Mytedrab: Nej, vi bruger ikke kun 10 procent af hjernen

Set udefra er hjernen egentlig ikke videre bemærkelsesværdig: En geleagtig klump fedt, som vejer lidt under 1,4 kilo.

Men hjernen, som danner grundlag for alle vores tanker, følelser og handlinger, er blevet beskrevet som det mest komplekse objekt i universet som følge af dens netværk af 86 milliarder indbyrdes forbundne hjerneceller.

Derfor er vi fascinerede af hjernen, og vi bruger ofte neuroforskningen til at hjælpe os forklare, hvorfor vi er, som vi er.

I dag trækker vi ofte argumenter om, hvordan hjernen fungerer og arbejder, ind i diskussioner om læring, personlighed, forbrugeradfærd og så videre.

Men hvor meget af denne 'pop-kultur'-viden er rent faktisk understøttet af forskningen?

Desværre er størstedelen af vores overbevisninger mere fiktion end fakta, så i denne (og to kommende) artikler vil jeg aflive tre myter om hjernen.

Pop-kulturen forsyner myten

Én af de ældste og mest sejlivede hjernemyter er, at vi kun bruger en brøkdel af vores hjerne, og at vi er i stand til at udvikle exceptionelle kognitive evner, hvis vi lærer at tilgå de 'uudnytttede' områder.

Det lyder jo herligt; de fleste af os vil sikkert gerne fyre op under vores mentale evner ved at lære at tilgå det uudnyttede potentiale.

Måske er det derfor, at denne myte regelmæssigt bliver brugt af selvhjælpsguruer, i reklamer og Hollywood-film.

Hvor denne myte præcis stammer fra, er uvist, men mange hjernemyter har formentlig udspring i overfortolkning af virkelige eksperimentelle fund:

I det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede fandt forskere, at de kunne fjerne store dele af forsøgdyrenes hjerne uden mærkbar effekt på adfærden.

Det ledte forskerne til at tro, at kun en lille del af hjernen var nok, til at de mentale evner kunne fungere.

I dag mener vi ikke, at forskerne testede dyrene godt nok til at lægge mærke til alle de konsekvenser, deres eksperimenter havde på dyrenes adfærd, men deres fund var muligvis årsag til overbevisningen om, at store dele af hjernen stadig er uudforsket.

\ Læs mere

Kønsforskelle i hjernen og andet ‘neuro-sludder’: Hvorfor er hjerne-myter svære at slå ihjel?

Usandsynligt, at vi forvalter kroppens ressourcer så dårligt

I dag modsiger kliniske erfaringer klart myten om de 10 procent: Selv skade til mindre områder i hjernen, for eksempel som følge af et slagtilfælde, kan have frygtelige og altødelæggende konsekvenser for patienternes evner.

Moderne hjerneafbildingsmetoder modbeviser også teorien ved at afsløre, at en stor del af hjernen er aktiv i løbet af de fleste opgaver.

Set fra en evolutionær synsvinkel er 10 procent-myten usandsynlig: Hjernen er dyr i drift. Den forbruger cirka 20 til 25 procent af hele kroppens energibudget.

Hvis størstedelen af hjernen rent faktisk lå ubrugt hen, ville det være så skandaløs dårlig forvaltning af kroppens ressourcer, at det ville være højst usandsynligt, at en organisme med en sådan strategi ville overleve det evolutionære pres.

Intet hemmeligt 'hjerne-lager'

Det er dog sandt, at hjernen aldrig aktiverer alle sine 86 milliarder hjerneceller på én gang, men balancen mellem celler, der sender signaler, og celler, der på samme tid holder sig i ro, er afgørende for hjernens evne til at transmittere information.

En ukontrolleret masseaktivering af hjernecellerne kaldes et anfald, og det er et alvorligt medicinsk problem – ikke en funktionsmæssig forbedring.

Det er også sandt, at der i en vis udstrækning er en del 'overflødighed' indbygget i hjernens arkitektur, hvor adskillige gangstier har samme eller lignende funktion, men denne 'sikkerhedsmekanisme' spiller en vigtig rolle i at gøre vores hjerne så modstandsdygtige og fleksible.

Så – desværre – ligger vi ikke inde med en stor uudnyttet hjernekapacitet. Vi bruger hele hjernen.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Vidunderbørn: Hvordan bliver de så vilde?

\ Læs mere

Fem fascinerende fakta, du ikke kendte om hjernen