Blodsukkers betydning for gigt og diabetes kan være undervurderet

Når kroppen begynder at angribe sig selv, som det sker ved sygdomme som gigt, type 2-diabetes og psoriasis, kan et ustabilt blodsukker forværre situationen yderligere.

Det er konklusionen på et nyt dansk studie, hvor tre forskere har gennemgået en række studier på området og for første gang har kortlagt, hvor det går galt, når man spiser for meget sukker.

Det kan nemlig give en betændelsestilstand i kroppen, kaldet inflammation, som i sidste ende kan føre til en lang række sygdomme, skriver forskerne.

Mens en kritiker kalder studiet for »spekulativt« og angriber konklusionernes styrke, mener hovedforfatter Anette Sams, at resultateterne er »et stort vink med en vognstang« i retning mod at få mere opmærksomhed på blodsukkerets betydning for sundheden.

»Vi bør alle sammen have større omtanke for vores blodsukker. Ikke kun overvægtige mennesker og type 2-diabetikere, men også de mange normalvægtige mennesker, som potentielt kan udvikle sygdommene,« fortæller Anette Sams, der er seniorforsker på Rigshospitalet.

Sukker forvirrer kroppens grænsekontrol

Forskerne har lavet en såkaldt kritisk litteraturgennemgang. Det betyder, at de har udvalgt studier på området, som de fandt relevante for en særlig problemstilling, og altså ikke har inddraget samtlige videnskabelige artikler på feltet. Reviewet er udgivet i tidsskriftet IUBMB Life.

Ifølge gennemgangen starter det hele med en særlig type celler, endothelceller, som beklæder indersiden af alle blodkar og fungerer som kroppens grænsekontrol mellem blodet og resten af kroppen.

»Hvis niveauet af sukker i blodet er for højt, er det endothelcellerne, der oplever det allerførst, og derfor er det også dem, der styrer den videre reaktion. De er nøglen til kommunikationsvejen mellem blod og immunsystem,« siger Anette Sams.

Endothelcellerne er desuden meget opmærksomme på netop sukker, da sukker fungerer som en af kroppens primære energikilder. Cellerne er derfor altid på udkig efter at opsnappe det og sende det videre over til muskler og organer, som bruger det som brændstof.

Men hvis niveauet af sukker i blodet er for ustabilt og hurtigt skifter mellem at være normalt og højt, så bliver grænsepatruljen forvirret og begynder at lave rav i den, forklarer forskeren.

Skiftende blodsukker holder forvirringen ved lige

For når endothelcellerne udsættes for høje niveauer af sukker, frisætter cellerne stoffer på overfladen, som henholdsvis tilkalder immunsystemet og fortæller musklerne, at de skal stoppe med at optage det sukker, som cirkulerer i blodet.

Normalt vil den mekanisme være smart, fordi det overskydende sukker dermed kan fungere som brændstof for de tilkaldte immunceller, som skal arbejde hårdt for at reparere skaden eller infektionen, som endothelcellerne har rapporteret.

Hos folk med stabilt blodsukker vil det samarbejde gå i sig selv igen efter noget tid. Men hvis blodsukkeret ofte er højt, starter det en ond cirkel, hvor cellerne bliver ved med at signalere immunsystemet og musklerne uden grund, fortæller Anette Sams.

»Så hvis man hele tiden udsætter kroppen for pludselige stigninger i niveauet af sukker, får man ikke slukket for inflammationstilstanden.«

\ Læs mere

Svingende blodsukker kan føre til hjertekarsygdom for diabetespatienter

Løssluppent sukker binder sig til forkerte proteiner

Det høje blodsukker kan nemlig øge risikoen for, at sukkermolekylerne binder sig steder, de ikke skal. For eksempel til proteiner på overfladen af endothelcellerne. Og det er formentlig her, det går galt, fortæller Anette Sams.

»Sukkermolekyler er temmeligt reaktive, og de har tendens til at binde sig tilfældigt til en lang række molekyler, herunder til endothelcellernes overflade. Det kan betyde, at de ikke fungerer længere, men det kan også betyde, at kroppen pludselig opfatter dem som en fremmede, som skal bekæmpes. Det skaber en vedvarende inflammation i kroppen og kan derfor blive starten på en autoimmun sygdom,« fortæller hun.

Præcis hvilken autoimmun sygdom inflammationen kan lede til, er dog svært at sige noget om, da det typisk kommer an på mange andre faktorer i kroppen.

Dog vil der formentlig kun ske noget, hvis kroppens immunsystem i forvejen er på stikkerne. Eksempelvis hvis man har været syg i længere tid og dermed har et immunforsvar, som er ekstra opmærksomt på mulige farer, fortæller Anette Sams.

Men det betyder samtidig, at det potentielt kan ske for alle, som har et svingende blodsukker. Også for folk, der normalt er sunde og raske, fortæller hun.

Forskerkollega finder studiet »spekulativt og hypotetisk«

Men professor i endokrinologi fra Aarhus Universitetshospital, Kjeld Hermansen, studser over nogle af påstandene i det kritiske review, som han synes lider under kun at være en delvis gennemgang af forskningen på feltet.

»For mig at se er det et noget spekulativt, hypotetisk stykke litteratur. Der er ikke tilvejebragt sikker evidens for, at det holder vand. Arbejdet er præget af, at der ikke er foretaget en systematisk gennemgang, men at det netop er en kritisk gennemgang, hvor litteraturen er udvalgt, så den passer ind i forfatternes opfattelse og hypoteser,« siger han.

Han fremhæver, at studiet har en spændende måde at anskue sammenhængen mellem autoimmune sygdomme, diabetes og fedme på, men at han undrer sig over flere ting:

• Hvorfor forskerne ikke også har taget højde for hjerte-kar-sygdomme, som normalt regnes for at være en vigtig faktor i den sammenhæng, som forskerne beskriver.
• Hvorfor der ikke er ført bevis for, at det er blodsukkerstigninger og ikke blot manglende evne til at optage sukker, altså insulinresistens, der spiller den største rolle i udviklingen af eksempelvis diabetes.

»Vi kunne sagtens have skrevet mere«

Seniorforfatter på studiet Anette Sams anerkender, at visse ting kunne have været beskrevet mere udførligt i artiklen. Hun holder dog fast i, at der er solid dækning for deres hypotese om blodsukkerets vigtighed.

»Vi kunne sagtens have skrevet mere om de kardiovaskulære sygdomme og åreforkalkning. Vi har skrevet lidt om det i introduktionen, men det er jo et område, der i princippet fortjener et review for sig selv,« siger hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det lige så vel kunne være insulinresistens, der er hovedårsagen til udviklingen af sygdommene, svarer hun:

»Det er lige præcis derfor, vi har valgt at se på studier, hvor endothelcellerne er taget ud af kroppen og analyseret isoleret - så kunne vi udelukke virkningen fra insulin. Tværtimod fører vi evidens for, at det netop kan være det høje blodsukker, som kan forårsage udviklingen af insulinresistens.«

Forsker: Spændende hypotese, men skal efterprøves

Under alle omstændigheder er det ifølge Anette Sams også vigtigt at forstå, at det ikke er selve sukkeret, der giver sygdommene. Det har blot stor indvirkning på niveauet af inflammation, som man ved, kan forårsage sygdommene. Samtidig fortæller hun, at stabilt blodsukker relativt let kan opnås:

»Træning er kendt for at stabilisere blodsukkeret, fordi dine muskler bliver bedre til at binde og lagre sukkeret, så det vil kunne gøre en stor forskel,« siger hun.

Derudover er kosten selvsagt et oplagt sted at lave ændringer, fortæller forskeren.

»Mit råd vil være at sørge for at have længere pauser mellem måltiderne, så stop med at småspise. Og spis færre fødevarer som hvidt brød, slik og kage, som har højt sukkerindhold. I grøntsager er sukkeret desuden bedre pakket ind, så det optages langsommere og giver et mere stabilt blodsukker.«

»Under alle omstændigheder kan stabilisering af dit blodsukker fungere som et gratis og risikofrit supplement til medicinsk behandling af diabetes og lignende og som forebyggelse,« siger hun.