Antibiotikaresistens er udråbt til at være en vores tids helt store trusler mod folkesundheden.
Nu viser et dugfrisk studie i The Lancet, hvor slemt det egentlig står til.
Her har en række forskere regnet sig frem til, at over 1,2 millioner mennesker døde som direkte følge af antibiotikaresistente bakterielle infektioner i 2019. Tallet kan endda være så højt som 4,9 millioner, konkluderer forskerne.
»De nye data afslører det virkelige omfang af antimikrobiel resistens på verdensplan og er et klart signal om, at vi skal handle nu for at bekæmpe truslen,« advarer medforfatter og professor Chris Murray fra Institute for Health Metrics and Evaluation på University of Washington i forbindelse med studiet.
Antibiotika hører til i gruppen af vores mest værdifulde lægemidler. Før antibiotika var selv banale infektioner som halsbetændelse og lungebetændelse farlige sygdomme, som man risikerede at dø af.
Men på verdensplan er der et stort overforbrug af antibiotika, og som konsekvens er flere og flere bakterier blevet modstandsdygtige overfor en eller flere slags antibiotika.
Ifølge professor Niels Frimodt-Møller sender det nye studie et klart vink med en vognstang:
»Jeg synes godt, man kan sige, at det er et af de bedste bud på en verdensomspændende beregning af dødeligheden forbundet med antibiotikaresistens. Det er i hvert fald et af de bedste bud, jeg har set, og de her tal kan forhåbentlig være en øjenåbner for de forskellige sundhedsministre rundt i de forskellige lande,« siger professor Niels Frimodt-Møller ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet.
Hans Jørn Kolmos deler den betragtning:
»Det er det mest kvalificerede og omfangsrige studie, der er lavet af problemet til dato, og det bekræfter til fulde de dystre forudsigelser, som der tidligere er blevet lavet. Det er et problem, vi skal tage meget alvorligt,« supplerer Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Tallet kan være højere
Det er et omfattende studie, hvor et netværk af forskere og sundhedssystemer har bidraget. Bare listen af involverede parter, der har samlet data ind, er to sider lang.
\ Sådan kan man komme problemet til livs
1) Den afgørende faktor til antibiotikaresistens er vores forbrug af antibiotika til både mennesker og til dyr i landbruget. Derfor er der brug for, at vi skruer ned for forbruget.
2) I mange lande skal man blive bedre til at diagnosticere sygdommen, så man målretter behandlingen af antibiotika.
3) Investere tungt i, at vi får vi får ny antibiotika på markedet, der kan bruges til at slå infektioner ned.
4) Kontrol og overvågning af antimikrobiel resistens.
Resultaterne dækker 204 lande; fra Europa til Afrika.
Forskerne har lavet en statistisk modellering til at vurdere omfanget af antibiotikaresistens i alle de 204 lande – inklusive dem uden data – ved hjælp af 471 millioner individuelle journaler.
De data har forskerne blandt andet hentet fra systematiske litteraturgennemgange, hospitalssystemer, overvågningssystemer og en række andre datakilder.
Det har gjort det muligt for forskerne at beregne antallet af dødsfald på to måder:
- Dødsfald forårsaget direkte af antibiotikaresistens – altså dødsfald, der ikke ville have fundet sted, hvis infektionerne var mulige at behandle med antibiotika.
- Om antibiotikaresistens var forbundet til dødsfaldet. Her er det dog sværere at fastslå, om antibiotikaresistensen var direkte årsag til dødsfaldet.
»Det er rigtig svært at finde ud af, om man dør af infektionen eller en anden ting. Folk, der kommer ind med blodforgiftning, kommer typisk også ind med en anden lidelse, og det er sjældent, man får blodforgiftning ud af det blå. Så er spørgsmålet, om man dør af den underliggende lidelse eller blodforgiftning,« forklarer Niels Frimodt-Møller
»Men det er klart, at infektionen er medvirkende til døden, for ellers var man ikke kommet ind på sygehuset, og derfor kan man godt tage de tal med,« fortsætter han.
Tager man de indirekte dødsfald med i ligningen, altså hvor resistensen kan have en forbindelse til dødsfaldet, kommer forskerne altså frem til, at hele 4,9 millioner mennesker døde af antibiotika-resistente bakterielle infektioner i 2019.
Luftvejsinfektioner vejer tungt
Luftvejsinfektioner – som for eksempel lungebetændelse – er den største dødsårsag som følge af antibiotikaresistens.
\ Har kigget på en række patogener
Rapporten har kigget på dødsfald forbundet med 23 patogener og 88 patogen-lægemiddelkombinationer i 204 lande.
Det skal ikke forståes sådan, at der er tale om indberetning fra over én million konkrete personer, men om et estimas på basis af en sammenkobling af data i en stor statistisk analyse.
Af de 23 undersøgte patogener var antibiotikaresisten i seks alene (E. coli, S. aureus, K. pneumoniae, S. pneumoniae, A. baumannii og P. aeruginosa) direkte koblet til 929.000 dødsfald og var forbundet med 3,57 millioner dødsfald, finder forskerne.
Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus – også kaldet MRSA – var direkte årsag til mere end 100.000 dødsfald i 2019, skriver forskerne.
Forskerne finder, at luftvejsinfektioner var skyld i mere end 400.000 dødsfald i 2019 – og forbundet med mere end 1,5 millioner dødsfald.
Næststørste dødsårsag er infektioner i blodbanen, viser studiet
Ser man på infektioner i blodbanen – som kan føre til den livstruende tilstand sepsis – var antibiotikaresistens skyld i omkring 370.000 dødsfald og var forbundet med næsten 1,5 millioner dødsfald.
»Det er helt suverænt de mest centrale infektioner i den forbindelse,« påpeger Hans Jørn Kolmos.
Professoren hæfter sig ved, at antibiotikaresistens også udgør en trussel for små børn. Faktisk viser studiet, at omtrent hver femte dødsfald relateret til antibiotikaresistens rammer børn under fem år.
»Jeg bed mærke i, at børn bærer en del af den sygdomsbyrde, og det jo skræmmende, for det er blandt andet luftvejsinfektioner, som de dør af. Så vi står med luftvejsinfektioner, der slår både børn og ældre ihjel, fordi vi får sværere ved at behandle dem,« uddyber Hans Jørn Kolmos.
Står slemt til i Afrika
Problemets størrelse varierer i høj grad fra region til region.
I Nordeuropa har vi i højere grad styr på brugen af antibiotika, fordi vi har udarbejdet konkrete strategier til at håndtere problemet. Derudover er vores sundhedsvæsen langt bedre gearet til lynhurtigt at fastslå, hvordan en infektion skal behandles målrettet.
Værre står det til i områder som Afrika syd for Sahara, hvor forskerne fandt flest dødsfald med op til 24 dødsfald per 100.000 indbyggere som følge af antibiotikaresistens.
»Det kom bag på mig, at det står sådan til i Afrika, og det er ganske tankevækkende. Det er i den grad også et spørgsmål om dårlig økonomi og samfundsstrukturer, som gør, at man ikke har råd til at drive en rationel antibiotika-politik og har mulighed for at holde en ordentlig hygiejne, som også kan dæmme op for det,« fortsætter Hans Jørn Kolmos.
En af forudsætningerne for at føre en fornuftig antibiotika-politik er, at der er adgang til mikrobiologisk diagnostik, så man lynhurtigt kan fastslå, hvordan sygdommen skal behandles, uddyber Hans Jørn Kolmos.
»Ellers ender man med at skyde med spredehagl, og så sker det, at bakterier bliver resistente. På den måde kommer man ind i en ond cirkel, for det, der skaber resistensen, er jo i høj grad det store overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr,« tilføjer han.
Den store forskel på, hvor resistente vi er overfor antibiotika forskellige steder i verden, skyldes en række forskellige faktorer, blandt andet sanitære forhold.
I mange lande i verden er adgangen til antibiotika blevet bedre med årene, også for den fattige del af befolkningen. Men flere steder, blandt andet i Indien og i sydlandske lande, har man ikke en så streng receptpolitik, som vi har i Danmark, og det medfører et meget stort forbrug af antibiotika.
Kvaliteten af lægemidler kan samtidig svinge i fattigere lande, og det er derfor svært for lokale sundhedspersonalet at dosere medicinen korrekt. Det kan føre til fejldoseringer og gentagne behandlinger, som kan gøre bakterierne mere modstandsdygtige.

Brug for bedre data
\ Antibiotikaresistens
- Bakteriers gener kan mutere, så de bliver modstandsdygtige overfor antibiotika
- Resistente bakterier kan sprede sig fra dyr til mennesker og fra menneske til menneske.
- Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende. Multiresistente bakterier er bakterier, der er resistente overfor flere typer antibiotika.
Kilde: Hvorfor bliver bakterier antibiotika-resistente, og hvad kan vi gøre ved det?
Til trods for det omfattende datagrundlag, så påpeger flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, at der stadig mangler bedre data i flere lande.
Og derfor bygger studiet også på en række antagelser; det kan du læse mere om i bunden af artiklen.
Forskerne bag studiet anerkender ligeledes, at det i en række fattige lande har været svært at få fyldestgørende tal på, hvor slemt det egentlig står til:
»Vi fandt alvorlige datahuller i mange lavindkomstlande, hvilket understregede et særligt behov for at øge laboratoriekapaciteten og dataindsamlingen i de områder,« siger studiets medforfatter professor Christiane Dolecek fra Oxford University’s Center for Tropical Medicine and Global Health og Mahidol Oxford Tropical Medicine Research Unit.
Hun fortsætter:
»Med resistens, der varierer så væsentligt fra land til land og region, er det afgørende at forbedre indsamlingen af data på verdensplan for at hjælpe os med bedre at spore resistensniveauer og udstyre klinikere og politikere med den information, de har brug for til at løse de mest presserende udfordringer, som antimikrobiel resistens udgør.«
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Forsker: Vi mangler mere solide data
Ifølge professor Frank Møller Aarestrup understreger det nye studie, at der er et stort og voksende problem med antibiotikaresistens; en slags langsom tsunami, der kryber ind over os.
Han peger dog på, at der stadig mangler solide data, før vi kan komme med helt præcise estimater, og derfor har forskerne gjort sig en række antagelser.
»Så vidt jeg kan læse, antager de blandt andet, at dødeligheden for lungebetændelse er ens over hele verden – for eksempel på landet i Mali og Rigshospitalet i Danmark – og mellem de forskellige infektionstyper og aldersgrupper,« skriver professor og forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra Fødevareinstituttet på DTU i en mail til Videnskab.dk.
»Det er en meget grov antagelse. Men her skal man også huske, at alle epidemiologiske studier er nødsaget til at bruge antagelser, hvis man mangler data. Og i mangel af bedre er et gennemsnit af det, man har, vel det bedste,« fortsætter han.
Til trods for de usikkerheder mener Frank Møller Aarestrup, at det er vigtigt, at vi nu har fået bedre tal på, hvor galt det står til:
»Det er det bedste og mest systematiske arbejde hidtil, og selv om man kan kritisere de enkelte valg, er det – med meget nærlæsning – til at finde ud af, hvad forskerne har gjort, og så kan andre jo forsøge at gøre det bedre. Det er bedre, end det jeg ellers har set,« skriver professoren til Videnskab.dk.