Mytedrab: Nej, der er ikke fundamental forskel på venstre og højre hjernehalvdel
Det korte af det lange er, at vi alle er 'hel-hjernede', selvom der visse mindre forskelle på de to hjernehalvdele.
Hjerne myte højre venstre personlighedstest netværk kapacitet ressource fysiologi evolution 10 procent evner kognitive

Du har formentlig set noget á la ovenstående figur før. Eneste problem? Figuren er en karikatur. (Illustration: Shutterstock)

Du har formentlig set noget á la ovenstående figur før. Eneste problem? Figuren er en karikatur. (Illustration: Shutterstock)

Hvem har ikke set - eller besvaret - én af de utallige online-personlighedstests, der inddeler befolkningen som værende domineret af enten den venstre hjernehalvdel eller højre hjernehalvdel?

De er flittigt brugt i erhvervslivet i forbindelse med teambuildingaktiviteter, jobsamtaler eller blot på Facebook.

Teorien bag de forskellige tests er, at de to hjernehalvdele styrer helt fundamentalt forskellige evner:

  • Den venstre hjernehalvdel er logisk og detaljeorienteret
  • Den højre hjernehalvdel er kreativ og emotionel
Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Myten skyldes oversimplificering

Ligesom mange andre myter har også denne rod i oversimplificering og overdrivelse af virkelige eksperimentelle resultater:

Siden 1860'erne har vi vidst, at skader i den venstre hjernehalvdel har langt større konsekvenser for sproget end skader i den højre hjernehalvdel.

Selvom den venstre sides sprogdominans helt sikkert stemmer i de fleste tilfælde, og at andre asymmetrier eksisterer - for eksempel i forbindelse med vores spatiale (rumlige) evner - er teorien om en klar og tydelig venstre- og højre-hjernefunktion blæst fuldstændig ud af proportioner i populærkulturen.

Det har ført til en karikeret overbevisning om, at kreativitet, logik og andre kognitivt komplekse evner kan koges ned til én af de to hjernehalvdele, og at forskellige personlige præferencer er rodfæstet i en ubalance imellem de to hjernehalvdele.

Flere ligheder end forskelle

Den primære arbejdsdeling mellem hjernehalvdelene ligger i det såkaldte sensoriske og motoriske domæne.

Den højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen, og den venstre hjernehalvdel styrer den højre side af kroppen.

Bortset fra denne slags fundamentale sensoriske-motoriske adskillelse er de to sider af hjernen meget mere lig hinanden, end de er forskellige.

Vi ved fra neuroafbildning og andre neurovidenskabelige metoder, at begge hjernehalvdele deltager i de fleste opgaver, især komplekse opgaver, der kræver kreativitet og logik.

Derudover har eksperimentelle studier(se her) ikke formået at inddele deltagerne i undergrupper i forhold til et mere dominerende hjernenetværk i henholdvis venstre eller højre hjernehalvdel.

Det indikerer, at der ikke er reel evidens for, at disse faktorer påvirker personligheden gennem personlig præference for specifikke kognitive opgavetyper.

Risiko for selvopfyldende profetier

Myten om, at der er fundamental forskel på henholdvis venstre og højre hjernehalvdel er uskadelig, så længe de forskellige test ikke er mere end undeholdning eller motiverer os til at arbejde på vores knap så stærke 'halvdel' eller evner.

Der er dog risko for, at denne slags test ender med at blive en selvopfyldende profeti.

Hvis vi får at vide, at der er en biologisk årsag til, at vi ikke er gode til matematik, kan det måske få nogle af os til helt at give op på forhånd, ud fra en opfattelse af at vores hjerner ikke er biologisk udrustede til denne slags opgaver.

Det kan faktisk aktivt skade vores præstation.

Serie: Myter om hjernen

Denne artikel er anden del af en miniserie, hvor Anke Ninija Karabanov gendriver tre almindelige hjernemyter. 

Anke er lektor i Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet og særligt interesseret i, hvordan hjernen styrer frivillig bevægelse, samt hvordan hjernens plasticitet kan understøtte læring mest optimalt.​

​Læs de andre artikler i serien: 

 

Mange studier viser, at vi markant kan undergrave en persons præstationer ved at skabe eller gengive negative stereotyper om personens evner.

Det korte af det lange er, at vi alle er 'hel-hjernede'. Vi er hverken mere eller mindre afhængige af den ene hjernehalvdel end den anden.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker