Leif Madsen har det som så mange andre mennesker:
Han har svært ved at holde fingrene ude af slikskålen og oppe af chipsposen.
Han ved godt, at han burde bytte bridgeblandingen ud med en frugtsalat og chipsene ud med grønsagsstænger, men det usunde smager bare så forbandet godt.
I stedet har han skrevet til Videnskab.dk for at få en forklaring.
»Hvorfor smager sukker, salt og fedt så godt, når vi nu ikke har godt af at spise det?« skriver Leif i sin mail.
\ Læs mere
Evolutionen er skyld i den søde tand
For bedst at kunne besvare Leifs spørgsmål har vi taget fat i lektor Michael Bom Frøst.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Han er ekspert i fødevaredesign og forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i gastronomi og i oplevelsen af smag.
Michael Bom Frøst kan fortælle, at trangen til usunde fødevarer som slik og chips skyldes, at usund mad indeholder meget fedt og mange kulhydrater i form af sukker, som vi fra naturens side er udviklet til at hungre efter.
Fedt og sukker er nemlig først usundt, når vi spiser for meget af det.
»Historisk set har adgangen til kulhydrater og fedt været meget mere begrænset, end den er i dag, og derfor var det bare om at få så meget som muligt, når man fandt det,« forklarer Michael Bom Frøst og fortsætter:
»De samme drifter eksisterer i dag, men adgangen til de energitætte fødevarer er blevet større.«
\ Læs mere
Vi hungrer efter bestemte ting i fødevarer
Hvis vi kigger på den evolutionære side af trangen til usunde ting først, er mennesket udviklet til at gå efter fire forskellige egenskaber i vores fødevarer.
De fire egenskaber er:
- Fedt
- Kulhydrater
- Protein
- Sprødhed
De tre første er næringsstoffer, hvor fedt smager af fedt, sød smag indikerer kulhydrater, og umami er smagen af letfordøjeligt protein.
De tre næringsstoffer er livsnødvendige for os, så derfor er vi indrettet således, at vi hele tiden søger at få fat på dem.
Derudover er der sprødheden, som indikerer, at en fødevare er frisk. Derfor søger vi fra naturens side også efter sprøde fødevarer – hvad end det drejer sig om et æble, en gulerod eller kartoffelchips.
»Det er meningen, at vi biologisk reagerer på det, vi spiser. Derfor er det grundlæggende sådan, at vi godt kan lide at spise de ting, som indikerer, at de har højt indhold af det, vi skal bruge, nemlig fedt, kulhydrater og protein,« siger Michael Bom Frøst.
Vi har ikke tilpasset os moderne kost
Problemet er, at kosten har ændret sig en hel del, siden vores forfædre rendte rundt på savannen og ledte efter noget at putte i munden. Det har vores medfødte smagspræferencer til gengæld ikke.
For tusinder af år siden fik vi mange af vores kulhydrater i bær og frugter, mens protein og fedt primært kom fra kød, fisk og noget fra korn og grøntsager.
For eksempel indeholder en vild mirabelleblomme omkring 15 procent sukker, så efter den første bid, fortæller hjernen os, at her er der en god kulhydratressource, som vi bare skal proppe munden, til vi ikke kan mere.
Men byttes blommen ud med en plade chokolade – som indeholder langt mere sukker og fedt – så er hjernens respons tilsvarende voldsom, for den kan ikke se forskel på de to ting og har derfor lige så meget 'lyst' til at spise begge.
»Går vi tilbage i palæo-tiden (jægerstenalderen, red.), havde frugt det højeste indhold af lette kulhydrater i form af sukker, og derfor gik vi efter dem. Det var naturens slik. Siden hen har fødevareindustrien skilt ingredienserne fra hinanden, så de selektivt kan putte meget mere af det, som vi rigtig godt kan lide, ind i maden og lave meget energitætte fødevarer, eksempelvis i slik og lys chokolade,« siger Michael Bom Frøst.
Sukker frigiver dopamin i kroppen
Når vi tager en bid af en sød fødevare, så bliver hjernens nydelsescenter aktiveret af smagen og begynder at udskille dopamin.
Tilbage i forhistorien var det en god idé at være meget stærkt motiveret til at spise løs af sukker- og fedtholdige fødevarer, indtil man ikke kunne mere, og derfor er vi indrettet på den måde, at hjernen frigiver dopamin i kroppen, hvad end vi spiser mirabelblommer, chokolade eller bacon.
Dopamin får os til at føle os godt tilpas, og dermed gør mirabelblommer, chokolade og bacon det også.
»Det er en grundlæggende biologisk drift, der har gavnet os i vores overlevelse ved at få os til at spise de ting, som vi har haft brug for. Nydelsescenteret i hjernen bliver påvirket og siger: 'Mere af det, tak'. Derfor er det i dag også så svært at lade være med at blive ved med at spise slik, før skålen er tom,« forklarer Michael Bom Frøst.
\ Læs mere
Skræmmende ny tendens i gang
Forskeren fortæller, at driften efter de søde, sprøde og fede sager er så stor, at vi vil strække os langt for at få fat i dem.
Det kan eksempelvis være ved at gå flere hundrede meter en kold novemberaften for at købe en pose slik på tanken.
»Vi går langt for at få de her belønninger. Så meget trækker de i os. Det samme finder man med sex og alkohol,« siger Michael Bom Frøst.
Han fortæller også, at forskere lige nu ser en meget skræmmende tendens blandt unge, der drikker sukkerholdige drikke med koffein i.
Koffein stimulerer også hjernen til at ville have mere, og kombinationen af sukker og koffein er farligt vanedannende.
»Det er skræmmende, at unge har adgang til ad libitum af drikkevarer med både sød smag og koffein. Kombinationen stimulerer en lyst til at blive ved, der bare går op og op, og det kan blive meget svært at slippe ud af igen. Kombinationen af et stort indtag af sukker og koffein kan på sigt give voldsomme helbredsmæssige problemer i form af fedme,« siger Michael Bom Frøst.
Hjernen kan narres
Man kan heldigvis også narre hjernen.
Eksempelvis kan man give sine sunde fødevarer nogle af de egenskaber, som de usunde fødevarer har, og dermed gøre dem mere attraktive for hjernen med tilsvarende dopaminfrigivelse i kroppen.
Michael Bom Frøst peger som eksempel på æblechips, der både er sprøde og søde og dermed indikerer både kulhydrater og friskhed, men ikke er så usunde som rigtige chips eller slik.
»Æblechips har nogle af de samme genskaber som de usunde fødevarer, men med et meget lavere kalorieindhold,« siger han.
Tænk evolutionære drifter ind i madlavning
Noget så simpelt som nødder i salaten, så den er mere knasende, kan også sætte gang i hjernens belønningscenter.
Ovnstegning af kartofler er også en måde at gøre dem mere sprøde, uden at de bliver fedtet ind i olie. Det vil også stimulere hjernen.
Endelig kan der bruges bær til at gøre sunde fødevarer lidt søde, så man automatisk for lyst til at spise mere af dem.
»Det handler om at bruge ting i sin madlavning, som vi efterstræber. Sødt, surt og salt giver stor smagseffekt, og brugt i små skarpe skud kombineret med sprødhed kan man simulere nogle af de egenskaber, som vi fra naturens side er udviklet til at gå efter, uden at det behøver at være usundt,« fortæller Michael Bom Frøst.
Tak for spørgsmålet
Vi håber, at Leif fik det svar, han søgte.
Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores Spørg Videnskaben-T-shirts, som Leif passende kan tage på næste gang han trænger til en snack og måske overvejer at spise æblechips frem for ostepops.
Vi takker også Michael Bom Frøst for at hjælpe os med et svar.
Sidder du med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben må have svaret på, er du altid velkommen til at skrive ind til os på sv@videnskab.dk, og så skal vi se, om vi kan finde et svar til dig.
Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?
