Du kender det fra dig selv. Du cykler op ad en stejl bakke. Og så længe du cykler med en hastighed, som modsvarer en let til moderat intensitet, går det helt fint at sidde i sadlen og træde pedalerne rundt. 

Men hvis du gradvist øger farten og dermed intensiteten, sker der det, at du på et tidspunkt foretrækker at rejse dig for at stå op og træde i pedalerne. 

Men hvornår, eller med andre ord, ved hvilken intensitet er det fordelagtigt at skifte fra siddende til stående cykling? 

Kunne man spørge nogle af tourens tidligere profiler, Jan Ullrich og nu afdøde Marco Pantani, ville de næppe være enige. ’Der Jan’ var kendt for stort set aldrig at rejse sig fra sit malende tråd, mens Pantani dansede sig op ad bjerget. 

Men hvad siger videnskaben? 

Forsøg med cyklister på løbebånd

Præcis dette undersøgte mine kollegaer og jeg i et studie i 2008.

I studiet deltog ti mandlige cykelryttere, som indledningsvis fik lov til at øve sig i at cykle på et løbebånd. Det er faktisk ikke så vanskeligt, som det lyder. 

Vi satte så forsøgspersonerne til at gennemføre et antal præstationstest på løbebåndet. Testene blev altid gennemført ved en 10 procent hældning. Men hastigheden spændte fra omkring 14 til 28 km/t.

Som en konsekvens af dette spændte intensiteten, målt i watt, fra 86 procent til 165 procent af den effekt, der produceres ved maksimal iltoptagelse.

100 procents effekt svarer til den effekt, de fleste kan opretholde i cirka 5-10 minutters cykling, hvorefter man vil være udmattet. 

Stil dig op, når du er ved at nå max

Præstationstestene på de forskellige hastigheder, og dermed intensiteter, blev både gennemført som stående cykling og som siddende cykling. Således kunne de to former for cykling sammenlignes. 

Resultaterne viste, at man ved lavere intensitet med fordel kunne blive siddende i sadlen. Men når intensiteten ramte, hvad der svarer til omkring 94 procent af effekten ved maksimal iltoptagelse, blev det en fordel at stå op i pedalerne. 

Det kan være en god idé at veksle

I tilknytning til dette resultat bør det nævnes, at Ryschon og Stray-Gundersen i 1991 rapporterede, at cykling på stigning med moderat intensitet resulterede i en cirka 10 procent lavere iltoptagelse, når en siddende position blev sammenlignet med en stående position.

Det afspejler, at der bruges mindre energi i den siddende position ved cykling på en stigning med moderat intensitet. 

Desuden bør det bemærkes, at de fleste nok vil have gavn af at veksle mellem siddende og stående position på cyklen, når der cykles opad i længere tid. 

Årsagen er, at man ved at veksle mellem positionerne opnår en variation i brugen af musklerne, som igen kan virke aflastende på de enkelte muskler og dermed reducere udtrætningen.

LÆS OGSÅ: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

LÆS OGSÅ: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften