Mytedrab: Nej, den voksne hjerne er ikke færdigudviklet og uforanderlig
Hjernen forandrer sig med hver ny færdighed, vi lærer - uanset vores alder.
Hjerne myte neuroplasticitet højre venstre personlighedstest netværk kapacitet ressource fysiologi evolution 10 procent evner kognitive

De ting, vi bruger meget tid på, forandrer hjernen gennem hele livet - uanset om vi spiller klaver, kører lastbil eller løser matematiske ligninger. (Foto: Shutterstock)

De ting, vi bruger meget tid på, forandrer hjernen gennem hele livet - uanset om vi spiller klaver, kører lastbil eller løser matematiske ligninger. (Foto: Shutterstock)

De fleste af os ved, at hjernen er særlig modtagelig i løbet af visse perioder.

Hvis vi lærer et fremmedsprog, mens vi stadig er børn, er der større sandsynlighed for, at vi lærer at tale som en 'indfødt', altså en, der taler sproget som sit modersmål, end hvis lærer det senere i livet. 

Disse særligt sensitive perioder i barndommen er veldokumenterede, men i undervisningslitteraturen er de undertiden accentueret, på en måde der indikerer, at det er for sent for hjernen at forandre sig, når vi vokser ud af disse sensitive 'vinduer' i barndommen.

Men myten om, at den voksne hjerne er uforanderlig, når vi har passeret barndommen, er blevet aflivet.

Selvom det er rigtigt, at de mest drastiske reorganiseringer i hjernens struktur sker i løbet af de første to leveår, mister vores hjerne aldrig evnen til at danne nye forbindelser.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Nye færdigheder forandrer hjernen

Hjernens evne til at reorganisere sig som et resultat af læring og erfaring kaldes neuroplasticitet.

Det betyder, at vores hjernestruktur ikke kun er bestemt af genetik og tidlige barndomsoplevelser, men at vores oplevelser fortsat former vores hjerne.

Med andre ord, forandrer vores hjerne sig, når vi lærer nye færdigheder.

Et berømt studie (som blev udført før mobiltelefoner og navigationssoftware) afslørede, at taxachaufførerne i London havde en anderledes hjernestruktur i hjerneområderne, som var associerede med spatial (rumlig) navigation og hukommelse, end resten af befolkningen.

Forandringerne var desuden mere udtalte blandt mere erfarne chauffører.

Det indikerer, at det var deres erfaring, som var årsag til forandringerne - og ikke selvselektion, det vil sige, at personer med særlige hjernemæssige egenskaber på naturlig vis søger mod erhverv, hvor disse egenskaber er en fordel.

Du kan forme din hjerne når som helst i livet

Neuroplasticitet har et par vigtige implikationer, blandt andet ved ophæve den klare adskillelse mellem genetik og miljø ved at vise, hvor uadskilleligt sammenvævet arv og miljø er i udformningen af vores hjerne.

Vi må heller ikke fortolke små gruppeforskelle i hjernestrukturen (eksempelvis mellem mænd og kvinder) som biologisk evidens for medfødte forskelle grupperne imellem.

Hjernens plasticitet viser, at systematiske forskelle i erfaring og oplevelse sætter sine spor i hjernen.

De ting, vi bruger meget tid på, forandrer hjernen - uanset om vi spiller klaver, kører lastbil eller løser matematiske ligninger.

Serie: Myter om om hjernen

Denne artikel er tredje og sidste del af en miniserie, hvor Anke Ninija Karabanov gendriver tre almindelige hjernemyter.

Anke er lektor i Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet og særligt interesseret i, hvordan hjernen styrer frivillig bevægelse, samt hvordan hjernens plasticitet kan understøtte læring mest optimalt.

​Læs de andre artikler i serien: 

Neuroplasticitet giver også håb til mennesker, der har lidt hjerneskade. 

Selv alvorlige skader er ikke helt permanente, og hjernen har kapacitet til at danne nye forbindelser og gendanne funktioner - helt eller i det mindste delvist.

Neuroplasticitet viser, at vi kan forme hjernen når som helst i livet ved aktivt at øve os på de ting, vi gerne vil være gode til.

Selvom det nok ikke kan forvandle en gris til en væddeløbshest, kan det bestemt gøre os alle til meget hurtige grise.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker