Hvornår skal man stå op i pedalerne?
Det er benhårdt at cykle opad. Forskere har undersøgt forskellen på at sidde i sadlen og stå op på vej op ad bjerget.
tour de france oprejst_cykling_stå_sidde_intensitet_iltoptagelse

Nogle cykelryttere står op næsten hele vejen på et bjerg, mens andre slet ikke rejser sig fra sadlen. Hvad er bedst? Måske den gyldne middelvej, hvor man veksler mellem at sidde ned og stå i pedalerne. (Foto: Shutterstock)

Du kender det fra dig selv. Du cykler op ad en stejl bakke. Og så længe du cykler med en hastighed, som modsvarer en let til moderat intensitet, går det helt fint at sidde i sadlen og træde pedalerne rundt. 

Men hvis du gradvist øger farten og dermed intensiteten, sker der det, at du på et tidspunkt foretrækker at rejse dig for at stå op og træde i pedalerne. 

Men hvornår, eller med andre ord, ved hvilken intensitet er det fordelagtigt at skifte fra siddende til stående cykling? 

Kunne man spørge nogle af tourens tidligere profiler, Jan Ullrich og nu afdøde Marco Pantani, ville de næppe være enige. ’Der Jan’ var kendt for stort set aldrig at rejse sig fra sit malende tråd, mens Pantani dansede sig op ad bjerget. 

Men hvad siger videnskaben? 

Forsøg med cyklister på løbebånd

Præcis dette undersøgte mine kollegaer og jeg i et studie i 2008.

I studiet deltog ti mandlige cykelryttere, som indledningsvis fik lov til at øve sig i at cykle på et løbebånd. Det er faktisk ikke så vanskeligt, som det lyder. 

Vi satte så forsøgspersonerne til at gennemføre et antal præstationstest på løbebåndet. Testene blev altid gennemført ved en 10 procent hældning. Men hastigheden spændte fra omkring 14 til 28 km/t.

Som en konsekvens af dette spændte intensiteten, målt i watt, fra 86 procent til 165 procent af den effekt, der produceres ved maksimal iltoptagelse.

100 procents effekt svarer til den effekt, de fleste kan opretholde i cirka 5-10 minutters cykling, hvorefter man vil være udmattet. 

Stil dig op, når du er ved at nå max

Præstationstestene på de forskellige hastigheder, og dermed intensiteter, blev både gennemført som stående cykling og som siddende cykling. Således kunne de to former for cykling sammenlignes. 

Resultaterne viste, at man ved lavere intensitet med fordel kunne blive siddende i sadlen. Men når intensiteten ramte, hvad der svarer til omkring 94 procent af effekten ved maksimal iltoptagelse, blev det en fordel at stå op i pedalerne. 

Det kan være en god idé at veksle

I tilknytning til dette resultat bør det nævnes, at Ryschon og Stray-Gundersen i 1991 rapporterede, at cykling på stigning med moderat intensitet resulterede i en cirka 10 procent lavere iltoptagelse, når en siddende position blev sammenlignet med en stående position.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det afspejler, at der bruges mindre energi i den siddende position ved cykling på en stigning med moderat intensitet. 

Desuden bør det bemærkes, at de fleste nok vil have gavn af at veksle mellem siddende og stående position på cyklen, når der cykles opad i længere tid. 

Årsagen er, at man ved at veksle mellem positionerne opnår en variation i brugen af musklerne, som igen kan virke aflastende på de enkelte muskler og dermed reducere udtrætningen.

LÆS OGSÅ: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

LÆS OGSÅ: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

6. etape - 11. juli - bjergafslutning

Så er der serveret bjerge. Denne etape slutter af med en syv kilometer lang stigning på 8,7 procent. Dette er vel at mærke efter, at rytterne har besteget Le Markstein, Ballon d’Alsace og Col des Chevrères. En 160,5 kilometer lang etape fra Mulhouse til La Planche des Belles Filles.

tour de france

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.