Var du godt begavet i gymnasietiden? Så kan det være, at du har eller får et moderat til højt alkoholforbrug senere i livet.
Det indikerer et amerikansk studie fra UT Southwestern, publiceret i tidsskriftet Alcohol and Alcoholism, hvor forskere undersøger amerikanske high school-elevers IQ og fremtidige alkoholforbrug, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Men det betyder ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem IQ-niveau i ungdomsårene og fremtidigt alkoholforbrug, ligesom forskerne bag studiet pointerer, at IQ-niveauet ikke dikterer ens (alkoholiske) skæbne. Denne type studier kan nemlig kun påvise en såkaldt korrelation, men ikke en årsagssammenhæng (se faktaboksen).
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden, kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
»Men IQ-niveauer kan føre til indgribende sociale faktorer, der påvirker druk, og det er en vigtig mekanisme at udforske. Højere IQ synes at forudsige en større sandsynlighed for at få et moderat eller stort alkoholforbrug, men ikke 'binge drinking',« siger medforfatter på studiet psykiatriprofessor Edson Sherwood Brown i pressemeddelelsen.
Definitionen på det internationalt anvendte begreb, 'binge drinking', er ifølge Sundhedsstyrelsen en person, der indtager mere end fire alkoholiske genstande på en dag.
\ Alkoholforbruget er ikke ens i Danmark og USA
Ifølge det amerikanske studie er alkoholforbruget stigende blandt voksne. Og et øget alkoholindtag er forbundet med højt blodtryk, kræft, stroke og andre sygdomme, hvilket gav forskerne motivation til at undersøge sammenhængen mellem IQ og alkoholforbrug.
Men sådan er det ikke nødvendigvis i Danmark.
Ifølge Dansk Statistik købte danskerne i 2023 alkohol i en mængde, der svarer til 44,4 millioner liter ren alkohol.
Det er lavere end i coronaårene 2021 og 2022, der i 2021 lød på næsten 49 millioner liter ren alkohol, mens 2022 lød på 46 millioner liter ren alkohol.
Altså en nedgang i den samlede mængde købte alkohol de seneste år.
Måden, hvorpå det amerikanske studie blev udført, var ved at kigge på data fra mere end 10.000 dimittender fra Wisconsin High School fra året 1957, primært hvide amerikanere født omkring 1939.
Her fik de flere til at besvare spørgsmål om deres alkoholindtag i 1992 og igen i 2004, hvor deltagerne var omkring 53 og 65 år.
Moderat drikkeri blev kategoriseret som værende mellem 1-29 genstande om måneden for kvinder og 1-59 genstande for mænd.
Alt over blev kategoriseret som et stort alkoholforbrug.
Forskerne opdagede, at der var en sammenhæng, der betød, at for hvert øget IQ-point steg sandsynligheden for, at respondenterne havde et moderat eller stort alkoholforbrug med 1,6 procent.
Dog var respondenterne med høj IQ mindre tilbøjelige til at drikke mere end fire genstande samme dag.
Indkomstniveauet ser ud til muligvis også at påvirke forholdet mellem IQ og drikkevaner. Men det vurderer forskerne hænger sammen med, at en høj IQ kan føre til stressende, højtlønnede jobs med flere muligheder for socialt drikkeri.
»Selvom det ikke er muligt at fange alle de underliggende mekanismer, der medierer forholdet mellem drikkeri og IQ, ved vi, at indkomst delvist forklarer vejen mellem de to,« afslutter adjunkt i psykiatri og medforfatter på studiet Jayme Palka.
