Kan en kineser være ordblind?

Ordblindhed er et stort problem for mange danskere. Omkring syv procent af befolkningen har lidelsen, som giver de ordblinde store problemer med at læse og stave. (Vær opmærksom på, at denne artikel første gang blev publiceret i 2009 – tallene kan have ændret sig siden, red.)

Vores læser Johannes Thomsen har spekuleret over ordblindhed på internationalt plan og har derfor skrevet til Spørg Videnskaben:

»Så vidt jeg forstår, er ordblindhed noget med at bytte om på bogstaver og bogstavkombinationer. Men kan man også træffe ordblindhed inden for andre ‘alfabeter’, for eksempel det kinesiske og det japanske?«

Ordblindhed handler ikke om at bytte rundt på bogstaver

Som altid i Spørg Videnskaben sender vi spørgsmålet videre til en ekspert på området. Og han behøver ikke meget betænkningstid.

»Ja, man kan godt finde ordblindhed i andre skriftsystemer,« lyder svaret fra Carsten Elbro, der er professor ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet.

»Men ordblindhed har ikke noget at gøre med at bytte rundt på bogstaver. Som ordblind har man problemer med at blive opmærksom på det, som skrifttegnene repræsenterer. Det betyder, at det bliver vanskeligt at lære at afkode de skrevne ord. Altså at man har meget svært ved at stave sig igennem ord og læse dem,« forklarer professoren.

Ordblindhed kan være en politisk beslutning

»Ordblinde har i de fleste tilfælde svært ved at få fat på, hvilke lyde det talte sprog har, og derfor giver det skrevne sprog ingen mening. De har svært ved at forstå grundlaget og udnytte skriften. Bogstaverne er jo ikke andet, end de lyde de står for,« siger Carsten Elbro.

Og det er altså uanset om skriften er kinesisk, japansk eller andet.

»Der er altid en reference til lyden i verdens skriftsprog. Hvis der ikke var det, ville de blive meget vanskelige at tolke. Og det gælder også for skriftsprog som kinesisk,« konstaterer han.

»Hvis nogle lande så siger, at de ikke har ordblindhed, kan det være en politisk beslutning. Sådan var det for eksempel i Kina tidligere. Det kunne også være som i visse udviklingslande, hvor der ikke er det samme behov for at kunne læse. Der bliver det måske ikke opdaget, simpelthen fordi det ikke er et handicap,« siger Carsten Elbro.

Spørg Videnskaben takker mange gange for spørgsmålet og sender en t-shirt i Johannes Thomsens retning. Du kan selv sende spørgsmål ind til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller læse de 77 bedste spørgsmål og svar i vores seneste udgivelse: ‘Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?’

Du kan læse flere spørgsmål og svar her på Spørg Videnskaben.