Det skulle være så sundt at gå. Det har videnskaben vist utallige gange.
Senest har forskere undersøgt, hvor mange daglige skridt folk har gået, og hvor stor en risiko de sidenhen har haft for at få kræft, skriver Berlingske.
I det nye studie, publiceret i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine, har forskere indsamlet data fra i alt 85.394 personer i alderen 56 til 68 år ved brug af aktivitetsmålere over syv dage.
Ud af de mange deltagere, blev 2.633 diagnosticeret med en kræftsygdom indenfor de efterfølgende fem til seks år.
I studiet når forskerne frem til, at de personer, som gik 7.000 skridt om dagen – uanset tempo – havde 11 procent lavere risiko for at få kræft sammenlignet med gruppen, der kun går 5.000 skridt om dagen.
»Det er jo interessant og lidt overraskende, at undersøgelsen viser, at tempoet ikke ser ud til at betyde noget for kræftrisikoen,« siger professor i fysisk aktivitet og sundhedsadfærd fra SDU Cecilie Thøgersen-Ntoumani til Berlingske.
Ved 9.000 skridt om dagen ser risikoen ud til at være reduceret med 16 procent sammenlignet med gruppen, der kun går 5.000 skridt om dagen.
Men der var ingen yderligere målbar effekt ved personer, som gik mere end 9.000 skridt om dagen.
Bemærk, at der i studiet er tale om en statistisk sammenhæng (en såkaldt korrelation), og at der skal andre typer undersøgelser til for at fastslå en årsagssammenhæng - altså i hvor høj grad det er skridtene i sig selv, der mindsker risikoen.
For om det er skridtene alene, eller om folk, der normalt går 9.000 skridt om dagen, generelt lever sundere og mere aktive end dem, der blot nøjes med at gå op mod 5.000 skridt om dagen, vides ikke med sikkerhed.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
