Derfor er vi mere tilbøjelige til at drikke, når vi er glade, end når vi er kede af det

Der har længe eksisteret en sejlivet overbevisning om, at folk drikker alkohol i store mængder for at drukne deres sorger.

Men nylig forskning i forholdet mellem sindsstemning og indtag af alkohol finder, at det modsatte også er tilfældet.

På baggrund af data fra 69 studier (12.394 personer i alt) i USA, Canada, Frankrig og Australien, som alle brugte spørgeundersøgelser til at vurdere sindsstemning og indtag af alkohol, fandt forskerne ingen beviser for, at folk drak mere på dage, hvor de følte sig nede.

Det var dog noget af en overraskelse, at folk havde en tendens til at drikke - og drikke meget - på dage, hvor de var i godt humør.

Forfatterne fandt, at deltagerne var mellem 6 og 28 procent mere tilbøjelige til at drikke på dage, hvor de var i godt humør, og 17 til 23 procent mere tilbøjelige til at bingedrikke (mere end fire eller fem drinks inden for et par timer) på disse dage.

Resultaterne indikerer, at vi, i modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, faktisk er mere tilbøjelige til at drikke for meget, når vi er glade, end når vi føler os nede. Så hvad forklarer dette fænomen?

I vores forskning har vi identificeret flere mulige faktorer.

'Ønsketænkning'

Indtaget af alkohol er forbundet med en tankeproces kaldet 'ønsketænkning' (desire thinking), som er en måde at tænke på, der er rettet mod en forventning om positive resultater fra visse oplevelser, baseret på de associationer, vi har med den oplevelse.

Før vi drikker, har vi en tendens til at have en forventning om det baseret på tidligere erfaringer – hvordan alkoholen vil smage, følelsen af at være beruset eller en forestilling om, at alkohol vil gøre os mere interessante.

Vi kan også have positive minder fra andre gange, vi drak alkohol. Hvis det er tilfældet, vil vi måske straks tænke på det i et positivt lys, næste gang vi tænker på at skænke en drink.

Det kan så føre til 'en lang snak med os selv' (prolonged self-talk), hvor vi minder os selv om grundene til at drikke - eksempelvis klarede vi os godt på arbejdet, eller fordi 'vejret er godt'.

Både dette og ønsketænkning kan kombineres for at opretholde et positivt humør og forventninger – hvilket forstærker trangen til alkohol.

For at tilføje endnu et lag af positivitet til blandingen, finder vores forskning også, at folk har en tendens til at have, hvad vi kalder positive 'meta-kognitive overbevisninger' vedrørende den gavn, ønsketænkningen gør.

Øger vores motivation til at drikke

Med andre ord: Når ønsketænkningen får os til at hungre efter alkohol ved at minde os om alle de gode ting, der følger med indtaget af alkohol, vil vi sandsynligvis stole på den positive tankegang og se det som en god ting.

Positive forestillinger og tanker om de positive oplevelser, vi er ved at få, kan yderligere øge vores motivation til at drikke.

Ulempen ved denne potente cocktail af positive tanker og følelser er, at den ser ud til at være utrolig svær at kontrollere og modstå.

For eksempel tyder det på, at positive overbevisninger kan få os til at føle, at vi har mindre kontrol over vores tankgang og adfærd.

Tag kontrol

I vores kliniske forskning om afhængighed og forskellige andre mentale helbredstilstande har vi fundet, at det at være i stand til at kontrollere den måde, vi tænker om tingene på – uanset om den tankegang er positiv eller negativ – er nøglen til adfærdsændringer og en afbalanceret sindstilstand.

Men for at tage kontrol over den måde, vi tænker på noget, skal vi først blive opmærksom på vores udvidede tankemønstre. Jo bedre vi bliver til at 'tænke over vores tankegang', desto lettere er det at kontrollere både positive og negative tanker.

Lad os sige, at denne tanke dukker op: »Jeg har det godt - jeg fortjener at drikke denne weekend.«

I stedet for at tænke mere over det, så vælg at lade tanken ligge – en teknik kaldet 'detached mindfulness' (distanceret mindfulness, red.)

Tænk på trangen som en SMS

Det er også værd at minde os selv om, at det er svært at stoppe med at have lyst til noget, hvis vi tænker meget over det.

Prøv at tænke på de positive og negative tanker som at modtage en sms: Vi har ikke altid kontrol over, om den besked, vi modtager, er god eller dårlig, men vi har fuldstændig kontrol over, om vi vælger at svare på den eller ej.

Det vil være med til at vise, at vi har kontrol over vores ønsketænkning – og derfor om vi drikker eller ej.

En positiv indstilling er også blevet impliceret i anden vanedannende adfærd, såsom brug af nikotin, ludomani og afhængighed af internetpornografi. Det afslører, at en positiv sindsstemning måske ikke er vejen til en sund krop og sind, som mange af os nok tror.

Det, der i stedet kan være vigtigt, er evnen til at være fleksibel i måden, vi tænker og opfører os på omkring positive og negative sindsstemninger – og i særdeleshed at vide, at vi altid kan træffe valg om vores adfærd, uanset vores tankemønstre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.