Man har hørt det før: For meget alkohol er ikke godt for leveren.
Men hvad sker der egentlig i leveren efter et par øl med vennerne? Og hvor meget alkohol er for meget?
Her kan du læse om, hvorfor og hvordan alkohol skader leveren, samt hvor meget der skal til, for at alkohol påvirker leveren.
Leveren er din krops rensningscentral
Allerede fem minutter efter den første øl kan man måle alkohol i blodet. Din mavesæk og tyndtarm optager lynhurtigt alkoholen til blodbanen og fører den med portåren til leveren.
Leveren er altså det første organ, som bliver påvirket af alkohol, lige efter du har drukket.
Leveren fungerer som den helt store rensningscentral, som i konstant tempo forbrænder den alkohol, du drikker.
Den bryder alkoholen ned; først til et giftigt stof, der hedder acetaldehyd, og derefter videre til acetat, som er harmløst.
Leveren danner energi, når den omdanner alkohol til acetaldehyd og acetat. Acetat er ufarligt og kan udskilles med urinen, mens acetaldehyd er giftigt og selv i små mængder giver klassiske tømmermænds-symptomer.
Derfor kan alkohol føre til fedtlever
Problemet er, at når leveren er optaget af at fjerne alkohol fra blodet, kan den ikke samtidig fordøje fedtstoffer.
Resultatet er, at den i stedet lagrer fedtstofferne inde i levercellerne. Det resulterer i fedtlever.
Overskydende energi fra omdannelsen af alkohol kan også gøre, at leveren selv begynder at danne ekstra fedt fra affaldsproduktet acetat. Fedtlever opstår altså, når man har overskydende fedt i leveren og er defineret ved, at mere end fem procent af leverens celler indeholder fedt.
LÆS OGSÅ: Hvad laver en lever?

Du kan komme hjem fra Roskilde Festival med fedtlever
Leveren er robust, og så længe der kun er tale om et par øl i ny og næ, kan leveren sagtens følge med. Intet problem.
Men ved større mængder alkohol vil leveren til at starte med ophobe fedt i sine celler; så meget, at mere end to-tredjedele af levercellerne kan være fyldt med fedt.
Faktisk kan man efter en uge på Roskilde Festival fyldt med druk komme hjem med en fedtlever.
I de fleste tilfælde vil fedtleveren ikke give videre problemer, og den forsvinder hurtigt igen, når man skruer ned for sit alkoholforbrug.
LÆS OGSÅ: Fedtlever: Trænger din lever til en måned uden fedt og alkohol?
Når fedtlever bliver til skrumpelever
Men hvis man fortsætter med at drikke for meget, kan det ekstra fedt stresse levercellerne, som vil begynde at dø. De døde leverceller kan aktivere immunforsvaret, og der dannes fedtleverbetændelse.
Som reaktion på fedtleverbetændelsen vil 10-20 procent med et alkohol-overforbrug danne arvæv i leveren.
Man kan tænke på fedtleverbetændelsen som at kaste brænde på et bål, og der vil langsomt ophobes mere og mere arvæv.
Efter mange år med fedtleverbetændelse og arvævsdannelse kan man til sidst stå tilbage med en skrumpelever – og det er en alvorlig sygdom, som vi skriver meget mere om i en kommende artikel her på Forskerzonen.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvornår siger din lever stop?
Men hvor meget alkohol er så for meget?
For at være på den sikre side er det bedst at holde sig under 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd, og at undgå at ‘binge-drikke’ – det vil sige drikke mere end fem genstande over kort tid.
Folk, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko-grænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, har mindst 4 gange højere risiko for skrumpelever, end dem der nøjes med få genstande om ugen.
Der er altså god grund til at skrue bare en anelse ned for forbruget af snaps og sne-bajere i den kommende julefrokost-sæson, hvis du ikke vil være en del af den million danskere, der døjer med fedtlever.
Og især hvis du allerede er en af dem.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker decembers flæsk, sovs og snaps din fordøjelse
LÆS OGSÅ: Bliver tømmermænd virkelig værre med alderen?
LÆS OGSÅ: Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?
Denne artikel er en udvidet og redigeret udgave af en artikel, som forfatterne har publiceret på Center for Leverforsknings egen hjemmeside.
\ Forskellige typer leversygdomme

En sund lever, en lever med fedtleverbetændelse og en skrumpelever er her illustreret. (Illustration: Videnskab.dk)
Man har fedtlever, hvis mere end fem procent af leverens celler indeholder fedt. Fedtet kan skyldes alkohol, overskydende kalorier, eller en kombination af begge. Hver fjerde voksne dansker skønnes at have fedtlever.
Fedtleverbetændelse opstår, hvis fedtet ‘stresser’ levercellerne, så nogle af dem går i stykker. De ødelagte leverceller tiltrækker immunforsvarets hvide blodlegemer, hvilket resulterer i en mild betændelse i leveren (inflammation). Fem til ti procent af mennesker med fedtlever udvikler fedtleverbetændelse.
Mange års fedtleverbetændelse kan give skrumpelever. Skrumpelever er en alvorlig sygdom, hvor leverens sunde leverceller bliver fortrængt af store mængder arvæv. Arvævet ophobes i leveren efter mange års betændelse. Cirka fem til ti procent af mennesker med fedtleverbetændelse udvikler skrumpelever.
\ Alkoholisk leverskade
- Alkoholisk leverskade skyldes giftige virkninger af alkohol
- Den hyppigste skade på leveren er fedtophobning. I mere sjældne tilfælde udvikles skrumpelever
- Fedtlever svinder, hvis man holder op med at drikke alkohol eller nedsætter sit forbrug
- Skrumpelever er derimod en alvorlig kronisk sygdom, som dog kan bedres betydeligt hvis man holder op med at drikke alkohol
- Behandlingen er først og fremmest at man holder op med at drikke alkohol
Kilde: sundhed.dk