Det er nok de færreste, der mærker mundvandet løbe, når de hører ordene »kultiveret kød«.
Betegnelsen dækker over det resultat, man får af at dyrke celler fra dyr i biotanke i stedet for at slagte levende væsner i stor stil.
På den måde kan man ideelt set nyde noget, der smager som bøffer fra okser, frikadeller fra svin, nuggets fra kyllinger eller fiskefileter – uden at mange dyr leder overlast, uden sygdomme bliver overført fra dyr til mennesker (hvem sagde COVID-19?) og uden, at der bliver udledt særligt mange drivhusgasser.
Det lyder jo isoleret set ret fantastisk i en tid, hvor forskere advarer om, at vi skal ændre vores madvaner, hvis vi skal undgå at udpine planeten og forværre klimakrisen i vores jagt på mad.
Men hvad skal man kalde den slags mad?
Frankenstein-kød? Mutant-kød?
Forskere har for nu lagt sig fast på »kultiveret kød«, fordi det har sine positive sider. Mest af alt er det dækkende. Noget er blevet dyrket, og det er under menneskets kontrol – det er kultiveret.
Men meget længere er den positive liste heller ikke, hvis man spørger professor Lotte Holm, der forsker i vores madvaner.
»Kultiveret kød lyder forfærdeligt, synes jeg. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville få en masse bank, hvis det kom bredt ud i offentligheden, og man risikerer, at folk ender med at bruge øgenavne i stedet. Man kan lige se ’Frankenstein-kød’ eller ’mutant-kød’ for sig.«
»Kultiveret kød giver også associationer til bogreoler og intellektuel middelklasse. Det er ikke særlig heldigt, hvis man gerne vil have mange til at spise det. Jeg ville klart sætte mig ned med folk, der har forstand på den slags, og brainstorme på et andet ord,« siger Lotte Holm, professor i madsociologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Skal ikke ende som ‘kødklister’
Betegnelsen giver også lidt uro i maven på Jette Feveile Young.
Hun er som lektor på Aarhus Universitet del af et netværk, der undersøger, hvordan man bedst laver kultiveret kød, og hvordan man får det udbredt.
Jette Feveile Young understreger, at hun ikke er stødt på et bedre navn end kultiveret kød, der er oversat fra det engelske »cultured meat«.
Men hun frygter i det stille, at det kan blive trukket gennem en shitstorm som den, der for et årti siden ramte et naturligt enzym, som skulle binde kød bedre sammen. Det blev hurtigt nedsablet i offentligheden som »kødklister«.
\ Læs mere
»Det er vigtigt, hvilke ord vi skal bruge, og jeg er klar over, at vi har en kommunikationsopgave, som lige nu ikke rigtigt ligger nogen steder. Som naturvidenskabsfolk er vi ikke automatisk født med et fantastisk ordforråd, så det ville være vildt interessant at høre, hvad andre gør sig af overvejelser,« siger Jette Feveile Young til Videnskab.dk.
Kolbeguf? Spamalam? Avatartar?
I Videnskab.dk’s åbne Facebook-gruppe Red Verden har en del af de over 6.000 medlemmer allerede taget imod opfordringen og givet kødet øgenavne som »Frankensteak«, »kolbeguf«, »spamalam« – eller, hvis det er råt, så »Avatartar«.
I den måske lidt mere seriøse ende er foreslået navne som »Klimakød«, »Biokød« og »Syntetisk kød«.
Du kan selv give din stemme til kende enten i Facebook-gruppen eller i afstemningen i bunden af denne artikel.
Før du stemmer, skal du dog lige have nogle ekstra overvejelser med.
Surdejskød? Klimakød? Dyrevelfærdskød?
Det allerbedste ord ville nok være ét, der sender tankerne væk fra, at mange opfatter kødet som unaturligt; kunstigt skabt.
Det mener professor Jessica Aschemann-Witzel, som forsker i, hvad der får os til at tage nye typer mad til os.
Optimalt set ville et nyt navn signalere, at princippet er kendt i forvejen: Vi har altid påvirket vores madvarer med dyrkede kulturer, for eksempel når vi bruger gær i vores brød.
\ 4 metoder kan afdække det bedste navn
Ifølge Jessica Aschemann-Witzel er der fire helt oplagte metoder at kaste sig over, hvis man som forsker vil afdække, hvilket ord der bliver opfattet som det mest positive.
Du kan læse om de fire metoder i boksen under artiklen.
Et ord i retning af »surdejskød« kunne være et eksempel på at skabe et billede af noget velkendt og fjerne opmærksomheden fra, at kødet bliver lavet med ny teknologi. Ny teknologi har nemlig en tendens til at gøre os skeptiske, når vi taler fødevarer, fortæller Jessica Aschemann-Witzel.
Man kunne også vælge et navn, som signalerer, hvad kødet er godt for.
»Ord som ’klimakød’, ’dyrevelfærdskød’ eller ’dyrevenligt kød’ kunne fortælle direkte om nogle af fordelene ved at spise kødet. Det er forbrugere altid interesserede i at høre,« forklarer Jessica Aschemann-Witzel, centerleder på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.
Måske et navn uden »kød«?
En anden overvejelse er, om kødet overhovedet skal kaldes kød.
Armando Perez-Cueto fra Københavns Universitet bemærker, at ordet kød skaber en forventning om, at det ser ud, smager og føles som rigtigt kød.
Det har han blandt andet afdækket ved at spørge ind til opfattelser af kultiveret kød i tre europæiske lande; et arbejde skildret i et studie, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nutrients.
»Navne skaber forventninger. Nævner du kød, vil man forvente kød, som man kender det i forvejen,« konstaterer Armando Perez-Cueto, der forsker i, hvordan vi lettere træffer sunde og etiske madvalg som lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.
Hvis kultiveret kød ender med at skuffe i en direkte sammenligning med rigtigt kød – og hvis det bliver dyrere – er det meget usandsynligt, at folk vil give det en chance.
Derfor bør vi måske finde helt nye navne til alle de nye typer fødevarer, der er ved at spire frem i verden, foreslår Armando Perez-Cueto.
En helt ny kategori: Bønnefest?
»Vi bevæger os mod et mere plantebaseret forbrug på grund af blandt andet klimaforandringerne. Der bliver allerede lavet mange investeringer i lande som Spanien, Canada og Israel, og landbrugsproduktionen bliver generelt nødt til at forandre sig, hvis vi skal leve bæredygtigt,« siger Armando Perez-Cueto og fortsætter:
»Det betyder, at vi kommer til at se nye produkter. Vores madvarer kan blive sat sammen af for eksempel proteiner og ingredienser fra planter og tang, og vi vil lave nye produkter ved hjælp af for eksempel fermentering.«
»Kun fantasien vil sætte grænser for udviklingen, så jeg tror, tiden er ved at være moden til, at vi tænker i helt nye kategorier,« siger Armando Perez-Cueto.
Han nævner som et hurtigt eksempel, at man i stedet for »plantebaseret burger« kunne bruge ordet »bønne-fest« for at påvirke vores forventninger i en retning, der vil gøre os mere åbne over vor smag, tekstur og andre oplevelser.
Studie bliver nu udvidet for at finde godt navn
Andre bud på et navn kan så småt være på vej.
Professor i socialpsykologi Christian A. Klöckner fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet – NTNU har i 2021 undersøgt, hvordan vi i Norden har det med tanken om kultiveret kød.
Undersøgelsen kortlagde, hvem der er mest interesseret i kødet (det er vegetarer og veganere), og hvad vi ser som fordele og ulemper. Det kan du læse mere om i en anden artikel på Videnskab.dk.
Professoren undersøgte dog ikke, »om navnet på ’barnet’ har en effekt«.
»Derfor planlægger jeg nu en udvidelse af vores studie, hvor vi tester forskellige navne og deres effekt på, hvordan folk opfatter kødet,« skriver han i en email til Videnskab.dk.
Christian A. Klöckner kommer sandsynligvis også til at læse denne artikel. Så lige nu har du mulighed for meget konkret at påvirke forskning i kultiveret kød.
Fortæl os, hvad du tænker:
Hvilket navn ville få dig til at sætte tænderne i det?
(Når du har scrollet ned over valgmulighederne, får du i øvrigt en ekstra, lidt pudsig oplysning med i bagagen.)
Når du nu er så sød at læse helt herned, skal du lige have en sidste, pudsig bonusinfo med:
De fleste deltagere i Red Verden-gruppens afstemning om det bedste navn til den nye spise har faktisk stemt på… »kultiveret kød«.
Du kan føje dine egne forslag til eller deltage i debatten om kultiveret kød i selve Facebook-gruppen.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
\ 4 metoder til at afdække, hvilket navn der er bedst
Professor Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet nævner, at der er fire oplagte metoder, der kan spore forskere ind på, hvilket ord der vil have den bedste effekt hos forbrugerne:
- Kvalitative interview med forbrugere, som man forklarer projektet for og hører deres syn på positive og negative sider. Hvilke ord bruger de selv, når de skal forklare konceptet? Positive ord kan bruges til navn, negative ord skal undgås.
- Koncept-kort (»maps«), der minder om et mindmap. Forbrugere får præsenteret en række ord, som de skriver associationer ned til, der er positive eller negative, stærke eller svage. Derefter kan man teste videre på de bedste bud.
- I en »Implicit association test’ sidder du ved en skærm og klikker på den ene eller den anden knap, afhængig af om du bliver præsenteret for et positivt eller negativt ord eller farver, mennesker eller noget tredje, der også er klassificeret som enten positive eller negative. Testen afslører, hvor stærkt du knytter to udsagn til hinanden ud fra, om du tøver; det kan nemlig indikere, at du møder noget, du er uenig i eller ikke kan lide. Du kan se et eksempel på, hvordan testen mere praktisk fungerer, på YouTube.
- To fortællinger målt op mod hinanden i et survey-spørgeskema: Nogle respondenter får én forklaring på, hvad kødet er og kan, mens andre får en anden. Derefter spørger man om deres holdninger til det. Holdningerne kan være med til at afdække, hvilken historie der bedst fortæller om kultiveret kød.
