De fleste danskere ved godt, at julens fede mad og store mængder alkohol udfordrer leveren.
En enkelt måneds vellevned er faktisk nok til at fylde leveren med overskydende fedt.
Lykkes det ikke at fjerne fedtet, risikerer man leverskade på grund af kronisk fedtleverbetændelse – og i værste fald skrumpelever (se faktaboksen om de forskellige typer af leverskader).
Desværre kan man ikke selv mærke, om man har en syg lever, før det næsten er for sent.
Det er dét, vi forskere gerne vil ændre på. Vi vil gerne lave en biomarkør, hvor man med en enkelt blodprøve kan se, hvordan netop din lever har det.
\ Leversygdomme
- Man har fedtlever, hvis mere end fem procent af leverens celler indeholder fedt. Fedtet kan skyldes alkohol, overskydende kalorier, eller en kombination af begge. Hver fjerde voksne dansker skønnes at have fedtlever.
- Fedtleverbetændelse opstår, hvis fedtet ‘stresser’ levercellerne, så nogle af dem går i stykker. De ødelagte leverceller tiltrækker immunforsvarets hvide blodlegemer, hvilket resulterer i en mild betændelse i leveren (inflammation). Fem til ti procent af mennesker med fedtlever udvikler fedtleverbetændelse.
- Mange års fedtleverbetændelse kan give skrumpelever. Skrumpelever er en alvorlig sygdom, hvor leverens sunde leverceller bliver fortrængt af store mængder arvæv. Arvævet ophobes i leveren efter mange års betændelse. Cirka fem til ti procent af mennesker med fedtleverbetændelse udvikler skrumpelever.
‘Hvid januar’ som kur mod decembers juleflæsk
Globalt set har 25 procent af alle voksne fedtlever, hvilket vores studier tyder på stemmer godt overens med andelen af danskere med fedtlever.
Dermed er enormt mange i risiko for at udvikle fedtleverbetændelse og skrumpelever. I januar er andelen formentlig noget større på grund af decembers udskejelser med god mad og rigelige mængder alkohol.
Hvid januar er en landsdækkende kampagne støttet fra Sundhedsstyrelsen, der hvert år arbejder for at gøre danskerne opmærksomme på at tage en pause fra alkohol.
Kampagnen har til formål at gøre det socialt acceptabelt at sige nej tak til alkohol og bryde de usunde vaner.
Ovenpå jul og nytår har mange danskere et nytårsforsæt og et ønske om en sundere livsstil – og det kommer både kampagnen og leveren til gode.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi ved ikke, hvordan vores lever går og har det
Problemet med overskydende alkohol og kalorier opstår, fordi leveren fungerer som kroppens indre varehus ved at opsamle overskydende kalorier fra kosten.
Spiser man for meget, eller drikker man for meget alkohol, vil leveren lagre den overskydende energi som fedt.
Skrumpelever på grund af fedtlever udfordrer sundhedsvæsnet og lægevidenskaben i stor grad.
En af grundene er, at man ikke selv kan mærke, om leveren er begyndende syg. Der er heller ikke nogen gode blodprøver til at identificere de mennesker, der udvikler fedtleverbetændelse og skrumpelever.
Resultatet er, at mange danskere lever i uvidenhed om deres fedtlever. Og mange af dem, som udvikler skrumpelever, bliver opdaget på så sent et tidspunkt i sygdommen, at kun hver tredje vil være i live et år efter diagnosen.
Det er en meget ringere overlevelse, end hvis man har eksempelvis har tyktarmskræft med spredning, hvor fire ud af fem er i live efter et år.
Ved at give leveren en pause fra alkohol og usund mad får leveren arbejdsro og tid til at komme sig oven på julens udskejelser. Det gør, at fedtleverbetændelsen reduceres, og fedtmængden i leveren falder.
Blod, spyt, urin og stive levere
På Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital har vi iværksat et stort screeningsstudie, hvor formålet er at undersøge, om det er muligt at screene for skjult leversygdom i den generelle befolkning.
\ Center for Leverforskning
- Center for Leverforsknings formål er at bekæmpe fedtleversygdom udløst af fedme og alkohol. Odense Universitetshospital støtter Center for Leverforskning med 14 millioner kroner.
Når vi screener, kan vi finde de mennesker, der har fedtlever og dermed er i risikozonen for at udvikle værre leversygdomme.
Vi har netop inkluderet patient nummer 1.000 ud af 5.000 deltagere, og vi forventer, at studiet kører de næste fire år.
I studiet benytter vi de nyeste skanningsmetoder, nemlig en Fibroskanner, der kan måle fedtindholdet og stivheden af leveren ved hjælp af en særlig form for ultralyd. Jo mere stiv, en lever er, jo mere syg er den også.
Desuden indsamler vi blod, spyt, hår, og urin fra alle deltagere samt måler muskelstyrke og fedtprocent.
Det gør vi for at kunne udvikle et nyt redskab, en biomarkør, til let og sikkert at kunne identificere de mennesker, der er i risiko for at udvikle fedtleverbetændelse og skrumpelever, før sygdommene udvikles.
Vi håber at udvikle dette værktøj, så det kan bruges af praktiserende læger. På den måde kan lægerne hjælpe med at spotte, hvem der har brug for at komme til yderligere undersøgelser hos leverspecialisterne på hospitalerne, og hvem de selv kan behandle.
Det sparer desuden et belastet sundhedsvæsen for unødvendige undersøgelser og udgifter.
Tarmfloraen afgør (måske), hvor godt din lever tåler fedt
I dag har vi ikke nogen lægemidler til at bekæmpe fedtleverbetændelse og skrumpelever. ‘Kuren’ er derfor livsstilsændringer såsom vægttab, kostomlægning, motion og mindre alkohol.
Har man sukkersyge eller forhøjede kolesteroltal kan medicinsk behandling heraf dog allerede i dag hjælpe med at fjerne fedtleverbetændelse.
Derudover arbejdes der også intensivt i at udvikle nye behandlingsmetoder, særligt med fokus på ændringer af tarmfloraen. Der er nemlig internationale studier, der tyder på, at det, der afgør, hvem der kan tåle julens udskejelser, er sammensætningen af gode og dårlige bakterier i vores tyktarm.
Vi og andre forskere arbejder derfor også med at kunne påvirke tarmfloraen i god retning for at gøre leveren mere modstandsdygtig og derved undgå leversygdomme.
Hvis vi både har en biomarkør, der kan spotte, hvem der er i risikozonen for at udvikle leversygdomme og kan påvirke tarmfloraen, så leveren bedre tåler udskejelser, er vi et stort skridt nærmere mod at få mere raske levere.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
- Katrine Prier Lindvigs profil (Center for Leverforskning, SDU)
- Maja Thieles profil (Center for Leverforskning, SDU)
- ‘Targeting the gut-liver axis in liver disease’, Journal of Hepatology (2017), DOI: 10.1016/j.jhep.2017.05.007
- ‘Global epidemiology of nonalcoholic fatty liver disease-Meta-analytic assessment of prevalence, incidence, and outcomes.’, Hepatology (2016), DOI: 10.1002/hep.28431
- Deltag i det store leverstudie i Odense