Hvem har ikke set - eller besvaret - én af de utallige online-personlighedstests, der inddeler befolkningen som værende domineret af enten den venstre hjernehalvdel eller højre hjernehalvdel?

De er flittigt brugt i erhvervslivet i forbindelse med teambuildingaktiviteter, jobsamtaler eller blot på Facebook.

Teorien bag de forskellige tests er, at de to hjernehalvdele styrer helt fundamentalt forskellige evner:

• Den venstre hjernehalvdel er logisk og detaljeorienteret
• Den højre hjernehalvdel er kreativ og emotionel

Myten skyldes oversimplificering

Ligesom mange andre myter har også denne rod i oversimplificering og overdrivelse af virkelige eksperimentelle resultater:

Siden 1860'erne har vi vidst, at skader i den venstre hjernehalvdel har langt større konsekvenser for sproget end skader i den højre hjernehalvdel.

Selvom den venstre sides sprogdominans helt sikkert stemmer i de fleste tilfælde, og at andre asymmetrier eksisterer - for eksempel i forbindelse med vores spatiale (rumlige) evner - er teorien om en klar og tydelig venstre- og højre-hjernefunktion blæst fuldstændig ud af proportioner i populærkulturen.

Det har ført til en karikeret overbevisning om, at kreativitet, logik og andre kognitivt komplekse evner kan koges ned til én af de to hjernehalvdele, og at forskellige personlige præferencer er rodfæstet i en ubalance imellem de to hjernehalvdele.

Flere ligheder end forskelle

Den primære arbejdsdeling mellem hjernehalvdelene ligger i det såkaldte sensoriske og motoriske domæne.

Den højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen, og den venstre hjernehalvdel styrer den højre side af kroppen.

Bortset fra denne slags fundamentale sensoriske-motoriske adskillelse er de to sider af hjernen meget mere lig hinanden, end de er forskellige.

Vi ved fra neuroafbildning og andre neurovidenskabelige metoder, at begge hjernehalvdele deltager i de fleste opgaver, især komplekse opgaver, der kræver kreativitet og logik.

Derudover har eksperimentelle studier(se her) ikke formået at inddele deltagerne i undergrupper i forhold til et mere dominerende hjernenetværk i henholdvis venstre eller højre hjernehalvdel.

Det indikerer, at der ikke er reel evidens for, at disse faktorer påvirker personligheden gennem personlig præference for specifikke kognitive opgavetyper.

Risiko for selvopfyldende profetier

Myten om, at der er fundamental forskel på henholdvis venstre og højre hjernehalvdel er uskadelig, så længe de forskellige test ikke er mere end undeholdning eller motiverer os til at arbejde på vores knap så stærke 'halvdel' eller evner.

Der er dog risko for, at denne slags test ender med at blive en selvopfyldende profeti.

Hvis vi får at vide, at der er en biologisk årsag til, at vi ikke er gode til matematik, kan det måske få nogle af os til helt at give op på forhånd, ud fra en opfattelse af at vores hjerner ikke er biologisk udrustede til denne slags opgaver.

Det kan faktisk aktivt skade vores præstation.

Mange studier viser, at vi markant kan undergrave en persons præstationer ved at skabe eller gengive negative stereotyper om personens evner.

Det korte af det lange er, at vi alle er 'hel-hjernede'. Vi er hverken mere eller mindre afhængige af den ene hjernehalvdel end den anden.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.