Kød dyrket af celler i laboratorier kan være en af løsningerne, hvis verdens befolkning skal leve mere bæredygtigt, og hvis der fremover skal være mad nok til alle.
Nu har japanske forskere udviklet en metode, der potentielt kan løse en af de helt store udfordringer, der skal overkommes, før man kan dyrke og sammensætte de muskelceller, der fungerer som byggesten i kød.
Forskerne har bygget en bioreaktor til at dyrke cellerne i. En bioreaktor er en slags tank, hvor biologiske processer foregår under kontrollerede forhold.
Den japanske reaktor leverer næring og ilt til celler, som sidder tæt sammen i muskelvæv. Samtidig gør reaktoren det muligt for cellerne at fjerne de affaldsstoffer, der bliver tilovers i iltningsprocessen.
Iltning af muskelceller og udskillelse af affaldsstoffer er afgørende for at fremstille kød, der har samme kvaliteter som det naturlige.
»Det er et af de helt centrale problemer. Her forsøger de at løse det ved at opbygge et system, der efterligner et blodkredsløb. Metoden har klart potentiale. Den kan være et skridt i den rigtige retning,« siger Jette Feveile Young, der er professor på Aarhus Universitets Fødevareinstitut, til Videnskab.dk.
Jette Feveile Young har læst studiet, men ikke selv været involveret i forskningen, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Trends in Biotechnology.
Bioreaktor bringer ilt til celler i midten af vævet
De japanske forskere har dyrket 10 gram kyllingekød ved hjælp af deres bioreaktor. De sammenligner den med et blodkredsløb, der som bekendt også forsyner cellerne i dyr og mennesker med ilt og næringsstoffer.
»I vævet ligger cellerne i mange lag, og når man fremstiller kultiveret kød, er det svært at få ilten ind til cellerne i midten og affaldsstoffer ud. Man er nødt til at have et system, hvor det kan ske, for at lave den rigtige struktur,« forklarer Jette Feveile Young.
Det er langtfra første gang, at forskere dyrker kød af celler i laboratorier, men i tidligere forsøg har forskere fået cellerne til at dele sig og gro, før de bliver sat sammen i en rigtig kødstruktur.
Ikke godkendt til fødevareproduktion
Fordelen ved den japanske bioreaktor er, at den også kan bruges til medicinske formål. For eksempel kan den potentielt bruges til at dyrke organer til mennesker, skriver forskerne.
Reaktoren bruger filtre som dem, der også bruges til at filtrere vand i husholdninger og i dialysemaskiner til nyrepatienter.
Ulempen er, at bioreaktoren ikke er godkendt til fødevareformål endnu.
»Det kan blive kompliceret, for de skal også forholde sig til smag og fødevaresikkerhed. De skriver lidt om smagen i deres artikel, men de forholder sig simpelt til det og ikke til hele den komplekse smagsopbygning, der er i kød,« siger Jette Feveile Young.
Den danske professor og kollegaer fra Aarhus Universitet har netop publiceret et studie. Her viser de, hvordan nogle af de centrale processer, der sker, når muskelceller bliver til det kød, vi kender fra dyr, også finder sted, når man kultiverer kød fra celler i et laboratorium.
Derfor er det formentlig muligt at fremstille kød, der har samme kvaliteter som det, der kommer fra dyr.
Andre forskere arbejder med samme metode
Rundt omkring i verden arbejder både universitetsforskere og virksomheder i øjeblikket på at udvikle metoder, der gør det muligt at dyrke kød og producere det i store mængder.
Mens forskere som de japanske deler deres metoder i offentligt tilgængelige videnskabelige tidsskrifter, er det dog ikke tilfældet med virksomhederne. De holder deres kort tæt på hånden.
»De firmaer, der arbejder med det, har det med ikke at dele deres viden, for deres værdi ligger jo i deres teknologi. Derfor er det svært at vurdere, hvor langt man er fra at kunne dyrke kød til storproduktion,« siger Jette Feveile Young.
