Resistente bakterier er i vælten for tiden. De er i medierne, i vores mad, vores omgivelser og i vores maver.
Derfor har videnskab.dk taget et spørgsmål fra Stig Rindom op.
Stig undrer sig over, om de resistente bakterier holder op med at være resistente, når de ikke længere bliver udsat for det antibiotikum, de er resistente overfor.
Stig tænker, at resistens må være en belastning for bakterien, og den dermed har evolutionære fordele ved at skille sig af med resistensen.
Videnskab.dk kender ikke svaret.
Men heldigt nok har verdens førende forskere i resistens været samlet i København denne uge, så der var kandidater nok at vælge imellem.
Vi forlod kontoret og fandt Henrik Westh, der er en af arrangørerne af den konference, der løb af stablen i hovedstaden.
\ Fakta
VIDSTE DU
Resistente bakterier kan godt være i kroppen, uden at der sker noget. Men hvis man får antibiotika, dør alle de antibiotika-følsomme bakterier, og der bliver bedre plads til de resistente bakterier, der formerer sig voldsomt. Og så kan der opstå en infektion, der er resistent.
Han er desuden overlæge ved Hvidovre Hospitals Klinisk Mikrobiologiske afdeling og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Han har altså ret godt styr på resistens, og hvordan det fungerer.
Resistensen vinder
Henrik Westh starter med at fortælle, at en resistent bakterie godt kan forsvinde fra værtens krop.
Det kan tage alt fra måneder til flere år. Men kan resistensen også forsvinde fra bakterien?
»En stor del af resistensen sidder på det, vi kalder mobile, genetiske elementer. Det er små stykker arvemasse, som kan bevæge sig rundt mellem bakterierne. De kan faktisk forsvinde ud af bakterierne, efter de er kommet ind. Det sker formentlig med jævne mellemrum. Men det sker kun hos en lille del af bakteriepopulationen, så det er ikke noget, der betyder noget,« siger Henrik Westh.
Bakterier opholder sig i værtskroppen i grupper, såkaldte populationer, og når det kun er en lille del af bakterierne i gruppen, der mister deres resistens, har det ingen betydning.
»Hvis der kommer antibiotika forbi, dør de bakterier, der har mistet deres resistens, mens de resterende bakterier i populationen, der har beholdt deres resistens, lever videre.«
Bakterier tilpasser sig et liv med resistens
\ Fakta
VIDSTE DU
Resistente bakterier kan smitte andre bakterier af samme slags, men nogle gange smitter de også fremmede bakterier
Jaså. Nu bliver journalisten lidt forvirret. Betyder det, at Stigs evolutionshypotese er forkert?
»Nej, altså en hel del resistens kan være en belastning for bakterien. Men så er det ofte, at bakterien laver nogle ændringer i sin arvemasse, der kompenserer og modvirker ulempen ved resistensen, og så har den det næsten lige så godt, som den havde det før den blev resistent,« forklarer Henrik Westh.
»Bakterier er dygtige til at tilpasse sig,« tilføjer han.
Bakterier glemmer ikke
Det lyder egentlig som om, det ser lidt sort ud – er bakterien først resistent, smutter resistensen sjældent igen, og selvom den gør, er det stadig de resistente bakterier, der vinder. Kan man overhovedet ophæve resistens?
»Vi plejer at sige, at bakterier ikke glemmer. Så hvis man for eksempel stopper med at bruge et antibiotikum, en gruppe bakterier er resistente overfor, og resistensgraden som konsekvens falder, vil resistensen stige lynhurtigt igen, hvis det stof, der var kilden til resistens, genintroduceres,« siger Henrik Westh.
Ingen mirakelløsninger i sigte
I praksis er det altså meget svært at ophæve resistens, men hvad gør vi så? Må vi bare affinde os med, at resistensgraden i samfundet stiger? Nej, siger Henrik Westh. Der er måder at begrænse spredningen.
»Eftersom resistensen spredes via de her mobile, genetiske elementer, ville man kunne bremse resistens-spredning hvis man lærte at forhindre bakterierne i at optage de mobile, genetiske elementer,« forklarer Henrik Westh.
\ Fakta
VIDSTE DU
To svenske undersøgelser viste, at mellem 80 og 90% af personer, der havde været i Indien, havde resistente bakterier i tarmen, da de kom hjem. Rejseaktivitet er en markant grund til spredning af resistens.
»Det ville være fantastisk smart, for så kunne resistensen ikke spredes mellem forskellige bakterier og forskellige bakterie-arter. Men det ved vi ikke nok om endnu. Vi ved lidt om det i laboratoriet, men at det kan få en praktisk anvendelse, det ligger ikke i den nærmeste fremtid,« uddyber han.
Så er spørgsmålet, hvordan man kan begrænse resistens-spredning nu og her. Og det er der mange gode bud på ved konferencen.
De mest nævnte er god hygiejne, screeninger, at bruge mindre antibiotika og at udvikle nye former for antibiotika, der ikke er i familie med nogen af de gamle.
Kogevask
Det er altså ikke lige til, det med resistens.
Og desværre dropper bakterierne ikke selv resistensen, når den ikke længere er i kontakt med antibiotika. I stedet tilpasser de sig, så de kan få gavn af den.
Vi håber, Stig er tilfreds med svaret, og sender ham en videnskab.dk t-shirt. Han kan eventuelt vaske den ved høj temperatur, hvis han vil sikre, at den ikke bærer resistente bakterier med sig.
Har du et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det på redaktionen@videnskab.dk