Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
En cykelrytter kan kæmpe mod vindmodstand ved at ændre sin siddestilling – men så kan arbejdsbyrden blive hårdere et andet sted. Det handler om at finde kompromiset.

Når man skal teste aerodynamik, er det lidt lettere på en cykelbane frem for i en vindtunnel. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Når man skal teste aerodynamik, er det lidt lettere på en cykelbane frem for i en vindtunnel. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Aerodynamik – altså hvordan luftmodstand påvirker cykelryttere – er en meget væsentlig faktor i landevejscykling. Det gælder især for en cykelrytter, som kører alene eller forrest i en gruppe – især ved høj hastighed.

Hvor meget det betyder, kan du selv mærke ved at køre hurtigt ned ad en bakke i henholdsvis oprejst position og klassisk 'nedkørselstil' godt foroverbøjet over styret.

Der er forskellige måder at teste aerodynamikken mere videnskabeligt på. En mulighed er at placere rytteren på cyklen i en vindtunnel og analysere strømmen af luft som passerer gennem tunnellen.

En anden mulighed er at få rytteren til at cykle med en konstant hastighed, men med forskellige siddestillinger eller med forskelligt udstyr, og så måle den arbejdseffekt der leveres gemmen pedalerne.

Det sidste kan for eksempel gøres på en indendørs cykelbane, hvor man kan opnå omtrent stabile temperatur- og vind-forhold.

Når man gør en rytters siddestilling mere aerodynamisk, sker der ofte det uhensigtsmæssige, at det går ud over kroppens fysiologiske respons. Med andre ord påvirker sidestillingen kroppens reaktion og evne til at arbejde bedst muligt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det kan for eksempel være, at aktiveringen af musklerne bliver mindre effektiv, eller at der ophobes mere mælkesyre i blodet.

Derfor kræver det faktisk en meget teknisk, omhyggelig og individualiseret analyse med en del testkørsel at finde det optimale kompromis mellem en god aerodynamisk siddestilling og gode arbejdsbetingelser for hver enkelt rytter.

Chris Anker i en vindtunnel

Professionelle cykelryttere eksperimenterer ofte med aerodynamik, både i vindtunneller og på cykelbaner.

I videoen for oven kan høre Chris Anker Sørensen fortælle om sine erfaringer med test og forbedringer af aerodynamik.

Etapeprofil - 12. etape

Dagens etape er igen en bjergetape og en klassisk en af slagsen: Efter to stigninger uden for kategori slutter etapen med en sidste kategoriløs stigning op ad det legendariske Alpe d’Huez. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.