Rosenkål. Broccoli. Grønkål. Selleri. Kidneybønner.
For nogle læsere får de nævnte fødevarer appetitten frem og den indre kogebog til at jonglere med opskrifter.
For andre lyder det mere som en liste over sur pligtspisning, som, en styrelse mener, er sund og vigtig for vores kroppe.
Om vores læser Mohammed tilhører den ene eller anden gruppe, er uklart. Men han vil gerne have opklaret en undren:
»Kan man teknisk set lave broccoli, der smager af wienerbrød?« skriver han til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, Spørg Videnskaben.
Med andre ord: Er det muligt at lave en uforarbejdet broccoli om, så dens smag er helt anderledes end den, vi er vant til?
Spørgsmålet har vi taget med til Barbara Ann Halkier, der forsker i at genmanipulere afgrøder, vi ellers ikke spiser, så de bliver appetitlige og kan spises af mennesker.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Wienerbrød er mere end smag
Hvor underligt Mohammeds spørgsmål end kan lyde, er det ikke en videre mystisk tankegang for en fødevareforsker at skulle ændre ved en uforarbejdet fødevare.
Smag, sundhed og størrelse er altsammen modifikationer i afgrøder, som forskningen og naturen hver dag ændrer på.
»Hvis du tænker tilbage på den oprindelig majskolbe, så var den på størrelse med en finger og var bitter. I dag er den sød og større end din hånd,« siger Barbara Ann Halkier, der er professor på Københavns Universitet.
Vokseværket skyldes en udvælgelse i landbruget af majskolben. På samme måde ændrer naturen også af sig selv afgrøders smag, størrelse eller noget helt tredje.
I moderne genforskning kan Barbara Ann Halkier lave yderligere manipulation ved at ændre på genstrukturen i en plante, der giver afgrøder.
Med alt det sagt er hendes dom over wienerbrøds–broccoli dog til at starte med ret nedslående:
»Nej, det tror jeg alligevel ikke, man kan,« siger hun og uddyber:
»Man skal tænke over, hvad det er, der gør, at vi kan lide smagen af wienerbrød. Det er sukker, smør og den fede smag, der har en særlig aroma.«
Men det er også den cremede masse, sukkerets knasen og dejens sprøde ydre og bløde indre. Så det er ikke bare smagen. Teksturen er fundamentalt anderledes, fortæller hun.
Professoren har derfor meget svært ved at se for sig, at man skal kunne tage en broccoli fra en landmand, bide i den og få sine tanker hen på wienerbrød.
Tomater med smag af popcorn
I et kinesisk studie er forskere dog for nylig lykkedes med at ændre i tomatplantens gener, så de smager af popcorn.
Det har forskerne gjort ved at bruge en ‘DNA-saks’ ved navn CRISPR. Med den kan de klippe i tomatplantens DNA og ændre den.
\ Kort om CRISPR
CRISPR er en slags molekylær gensaks, der kan klippe i DNA hos både planter, dyr og mennesker. På denne måde kan man ændre DNA'et, som er koden, der styrer, hvordan alt levende er opbygget og fungerer.
Det er håbet, at CRISPR-metoden kan bruges til at behandle alvorlige genetiske sygdomme, som der indtil videre ikke findes nogen kur mod.
Gensaksen kan desuden bruges til f.eks. at afdække, hvad gener gør, til at stille diagnoser og til at skabe afgrøder med bedre egenskaber.
Læs mere i artiklen fra 2023: '10 år med CRISPR: »Der er sket en kæmpe udvikling«'
I studiet har de klippet i et bestemt gen, som normalt nedbryder et aromastof, så planten ikke længere nedbryder det stof.
Resultatet var, at et stof kaldet 2-acetyl-1-pyrroline ophobede sig - det er det, der giver duften af popcorn og nybagt brød.
Dermed fik de tomaten til at smage, eller i hvert fald dufte, i nærheden af popcorn.
»Hvis man har en viden om de stoffer, der giver en ønsket eller uønsket smag, og de er koblet op på gener, så kan man fjerne dem og få noget nyt,« siger Barbara Ann Halkier.
Den kodning er bare utroligt svær for Mohammeds broccoli, fordi smagene i et wienerbrød kommer fra flere forskellige stoffer. Det er ikke bare én ændring, der skal ske i broccoliens DNA.
Derudover opnår wienerbrød også sin karamelliserede og brændte smag gennem bagning, hvilket en uforarbejdet broccoli derfor har meget svært ved at opnå.
Barbara Ann Halkier udelukker ikke fuldstændig, at man i et fremtidsscenarie vil kunne gøre noget. Men hun ville dog ikke ane, hvilke genstrukturer man skulle pille ved for at ændre smagen så meget, at den ville minde om smagen af wienerbrød.
\ Findes 'usund smag' og 'sund smag'?
Mange mennesker vil kunne lukke øjnene og smage en sund smoothie. En sund salat. Eller en sund kage.
Vi tænker formentligt på bitre, sure, tørre, men også friske smage, når vi skal forestille os sund mad.
Omvendt er den usunde smag fed og sød.
I en psykologisk sammenhæng kan denne distinktion mellem sund og usund smag også være meningsfuld. Men ikke i naturvidenskaben, mener Barbara Ann Halkier.
Vi spiser for eksempel fødevarer som mandler og marcipan, som indeholder cyanid - samme stof, der særligt er kendt for være blevet brugt af tilfangetagne spioner som gift til at begå selvmord under anden verdenskrig.
Det ville derfor give mening, hvis dødevarer med cyanid blev opfattet som havende en usund smag, da stoffet i en vis mængde er skadeligt. Men det er ikke tilfældet.
Derudover findes der en lang række fødevarer, der er fede og sunde, søde og sunde eller sure og usunde. Derfor er det meningsløst for Barbara Ann Halkier at tale om biologisk ‘sund og usund smag’.
Ville broccoli med wienerbrødssmag blive mindre sund?
Men lad os lege med tanken om, at det ved hjælp af CRISPR-teknologien eller en ny fremtidsteknologi lykkes at gøre det umulige og opfylde ønsket om en broccoli med wienerbrødsmag.
Så er næste spørgsmål, hvad det ændrer i broccolien, og om den dermed bliver usund?
Her er svaret lidt mere indviklet.
Barbara Ann Halkier kan som udgangspunkt ikke se, hvorfor det skulle gøre broccolien usund.
I sin egen forskning med rapsplanter oplever hun dog, hvordan smag og sundhed går hånd i hånd:
Hun forsker i at bruge det restprodukt, der er fra produktion af rapsolie. I dag efterlades landmanden med en rapskage, der kun kan bruges til foder. Det er nemlig kun dyr med fire maver, der kan tåle rapskagen.
»Den indeholder forsvarsstofferne glucosinolater, som også findes i broccoli,« siger Barbara Ann Halkier.
»Det glucosinolat, der dominerer i raps, er bittert og usundt. Men vi ved så meget nu, at vi vil kunne genmodificere rapsplanten, så den i stedet for at akkumulere (ophobe, red.) glucosinolatet, som er usundt, vil kunne akkumulere det glucosinolat, der findes i broccoli, og som er forbundet med broccolis sundhedsfremmende egenskaber.«
Den bitre smag i rapsen ændres i samme ombæring.
Men at få broccoli til at smage af wienerbrød handler ikke om bitterhed og glukosinolat. Det handler mest af alt om at tilføje aroma, og det ville formentlig ikke ændre sundheden ifølge Barbara Ann Halkier.
Vi må vente og se, hvad fremtiden bringer. Indtil da håber vi, at Mohammed har fået svar på sit gode spørgsmål - vi sender en T-shirt som tak. Også tak til Barbara Ann Halkier for at gøre os klogere på madens smag.
Hvis du også sidder derude med et nysgerrigt spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens svar på, så send det endelig til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/sv.



































