Ny forskning har fundet frem til en metode, der kan opdage alvorlig leversygdom hos mennesker med fedtlever. Men husk, at der er en masse, man selv kan gøre for at holde leveren sund - her får de de gode råd.
Fed og kalorierig mad er vi mange, der er glade for. Men det er en dårlig kombination for din lever.
Ja, faktisk er der en hel million danskere, der går rundt med fedtlever, og omtrent halvdelen af alle med overvægt og type 2 diabetes har for meget fedt i leveren.
Problemet opstår, når leverens fedt-stofskifte kommer i ubalance, så leveren begynder at oplagre overskydende fedt. Hvis mere end fem procent af leverens celler indeholder fedt, har man fedtlever.
For meget fedt i leveren kan blandt andet øge risikoen for hjertekarsygdom og diabetes. Nogle få mennesker vil endda udvikle mild fedtleverbetændelse, som får leveren til at danne arvæv, der med tiden kan blive til skrumpelever.
Heldigvis er det kun et fåtal af mennesker med fedtlever, der får skrumpelever, og fedtlever er i sig selv ikke så farligt (omend det som nævnt øger risikoen for hjertekarsygdom og diabetes).
Uheldigvis giver skrumpelever ikke symptomer før sent i sygdomsforløbet, når behandlingsmulighederne er begrænsede. Så hvordan kan vi opdage dem, der er i risikozonen, før de udvikler skrumpelever?
I dag foregår det normalt ved, at din læge tager blodprøver, der viser dine levertal, hvis det mistænkes, at du har fedtlever. Det mest kendte levertal kaldes ALAT.
Tidligere brugte man også en blodprøve, som hedder ASAT, men den blev fjernet, fordi den også kan være forhøjet ved sygdomme i andre dele af kroppen.
Nu viser forskning imidlertid, at ALAT er rigtig dårlig til at undersøge om mennesker med fedtlever har arvæv i leveren. Faktisk er ALAT-målingen lige så (u)nøjagtig som at slå plat-eller-krone!
Hvis lægen derimod kombinerer ALAT og ASAT i en såkaldt diagnostisk algoritme, FIB-4, som også indregner alder og blodplader, stiger nøjagtigheden fra 50 procent til 80 procent.
Derfor argumenterer en række levereksperter (heriblandt én af os, Lise Lotte Gluud) nu for, at genindføre den hedengangne ASAT-måling. Det sker blandt andet i en ny National Klinisk Retningslinje om patienter med fedtleversygdom.
Det er kun få patienter med fedtlever, der har arvæv i leveren i en sådan grad, at vi er bange for skrumpelever. På den anden side er det jo netop de patienter, som vi gerne vil finde, for at behandle deres leversygdom i tide.
Netop derfor er det nyttigt med en metode – såsom FIB-4 – hvor man nemt kan placere patienter efter graden af risiko og derved finde frem til dem, der har brug for yderligere udredning.
Leveren er heldigvis et tilgivende organ, som kan reparere sig selv, hvis den får mulighed for det.
Derfor har vi og forskerne bag de kliniske retningslinjerfem gode råd og tiltag til dig og din lever:
Nu gennemgår vi punkterne ét for et.
Vægttab er det absolut mest effektive middel mod fedtlever. Selv et mindre vægttab (10 procent) kan få fedtet fra leveren til at forsvinde inden for 3-6 måneder. Et større, varigt vægttab kan endda fjerne arvæv i leveren.
Kombinationen af kost og træning er ikke blot den mest effektive måde at forebygge og behandle fedtlever, det hjælper også på diabetes og hjertekarsygdom.
Det er selvfølgelig vigtigt at finde en motionsform og kost, der passer til din livsstil.
To eksempler på kostomlægning er diabetesdiæt eller LCHF diæt (low carbohydrate, high fat). Det er vigtigt at huske, at det drejer sig om en livsstilsændring, der kan holde i mange år.
Drik mere kaffe og mindre alkohol. Selv moderate mængder alkohol i kombination med fedtlever kan skade leveren.
Derimod er der flere studier, som viser, at kaffe formentlig beskytter mod både skrumpelever og leverkræft.
Du behøver ikke at komme op i det røde felt, bare fordi dine levertal er det. Blodprøver kan give et falsk billede af, om din lever fejler noget eller ej.
Hvis du mistænker, at du har fedtlever som følge af overvægt eller type 2 diabetes kan du i stedet bede din læge om at udregne din FIB-4 score.
Slå koldt vand i blodet. Arvæv i leveren udvikler sig langsomt, og det kræver typisk 15-25 år at samle så meget arvæv i leveren, at det bliver til skrumpelever.
Selv hos mennesker med store mængder arvæv i leveren, kan leveren 'reparere sig selv', hvis man taber sig, og fedtleverbetændelsen forsvinder. Det er altså aldrig for sent at gøre noget.
Det er ikke usædvanligt, at levertallene svinger lidt op og ned med tiden. Lever-specialisterne anbefaler derfor, at din praktiserende læge gentager FIB-4 prøven efter, at du har forsøgt at tabe dig i vægt.
Det er vigtigt, at man både forsøger at ændre på kosten for at opnå et vægttab, men også at man dyrker motion.
Begge dele har vist sig at have en gavnlig effekt på fedtlever som følge af overvægt og type 2 diabetes.
Man har fedtlever, hvis mere end fem procent af leverens celler indeholder fedt. Fedtet kan skyldes alkohol, overskydende kalorier, eller en kombination af begge. Hver fjerde voksne dansker skønnes at have fedtlever.
Fedtleverbetændelse opstår, hvis fedtet 'stresser' levercellerne, så nogle af dem går i stykker. De ødelagte leverceller tiltrækker immunforsvarets hvide blodlegemer, hvilket resulterer i en mild betændelse i leveren (inflammation). Fem til ti procent af mennesker med fedtlever udvikler fedtleverbetændelse.
Mange års fedtleverbetændelse kan give skrumpelever. Skrumpelever er en alvorlig sygdom, hvor leverens sunde leverceller bliver fortrængt af store mængder arvæv. Arvævet ophobes i leveren efter mange års betændelse. Cirka fem til ti procent af mennesker med fedtleverbetændelse udvikler skrumpelever.
Fedtlever er en hyppig tilstand hos danskere. Der er god mulighed for at man selv kan ændre tilstanden ved at efterleve de gode råd.
Det er sjældent, at tilstanden udvikler sig til leversygdommen skrumpelever. Ved en sundere livsstil ændrer man ikke blot risikoen for at udvikle leversygdom, man ændrer også risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdomme, som er tæt knyttet til fedtlever.
Din egen læge har mulighed for at finde ud af, om du er i risiko for at have udviklet leversygdom ved en simpel blodprøve (FIB-4). Yderligere undersøgelser kan derefter være nødvendige.
