75.000 tilskuere holdt vejret på Stade de France til sidste års sommer-OL, da den svenske stangspringer Mondo Duplantis løb mod barren i et forsøg på at slå den verdensrekord, han selv tidligere havde sat.
Helt elegant hoppede han over, hvilket gjorde det til den niende gang, han slog rekorden.
Den 25-årige atlet har dyrket stangspring, siden han var 4, og er vokset op med en mor, der var volleyballspiller og en far, der selv var stangspringer. Man må derfor sige, at han har nogle atletgener, der er lige i øjet.
Det leder os derfor videre til dagens spørgsmål fra vores læser Kirstine fra Videnskabsklubben.
For når atleter som Mondo Duplantis er gode til sport, og andre er gode til eksempelvis musik, er det så kun interessen, der spiller ind på præstationen, eller har den enkelte større chancer for at excellere inden for deres felt?
Det har vi på Spørg Videnskaben spurgt en dansk psykologiprofessor og en norsk idrætsprofessor om.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Gener har en indflydelse
Uanset om det er matematik, sport eller musik, spiller både generne og miljøet en rolle.
Det forklarer Lars Larsen, der er professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
»Når det gælder matematikfærdigheder, er ens evner cirka 40-60 procent arvelige,« siger han.
Det er klart, at man bliver bedre til matematik ved at øve sine tabeller og hovedregning, uddyber Lars Larsen.
Men hvis to personer får samme træning i matematik, hvor den ene har de bedre gener inden for matematikevner, så vil dén person også have et større træningspotentiale, forklarer han.
Det kan man undersøge ved at lave såkaldte arvelighedsestimater, hvor man sammenligner enæggede tvillinger, som har identiske gener, og tveæggede tvillinger, som er 50 procent identiske, for at prøve at se, hvor ens de præsterer under de samme vilkår.
I et studie om netop det har man fundet ud af, at generne udgør halvdelen af konditionsevnerne.
Et kinesisk studie har også fundet genvarianter, som havde en stærk sammenhæng med blandt andet evnen til at dividere og at trække fra i matematik.
Så selvom livsstilsfaktorer såsom ernæring kan påvirke ens matematikfærdigheder, da den er vigtig for at præstere kognitivt, så kan man ikke se bort fra generne.
Det samme gælder derfor også for dem, der er skarpe på matematikken og virtuose musikere, som har øvet i timevis:
»De har de genetiske forudsætninger på plads. Vi ville alle kunne lære at spille et instrument, men ikke på elite- og topniveau,« siger Lars Larsen.
Sport kræver forskellige evner
Når det gælder sport, er det ret entydigt, at gener spiller en rolle – og så alligevel ikke, forklarer professor i idrætsvidenskab Stig Arve Sæther ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet.
Men der er faktisk forskel på, om der er tale om solosportsgrene såsom løb eller længdespring eller holdsport som fodbold.
Når man eksempelvis skal sprinte, er dine gener ret vigtige, forklarer Stig Arve Sæther. I benmusklerne findes en række forskellige fibre, og det er de eksplosive af slagsen, som skaber en god sprinter.
»Hvis du ikke har dem, bliver du ikke professionel sprinter,« siger han.
\ Skal man træne i 10.000 timer?
I et studie fra 1993 introducerede svenske Anders Ericsson en teori, som senere blev gjort populær af journalisten Malcolm Gladwell i hans bestseller ‘Outliers’.
I bogen beskrives det, at uanset om du har talent eller ej, kræver det kun 10.000 timers træning at blive god til noget.
»Det lyder jo meget fængende, men forskning har aldrig bekræftet 10.000-timers reglen,« siger Stig Arve Sæther om teorien.
Det er klart, at jo mere man træner, desto bedre bliver man, uddyber han. Men hvis man skal blive en eliteatlet, er det ikke mængden af træning, men kvaliteten af den, der tæller.
»Du kan øve dig 10.000 timer, men du bliver ikke nødvendigvis den bedste i verden, hvis du ikke har de genetiske forudsætninger. Så kan det være lige meget, om du træner herfra til juleaften,« tilføjer Lars Larsen.
Forskningen har eksempelvis undersøgt, hvorfor distanceløb oftest domineres af østafrikanske atleter. Selvom det ikke kan konkluderes, er det muligt, at generne kan være en del af forklaringen.
Mange af løberne har den samme kropstype med lange og slanke ben, som kan give dem en fordel, men mange østafrikanere, der bor i landdistrikterne, lever også en aktiv livsstil, som også kan have noget at sige, ifølge et studie.
Derimod er det i håndbold almindeligt at se forskellig slags fysik med succesfulde spillere som Mikkel Hansen på 1.96 meter og Anders Eggert på 1.78 meter. For i sporten har man både brug for en back, der kan kaste, og en fløjspiller, der kan hoppe.
»I håndbold kan du have et hold af folk med forskellige evner og præstationsniveauer, fordi sporten kræver forskellige ting,« forklarer Stig Arve Sæther.
Hvordan skabes en atlet?
For selvom ens sportslige evner i høj grad forklares af generne, er der også andre faktorer, som spiller ind.
Stig Arve Sæther har forsket i talentudvikling, og hvad der spiller en rolle, når man skal skabe en professionel atlet. Her er tre afgørende faktorer, forklarer han:
- Støttende forældre
- En kompetent træner
- Motivation og interesse
Ikke overraskende kræver det støtte hjemmefra, hvis man vil brillere inden for en sportsgren. Det vil nemlig ofte være ens forældre, der først introducerer en for sportsgrenen og dem, der også betaler for gildet, siger Stig Arve Sæther.
\ Læs også
Forskningen viser dog, at det kan være en særlig fordel at have forældre, som selv har deltaget i elitesport. For de har en særlig ro, som andre forældre måske ikke har.
»De ved, det tager lang tid at udvikle sig, og at deres barn skal have en ukuelighed og en motivation, som ikke kommer fra forældrene,« forklarer Stig Arve Sæther:
Når Manchester City-spilleren Erling Haaland ofte fremhæves for at være resultatet af gode gener, eftersom faren var tidligere fodboldspiller, handler det i høj grad om, at hans medfødte evner blev næret, siger Stig Arve Sæther.
Erling Haaland har altså haft adgang til den bedste træning og coach, og samtidig har forældrene vidst, hvad der skulle til.
»Gener har en indflydelse, men som samfundsforsker vil jeg også fremhæve behovet for godt miljø,« siger Stig Arve Sæther.
\ Hvad er Videnskabsklubben?
Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.
I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder.
Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.
Vi kan ikke alle være Mozart
Så hvordan stiller det dig, hvis du gerne vil blive bedre til enten matematik eller sport, og du ikke har de bedste gener?
Alt andet lige bliver man bedre af at skyde flere bolde på mål, øve sin hovedregning eller spille sine skalaer ifølge psykologiprofessor Lars Larsen. Men forskellen er, hvor god man bliver sammenlignet med den med et medfødt talent.
»Vi kan yde en lige så stor træningsindsats som den anden, men forskellen vil stort set være den samme. For det, at man har et talent, giver et større potentiale,« siger Lars Larsen.
Selvom man har interessen, må man erkende, at man ikke nødvendigvis bliver den bedste til noget, bare fordi man dedikerer nok energi til det:
»Du kan blive bedre, men du når nok ikke til OL.«
Tak til Kirstine for det gode spørgsmål, som vi kvitterer med en t-shirt. Og stort tak til Lars Larsen og Stig Arve Sæther for at gøre os klogere.
Hvis du har et spørgsmål, som videnskaben kan svare på, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
