Salen var fyldt, da førende internationale forskere på ESOF i København sammenlignede den globalt stigende antibiotika-resistens med klimaforandringerne: Antibiotika-resistens er et næsten uoverskueligt problem, der spreder sig lynhurtigt, og ligesom det længe har været tilfældet med klimaforandringerne, bliver der slet ikke gjort nok for at løse det.
»Antibiotika-resistens er som en tsunami – vi står på stranden og kigger på den, men ingen handler. Vi diskuterer kun, om vi vil svømme, løbe væk eller tage en redningsbåd,« sagde Caspar Wegener, der er prorektor på Danmarks Tekniske Universitet.
I mange år har han forsket i den type antibiotika-resistente bakterier, der bliver overført fra dyr til mennesker.
Vi har brug for at gøre en øjeblikkelig indsats for at begrænse brugen af antibiotika, var han og de øvrige antibiotika-forskere på ESOF-konferencen enige om.
Alt for mange steder i verden kan man købe antibiotika i håndkøb, og der hvor man ikke kan, er lægerne for rundhåndede med at udskrive recepter til patienter, som slet ikke har brug for det. Dertil bruger svineavlere antibiotika rutinemæssigt som et forebyggende middel, der tilsættes dyrenes foder og vand.
»Bakterier er meget gode til at udvikle resistens, så udviklingen er ikke en overraskelse for os mikrobiologer. Resistens er ikke længere en fremtidig trussel – det er en katastrofe, der sker lige nu overalt i verden. Hvis vi vil bremse den, bliver vi nødt til at begynde at tænke på antibiotika som den allersidste behandlingsmulighed. Og så skal vi investere massivt i at finde nye antibiotiske midler,« sagde Anne Glover, der er professor i mikrobiologi og videnskabelig chefrådgiver for EU-kommissionens præsident.
Antibiotika-resistensen spreder sig globalt, blandt andet fordi vi rejser mere, får kirurgiske operationer i udlandet og i værste fald bringer multiresistente bakterier med os over landegrænserne. Jo mere antibiotika vi bruger, jo hurtigere udvikler bakterierne resistens.
Hvis antibiotika ikke længere kan slå bakterier ihjel, kan simple infektioner som for eksempel en blærebetændelse blive dødbringende. Virksom antibiotika er også livsnødvendig ved kejsersnit, og når kirurger laver dybe operationer.
Ifølge Anne Glover er FN, EU og G20 landene så småt begyndt at tage antibiotika-problemet seriøst og at diskutere handleplaner. Tidligere i år udgav WHO endda en rapport, der advarede mod overforbrug af antibiotika. Men der sker slet ikke nok.
»I den vestlige verden er mange af os bekymrede for, hvad vi putter i munden, så vi burde faktisk være ude på gaden og demonstrere mod antibiotika i landbruget. Det er et kæmpe stort problem,« siger Anna Glover.
Læs også:
Genomer afslører antibiotika-resistens i tuberkolose
Udlandet skeler til dansk bekæmpelse af antibiotika-resistens
