Flere søger hjælp for spiseforstyrrelser – men vi forstår stadig ikke sygdommene

Hvorfor udvikler nogle af os spiseforstyrrelser, mens andre ikke gør - også selvom de står over for de samme udfordringer?

Det er blot ét af de spørgsmål, som forskningen i mental sundhed gransker i dag.

Betydningen af omfattende, videnskabelig forskning kan ikke overvurderes. Uden forskningen havde vi nok ikke opdaget, at bakterierne i tarmene kan spille en rolle for udviklingen af anoreksi.

Det er en afgørende indsigt, både i forhold til at forstå, hvad spiseforstyrrelser er, og for i fremtiden at kunne udvikle behandlinger, der effektivt kan hjælpe flere patienter.

Der er dog stadig meget, vi ikke ved om spiseforstyrrelser.

For at sætte en stopper for spiseforstyrrelsers ødelæggende indvirkning på liv over i hele verden, har vi brug for mere forskning for bedre at forstå, hvad disse sygdomme er, hvorfor de udvikles, og hvordan vi kan behandle dem.

Et stigende problem

Spiseforstyrrelser er dødelige sygdomme med katastrofale konsekvenser for de syge, deres familier og pårørende samt det bredere samfund.

Mellem 2010 og 2018 er antallet af personer, der indlægges på et psykiatrisk hospital med en spiseforstyrrelse i Danmark steget med forbløffende 60 procent.

Vi kender ikke den præcise årsag til denne stigning, men den er højst sandsynligt forårsaget af, at der både er flere, der søger hjælp, og der er en stigning i antallet af personer, der får spiseforstyrrelser.

Af nyere tal kan nævnes, at 'Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade' modtog 17 procent flere telefonopkald i 2023 end i 2022.

På trods af disse alarmerende statistikker, er disse sygdommene stadig overset, uudforsket og misforstået, hvilket mange forskere har vist (se 1, 2, 3, 4 og 5).

Denne mangel på anerkendelse er ikke et nyt fænomen, og var faktisk katalysator for etableringen af 'Eating Disorders Awareness Week' (EDAW) i 1988. I år finder EDAW sted 28. februar til 3. marts.

I den anledning vil vi fra 'Eating and feeding Disorders Research (CEDaR)', et nyetableret team af mere end 20 forskere fra hele verden under ledelse af professor Nadia Micali, benytte lejligheden til at introducere vores forskning.

Alt dét, vi ikke ved

Forskere har knap nok kradset i overfladen, når det gælder vores forståelse af spiseforstyrrelser.

Selvom vi for eksempel ved, at spiseforstyrrelser normalt begynder i alderen 16 til 20 år - et afgørende tidspunkt for hjerne, krop og social udvikling - ved vi endnu ikke, hvordan vi identificerer personer med høj risiko, før spiseforstyrrelsen opstår.

Vi ved også, at omkring halvdelen af personer med en spiseforstyrrelse i bedste fald får det bedre efter behandling (se her og her), men vi ved ikke rigtig, hvorfor dette tal ikke er højere.

På samme måde er der fortsat usikkerhed om, hvordan klinikere, unge og deres familier i fællesskab bedst kan udvikle effektive behandlingsmetoder.

Vi ved, at selvom en del personer i lang tid kæmper med spiseforstyrrelser og med at finde en behandling, der virker for dem, så oplever andre mere milde symptomer og kommer sig hurtigt, selv uden behandling.

Men hvorfor udvikler nogle mennesker mere alvorlige symptomer end andre?

Miljøets rolle i udviklingen af en spiseforstyrrelse er blevet grundigt undersøgt af forskere, men hvad med andre faktorer? Hvilken rolle spiller for eksempel vores DNA?

Hvordan finder vi svar?

På vores nye forskningscenter vil vi i første omgang granske disse spørgsmål ved hjælp af vores egen individuelle ekspertise, før vi går sammen om at producere svar, der tager højde for vores forskelligartede perspektiver.

For eksempel bruger nogle af os kraftfulde computere til at sortere et væld af informationer fra de danske sundhedsregistre for at identificere miljømæssige risikofaktorer og genetiske risikofaktorer hos de personer, der generøst har doneret deres genetiske data.

Andre i vores gruppe indsamler afføringsprøver fra patienter med spiseforstyrrelser for bedre at forstå, hvordan de forskellige typer bakterier i tarmen er koblet til den adfærd, der er forbundet med disse lidelser.

Sammenlignet med mennesker uden spiseforstyrrelser, forventer vi at se et reduceret antal bakterier samt forstyrrelser i den naturlige balance af kroppens processer.

Ser hjernen anderledes ud, når man har anoreksi?

Nogle medlemmer af vores forskningsgruppe ser nærmere på hjernen hos unge kvinder med anoreksi ved hjælp af moderne og kraftfuld magnetisk resonans-billeddannelse.

Denne scanningsmetode tager billeder af hele hjernen, også de helt små detaljer, der er mindre end en millimeter store!

Vi vil sammenligne disse billeder af hjernen med billederne af unge kvinder uden anoreksi.

Hos patienterne forventer vi at finde mindre hjernevolumen og mindre af det stof, der kaldes myelin, som hjælper hjernen med hurtigere at transportere nerveimpulser de rigtige steder hen.

Når kvinderne med anoreksi er blevet raske, foretager vi endnu en scanning for at se, om de forskelle, vi fandt i løbet af deres sygdomsforløb, kan vendes med behandling.

I forhold til behandling vil vi også snart starte en stor undersøgelse af, hvilken behandling der virker og for hvem, hos patienter med overspisningsforstyrrelse, også kaldet binge-eating disorder.

Overspisningsforstyrrelse er en forholdsvis ukendt spiseforstyrrelse, som først for nylig er blevet defineret som en sygdom, men som rammer mange på tværs af køn og alder.

Vi glæder os til at sammenligne forskellige former for samtaleterapi for at se, hvad der fungerer bedst i et offentligt dansk sundhedsudbud.

Vi vil finde ud af, hvorfor spiseforstyrrelser udvikler sig

I denne artikel har vi kun beskrevet enkelte af de mange projekter, vi har søsat.

Vi håber i sidste instans på at øge vores forståelse af, hvordan og hvorfor spiseforstyrrelser udvikler sig, hjælpe med at identificere nye behandlingsmetoder eller tilpasse eksisterende, så de virker for flere personer.

Måske vil vi en dag i fremtiden også være i stand til at bruge denne viden til at forudsige, hvem der har størst risiko for en spiseforstyrrelse, og få forebyggende strategier på plads, før sygdommene udvikler sig.

Samlet set er vi spændte på at fortsætte vores arbejde og bidrage til at gøre livet bedre for patienter i Danmark og andre steder.

Vi vil inden længe fortælle, hvad vi finder ud af. Stay tuned!

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.