Flere og flere danskere lider under et usundt forhold til maden på tallerkenen og kroppen, de ser i spejlet.
Det bliver slået fast i et nyt landsdækkende studie.
Studiet viser, at nye tilfælde af spiseforstyrrelser i Danmark er steget betydeligt siden år 2000. Det viser også, at de største stigninger er sket blandt børn og teenagere.
»Det er både vigtigt og nyt,« konstaterer Loa Clausen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet med særligt fokus på spiseforstyrrelser.
Hun er ikke involveret i studiet, men glæder sig over kortlægningen af spiseforstyrrelser over så lang en årrække. Fra år 2000 og op til 2022.
»Vi har ikke tidligere haft data efter 2018 i Danmark,« siger professoren til Videnskab.dk og fortæller, at stigningen desværre ikke er overraskende for professoren.
Ved for lidt om drenge
Forskere fra Center for Eating and Feeding Disorders Research (CEDaR) i Region Hovedstadens Psykiatri står bag studiet.
Her har de brugt nationale registre som CPR-registeret og Landspatientregistret til at finde alle diagnosticerede tilfælde af spiseforstyrrelser i den 22-årige periode.
Studiet afslører, at især piger er hårdt ramt, men også hos drenge bliver flere diagnosticeret.
\ Her er tallene for spiseforstyrrelser blandt børn og unge
Studiet fandt følgende forekomst af nye diagnoser i perioden 2000-2022 målt i antal nye tilfælde pr. 10.000 person-år (IR):
Anoreksi:
- Piger 10–14 år: Steg fra 6,16 i 2000 til 19,71 i 2022 (tredobling).
- Drenge 10–14 år: Steg fra 0,47 i 2000 til 1,73 i 2022 (firedobling).
Bulimi:
• Studiet fandt en generel tilbagegang i forekomsten af bulimi fra 2017 og frem. Det kan dog skyldes, at man har anerkendt tvangsoverspisningslidelse (binge eating disorder) som diagnose.
Andre Spiseforstyrrelser:
- Piger 15–19 år: Steg fra 9,25 i 2005 til 16,60 i 2022 (næsten en fordobling).
- For drenge i alderen 10–14 år steg forekomsten til 1,97 i 2022 (næsten firedobling).
Alle spiseforstyrrelser samlet:
- Piger 10–14 år: Steg fra 9,74 i 2000 til 25,47 i 2022 (næsten tredobling).
- Drenge 10–14 år: Steg fra 1,06 i 2000 til 2,92 i 2022 (næsten tredobling).
Særligt i de yngre aldersgrupper er nye diagnosticeringer af anoreksi steget. Hyppigheden blandt 10-14-årige er tredoblet i perioden 2000-2022.
Langt færre drenge diagnosticeres med anoreksi, men også her er stigningen i nye diagnoser markant, nemlig en næsten firedobling hos 10–14-årige.
En af de nye ting ved studiet er, at de også kigger på drengene, lyder det fra Loa Clausen:
»Dem ved vi for lidt om. Det er positivt, at vi er blevet bedre til at se spiseforstyrrelser hos drenge,«
Hun forklarer, at selvom nye tilfælde af spiseforstyrrelser hos drenge er steget, regner man stadig med, at der kan være en betydelig underdiagnosticering.
Skyldes komplekse forhold
De nye tal dækker ’kun’ frem til 2022, så det er uvist, om forekomsten af spiseforstyrrelser stadig er stigende.
Men ser man bort fra et særligt peak, der var under Covid, har der overordnet været en vedvarende stigning i forekomsten af nydiagnosticerede spiseforstyrrelser i hele den undersøgte periode.
Studiet siger ikke noget om årsagerne til stigningerne.
\ Professor om studiets begrænsninger
Selvom professor Loa Clausen roser studiet for at bringe nye og vigtige tal frem om spiseforstyrrelser i Danmark, mener hun også, at studiet har nogle begrænsninger.
Studiet inkluderer alle typer af spiseforstyrrelser, hvilket i praksis vil sige tre hovedkategorier af spiseforstyrrelser, nemlig:
- Anorexia Nervosa (AN)
- Bulimia Nervosa (BN)
- Andre Spiseforstyrrelser (OED)
Men da studiet bruger ICD-10, som er WHO’s internationale klassifikationssystem for sygdomme, til at kategorisere spiseforstyrrelserne, ligger en meget almindelig spiseforstyrrelse som tvangsoverspisningslidelse (Binge-Eating Disorder, BED) gemt inde i kategorien ’andre spiseforstyrrelser’ (OED) sammen med andre ikke helt klassiske spiseforstyrrelser.
Det gør den, fordi BED først har fået sin egen selvstændige diagnosekode i ICD-11, som ventes implementeret i Danmark i løbet af 2026. Derfor kan studiet ikke sige noget specifikt om forekomsten og udviklingen i BED.
Dét er en svaghed ved studiet, mener Loa Clausen. Det er forskerne bag studiet også enige i. De pointerer, at var ICD-11 implementeret i Danmark, havde de foretrukket at bruge den.
En anden svaghed er ifølge Loa Clausen, at studiet både inkluderer primære og sekundære spiseforstyrrelser, hvor en primær er, når spiseforstyrrelsen er hovedårsagen til symptomerne, mens sekundær kan være en vedhæftning til eller sekundær til en anden primær lidelse.
Et eksempel på sekundær spiseforstyrrelse er markant forstyrret spisning på grund af en underlæggende autisme eller adhd. Det vil sige, at et spisestop kan handle om, at barnet/den unge med autisme i sin hverdag er presset ud over sin kapacitet og derfor ’slår fuldstændig bak’, som Loa Clausen formulerer det.
»I studiet er det hele blandet sammen. Det bliver et lidt mudret billede. For behandlersystemet kan det være relevant at skille ad,« påpeger Loa Clausen.
Det er forskerne bag studiet dog uenige i.
»Det kan være nødvendigt med behandling, selvom det er en sekundær diagnose,« siger professor Nadia Micali.
Øget stress og sårbarhed blandt børn og unge kan være en del af forklaringen, fortæller professor Nadia Micali, forskningsleder ved Center for Eating and Feeding Disorders Research og en af hovedforfatterne til studiet.
Nadia Micali understreger også, at mere bevidsthed om sygdommen, mindre stigmatisering samt bedre muligheder for diagnosticering og hjælp har betydet, at man simpelthen finder flere af dem, der lider af spiseforstyrrelser, end man har gjort før.
Professor Loa Clausen peger på, at stigningen i spiseforstyrrelser taler ind i andre psykiatriske diagnoser, som også er steget siden 00’erne blandt børn og unge.
Peak under Covid
Det nye studie er i øvrigt det første til at kortlægge forekomsten af spiseforstyrrelser for hele perioden under Covid-pandemien.
Anden dansk forskning har konkluderet, at flere psykofarmaka danske børn og unge fik psykofarmaka efter pandemien, og at antallet af psykiatriske diagnoser er steget blandt danske børn og unge efter pandemien sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning.
I årene 2019-2021 har forskerne fundet et særligt peak i stigningen af spiseforstyrrelser.
Igen er det allerstørst hos de unge piger i gruppen 10-14 år, hvor hyppigheden af anoreksi steg med 35,5 procent.
For ’andre spiseforstyrrelser’, som er en samlebetegnelse for en række spiseforstyrrelser, steg hyppigheden med 57,1 procent mellem 2019 og 2021.
Hvad peaket skyldes, kan studiet heller ikke sige noget om.
Men forskerne vurderer, at det kan skyldes øget sårbarhed over for psykiske problemer under lockdown.
Studie viser dog også, at forekomsten af spiseforstyrrelser hos de 10-14-årige ikke faldt tilbage til det gamle niveau, da pandemien sluttede.
Også her kan forskerne kun gisne om årsager. Men andre studier har vist, at pandemien har påvirket udviklingen af børns og unges liv og måske endda har haft varige konsekvenser, påpeger professor Nadia Micali.
»Især for dem, der var under uddannelse under pandemien, var den pludselige isolation og ophør med aktiviteter med jævnaldrende vigtig,« siger hun.
Misbrug og smerter følger med
Sidst men ikke mindst dokumenterer studiet, at spiseforstyrrelser i høj grad falder sammen med andre psykiske og fysiske sygdomme.
Forskerne brugte data fra Landspatientregistret og Receptregistret til at vise, at spiseforstyrrelser ofte er sammenfaldende med angst og OCD, misbrug af smertestillende midler eller afføringsmidler og fysiske lidelser som hjerte/karsygdom, fejlernæring samt knoglesygdomme.
»Vores resultater viser stærke sammenhænge med angst, OCD, stofmisbrug, kroniske smerter, infektioner og metaboliske lidelser,« lyder det fra postdoc Helena Davies fra Center for Eating and Feeding Disorders Research og ligeledes hovedforfatter til studiet.
Hendes håb er derfor, at studiet vil give anledning til forskning i, om tidlig behandling af angst eller OCD kan forhindre udvikling af spiseforstyrrelse.
Hun håber også på træning af sundhedsfaglige i at genkende spiseforstyrrelser hos drenge. Ligesom sundhedsvæsenet bør udvide sine tilbud til personer med spiseforstyrrelser. For som hun påpeger:
»Tidlig intervention kan reducere sværhedsgraden og de langsigtede omkostninger«.
Også Loa Clausen håber, at man fra samfundets side tilpasser sine indsatser.
»Studier som dette kan bruges til at dokumentere, hvor vi skal føre ressourcer hen: Til de mange unge med massive problemer,« siger hun.
