, Italien og Japan?
-
Har du symptomer på luftvejsinfektioner som hoste, nys eller feber?
Hvis du kan sige ja til begge ting, så bør du henvende dig til din egen læge. Det er vigtigt, at du først ringer til din læge og ikke møder op.
Sådan skal du bruge maske eller mundbind
Hvis du alligevel insisterer på at bruge maske eller mundbind, så bør du gøre det på følgende måde ifølge Brian Kristensen:
- Sørg for at holde indersiden af masken ren, når du tager den på.
- Sørg for at tilpasse masken ordentligt, så den dækker hele mund- og næseregionen.
- Når du tager den af, så sørg for du ikke rører ydersiden, hvor masken kan være inficeret af virussen.
- Når du har brugt den én gang, så smid den væk. Du skal ikke genbruge den.
Derudover skal du være opmærksom på, at masker og mundbind hurtigt klamme og våde og på den måde, mister de deres funktion. Det kan variere dog alt efter, hvilken maske du har.
WHO giver her en guide til, hvordan man skal bruge masker. (Video: WHO)
Nogle masker er bedre end andre
Man kan skelne mellem de ‘almindelige’ ansigtsmasker, som kirurger eksempelvis bruger på hospitalet, og de mere heftige åndedrætsværn, som man også kender fra byggebranchen.
Centers for Disease Control and Prevention anbefaler, at sundhedspersonale har et åndedrætsværn - en såkaldt N95-respirator, der er det samme som en FFP3-respirator, som man bruger i Europa - når de behandler potentielle coronavirus-patienter.
Åndedrætsværnet har flere fordele, da det er mere tætsluttet om næse og mund end ansigtsmasken, og det tilpasser sig bedre den enkelte end den almindelige ansigtsmaske. Derudover har det nogle filtre, der kan holde endnu flere små partikler væk.
»Derfor kan de også være meget ubehagelige at have på. De er hårde at trække vejret igennem, og professionelle må også højest have dem på tre timer i streg. Derfor ville det også være ‘overkill’ for almindelige mennesker at bruge dem,« siger Brian Kristensen.
»Ofte kan almindelige ansigtsmasker også beskytte mod helt op til 95 og 98 procent af alle partikler og partikler helt ned til mellem 3 og 5 mikrometer,« tilføjer han.
Vil du for alt i verden beskytte din næse- og mundregion, kan du altså nøjes med den almindelige ansigtsmaske.
Forskningen peger også på, at åndedrætsværn (til højre) er mere effektivt end ansigtsmasker (til venstre) for sundhedspersonale. (Foto: Shutterstock)
LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid
Hvad siger forskningen?
Godt så. Hvad siger forskningen på området?
To australske forskere og læger kortlagde i 2015 effekten af ansigtsmasker og åndedrætsværn mod sygdomssmitte i et oversigtsstudie.
Her konkluderede de, at masker og åndedrætsværn generelt har mest effekt for sundhedspersonale eller for den smittede, så sygdommen ikke spreder sig - og altså ikke i så stor grad for den raske og brede befolkning.
Det fastslås også, at åndedrætsværn er ansigtsmasken »langt overlegen« for sundhedspersonale og folk, der arbejder i ‘frontlinjen’ af et sygdomsudbrud.
Nogle studier peger på, at ansigtsmasker kan have en lille effekt, hvis de kombineres med andre hygiejniske forholdsregler som håndvask, og hvis de bruges af den smittede så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.
Den overordnede konklusion er dog, at feltet er stærkt underbelyst.
LÆS OGSÅ: Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker
Håndhygiejne er vigtigst
Generelt kan masker eller åndedrætsværn aldrig hindre en smitte alene, påpeger Brian Kristensen.
»Der er så mange potentielle situationer, hvor en smitte kan finde sted, at masken aldrig giver 100 procents sikkerhed,« siger han.
En maske kan måske hjælpe en lillebitte smule - dokumentationen er stadig tynd - men i sidste ende er god håndhygiejne det vigtigste.
»Vi anbefaler de mere simple handlinger som håndvask med vand og sæbe, at man nyser eller hoster i et engangslommetørklæde eller i albuen for at nedsætte risiko for smitte af luftvejsinfektioner,« tilføjer Brian Kristensen.
LÆS OGSÅ: Digitalt kort: Se, hvordan coronavirussen spreder sig i verden i nær realtid
LÆS OGSÅ: Forsker: Luk madmarkeder med eksotiske dyr over hele verden
