Mytedrab: Nej, du slider ikke dine led op ved at bruge dem

Har du eller nogen, du holder af, slidgigt i knæ eller hofter? Har gigten måske skabt en frygt for at være fysisk aktiv for ikke at forværre skaden?

Den frygt er meget almindelig.

Men den er faktisk misforstået. Og en del af årsagen ligger måske i navnet slidgigt, hvorfor vi herfra kalder det artrose.

Mange, der har artrose i knæ eller hofte, tror nemlig, at de udelukkende har fået det, fordi de har brugt deres led for meget eller for hårdt. Nu er leddet slidt helt i stykker og skal passes ekstra godt på for at undgå yderligere skade.

Dén opfattelse kan føre til afbud til løbeture, styrketræning eller fodboldtræning med vennerne.

Fysisk aktivitetsniveau og risikoen for at udvikle artrose

Et højt fysisk aktivitetsniveau ser ikke ud til at øge risikoen for artrose. Medmindre man belaster leddet ekstremt meget. Her kan den fysiske aktivitet formentlig bidrage til risikoen for at udvikle artrose.

Noget tyder nemlig på, at både overdreven og manglende fysisk aktivitet giver en større risiko for at udvikle artrose, mens moderat motion faktisk kan have en gavnlig effekt.

Eksempelvis har en undersøgelse vist, at motionsløbere har en væsentligt lavere risiko for at udvikle artrose i hofte eller knæ sammenlignet med inaktive personer eller eliteløbere.

Frygten for at slide på sit led kan reducere aktivitetsniveauet

Frygten for fysisk aktivitet blandt personer med artrose kan forstærkes af velmenende formaninger fra fysioterapeuter eller læger om at undgå højintens træning, fordi det antageligt skulle føre til hurtigere nedbrydning af leddet.

Hvis man ser på den nuværende evidens, er sådanne formaninger unødvendige: Træning ser ikke ud til at øge nedbrydningen af det artrose-ramte led.

Selvom der i nogle tilfælde kan være behov for at tilpasse sine aktiviteter i en periode, er det en dårlig idé at stoppe med at være fysisk aktiv.

Fysisk aktivitet har nemlig en lang række gavnlige effekter.

Mennesker med artrose har også godt af fysisk aktivitet

I et nyt forsøg vil vi være de første, der kigger ind i hofteleddet med MR-scanninger for at vise, hvad der sker med leddets strukturer, når man træner.

Vi er i gang, og du kan være med (hvordan, vender vi tilbage til).

Men først lidt mere om problemet med at undgå fysisk aktivitet af frygt for at forværre sin artrose. Man opnår nemlig ikke de fordele, som fysisk aktivitet har for kroppen:

• Fysisk aktivitet forbedrer eller bevarer kropslig og mental sundhed, sænker risikoen for at udvikle en lang række sygdomme og kan modvirke tab af muskelmasse, mens man ældes.
• Fysisk træning kan reducere smerter og forbedre fysisk funktion hos personer med artrose i knæ eller hofte, men er også en effektiv behandling ved mindst 24 andre kroniske sygdomme.

Kort sagt: Man risikerer at forværre sin situation, hvis man undgår fysisk aktivitet (læs mere om vigtigheden af fysisk aktivitet, især styrketræning, i forhold til tab af muskelfunktion og muskelmasse ved aldring i Sundhedsstyrelsens retningslinjer).

Nej, ledbrusken bliver ikke hurtigere nedbrudt

I en undersøgelse fulgte man en gruppe på 689 personer med knæartrose over fire år og observerede, at der ikke var en sammenhæng mellem deres fysiske aktivitetsniveau og tabet af ledbruskens tykkelse.

Specifikt for kvinder så forskerne i samme undersøgelse endda tegn på, at et moderat aktivitetsniveau hang sammen med et mindre tab af ledbrusken over de fire år sammenlignet med et lavt aktivitetsniveau.

Øget brug af leddet førte altså ikke til en hurtigere nedbrydning af ledbrusken, hvilket netop er noget, som mange med artrose er bange for.

Ledbrusken har faktisk brug for belastning

Forskere har også undersøgt ledbruskens væv. Cellerne i brusken viser sig at have brug for belastning for at bevare bruskens bestanddele.

Når du tager et skridt eller laver et spring, bliver brusken komprimeret. Og det er godt. Det får nemlig bruskens celler (chondrocytter) til at øge syntesen af de proteiner, som giver brusken sin struktur og modstandsdygtighed.

Fysisk aktivitet giver også mindre inflammation i og omkring leddet, hvilket formentlig har en positiv indflydelse på leddets væv.

Denne reduktion af inflammation i kroppen menes at være en del af årsagen til, at træning reducerer smerte og fysisk funktion ved artrose.

Første til at se på hofteleddet efter træning

Ved artrose i hoften er der ikke nogen forskning, der har ’kigget ind i leddet’ for at dokumentere, hvad der sker med hofteleddets strukturer hos mennesker med artrose, når man træner.

Det vil vi gerne være de første, der gør. Og vi er allerede i gang i et lodtrækningsforsøg, hvor vi kigger ind i leddet ved hjælp af MR-scanninger (har du hofteartrose, kan du være med, se illustration højere oppe eller læs mere her).

Andre forskere har allerede kigget på knæet:

I en litteraturgennemgang af lodtrækningsforsøg, der har brugt MR-scanninger hos personer med eller i risiko for at udvikle knæartrose, konkluderede man, at et træningsforløb ikke skader ledbrusken i knæet.

Et af disse lodtrækningsforsøg viste endda, at højintens holdtræning, som blandt andet indebærer hop og spring, formentlig giver en lille positiv effekt på strukturen af proteiner i ledbrusken.

Men i gennemgangen af litteraturen fandt man ikke tilstrækkelig evidens til at sige, om træning har en gavnlig effekt på ledbrusken.

Derfor efterlyste forskerne flere lodtrækningsforsøg med tilstrækkelig træningsdosis, altså både i omfang og intensitet. Det er netop dét, vi forsøger at imødekomme i vores forsøg blandt mennesker med artrose i hoften.

Sådan undersøger vi, om styrketræning styrker ledbrusken

I vores lodtrækningsforsøg undersøger vi ændringer i ledbrusken og andre strukturer efter træning hos personer med hofteartrose.

Vi er nysgerrige på, hvad der sker inde i leddet hos personer med artrose i hoften, når de styrketræner. Derfor skal vores forsøgspersoner lave lige netop det: styrketræne.

Andre studier har vist, at den type træning kan forbedre fysisk funktion og reducere smerter ved hofteartrose.

Vi øger vægtbelastningen over tid, tilpasset den enkelte.

Og så skal vi selvfølgelig holde øje med hofteleddet undervejs ved at lave MR-scanninger.

Vores hypotese er, at træningen vil føre til en øgning af koncentration og stærkere struktur af proteiner i ledbrusken, målt med MR-scanninger.

En radiolog i projektet vil lave en vurdering af MR-billederne for at se, om der sker synlige ændringer i form og struktur af ledbrusk, knogleender, ledlæbe og andet artrose-relevant væv.

Vi forventer, at forsøget er afsluttet i 2027, hvorefter resultaterne hurtigst muligt vil blive udgivet og formidlet bredt, så de kan komme både patienter og klinikere til gavn.

Anbefalinger til dig, der har artrose

Vi slutter af med en række anbefalinger:

• Prioritér at være fysisk aktiv for dit helbreds skyld
• Lidt er bedre end ingenting – men kan du komme op på mindst 30 daglige minutter, er det rigtig godt
• Lav nogle aktiviteter med høj intensitet, så du bliver rigtig forpustet
• Styrketræn gerne mindst to gange om ugen
• Vær ikke bekymret for, om aktiviteterne slider unødigt på dit led
• Lad dig i stedet guide af, om en given aktivitet forbedrer eller forværrer dine smerter over tid
• Sørg for at begynde forsigtigt, når du starter på en ny og uvant aktivitet.
• Vær opmærksom på, at smerter ofte kan blusse op under og lige efter en aktivitet, men som regel formindskes de efter nogle ugers træning.

Vi opfordrer naturligvis ikke til, at du giver den så meget gas, at du har voldsomt ondt i dagevis. Men har man ondt i leddet på daglig basis, må man ofte acceptere, at der også vil være lidt smerte under træningen.

Nøglen er at finde et acceptabelt smerteniveau, og at smerterne er normaliserede efter 24 timer (se figur).

Hvis du har brug for vejledning i at komme i gang med at være fysisk aktiv eller tilpasse din træning, kan det være en god idé at bede din praktiserende læge om en henvisning til et forløb hos en fysioterapeut.