Langvarig stress kan fremprovokere en depression – det er en velkendt sammenhæng, og nu har danske forskerhold fundet en mulig forklaring på fænomenet, dels gennem forsøg med rotter, dels via studier på mennesker.

Rotteforsøgene er foregået ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitetshospital og viser, at stress nedsætter hjernens medfødte evne til at holde sig sund og rask. Konsekvensen er, at det vitale hjerneområde hippocampus skrumper ind, hvilket bl.a. går ud over vores korttidshukommelse og indlæringsevne.

»Det giver en god forklaringsmodel for, hvorfor depression er så udbredt forekommende i vores moderne, stressede samfund,« fortæller projektets leder Ove Wiborg, der er lektor ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitetshospital. Han har ledet studiet, hvis resultater er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Neuropsychopharmacology.

Uforudsigelighed er stressende

En forudsætning for, at forskerne fra Aarhus Universitetshospital overhovedet må bruge rotter i deres forskning er, at de kan dokumentere, at dyrene reagerer på stress på samme måde som mennesker - det vil sige, at en betydelig andel af dyrene rent faktisk udvikler en depressions-lignende tilstand, når de udsættes for stressende situationer gennem længere tid. Forskerne testede, om det var tilfældet, ved gennem otte uger at udsætte rotterne for varierende miljøændringer.

Forestil dig f.eks. at du er en rotte og er spærret inde i et bur, hvori der pludselig fyldes vand, så du har svært ved at finde fodfæste. Efter lang tids kamp mod vandmasserne tømmes buret for vand hvorefter dit hjem tipper 45 grader, så du må stemme poterne mod burets underlag for ikke at miste balancen og trille ned i afgrunden. Mens du endelig har fået en smule overskud til at udtænke en snedig overlevelsesstrategi, bliver buret tippet tilbage igen – til gengæld bliver rummets bløde belysning nu afløst af et hidsigt stroboskoplys, der gør det svært for dig at gennemskue, præcist hvor i buret du er.

»Normalt er rotter gode til at tilpasse sig nye levevilkår, men ikke i dette tilfælde. Stressfaktorerne blev ændret i et for rotterne uigennemskueligt mønster, og det var det, som mange af dyrene havde svært ved at håndtere,« siger Ove Wiborg.

Rotterne fik klare symptomer på depression

Efter forsøgene var mange af rotterne tydeligvis påvirkede.

De havde:

1. Manglende lyst til at have det sjovt
2. Dårligere søvnmønster
3. Lavere smertetærskel
4. Ringere indlæringsevne
5. Nedsat arbejdshukommelse

Symptomerne svarer til det, man finder hos deprimerede mennesker. Det er altså helt legitimt at bruge rotter til at kaste lys over, hvordan stress fremprovokerer en depression hos mennesker.

Friske celler blev farvelagt

Forskerne begyndte derfor at granske rotternes hjernevæv med håb om at kunne spore sig ind på de fysiske, såkaldt patologiske, forandringer i hjernen, som er udløst af stress.

Fremgangsmåden var enkel: Efter at have udført det omtalte stressforsøg på en gruppe rotter, blev dyrene aflivet og deres hjerner taget ud. Hjernevævet blev udsat for en kemisk proces kaldet immunfarvning, der automatisk kun farvelægger de unge friske celler, så da hjernen blev skåret op i ultratynde skiver, kunne forskerne tælle hvor mange nye celler, der var i rotternes hjernevæv.

Forskerne sammenholdt nu antallet af nye friske hjerneceller i den stressede rottes hjerne med det tilsvarende antal hos en rask rotte og kunne konstatere, at der nu kun var 80 procent af det oprindelige antal tilbage. Det hjerneområde, der var hårdest ramt, var det såkaldte Dentate Gyrus, der udgør en vigtig del af det vitale hjerneområde Hippocampus, som b.la. rummer korttidshukommelsen.

»Nedgangen i dannelsen af nye celler anser vi nu som en væsentlig årsagsfaktor til depressionen. Hippocampus skrumper ind og bliver mindre i forbindelse med langvarige depressioner,« siger Ove Wiborg og fortsætter:

»En rask hjerne er i stand til at genopbygge nedbrudt hjernevæv ved hjælp af en proces kaldet neurogenese, og den indskrumpede hippucampus hos depressive rotter skyldes efter alt at dømme nedsat neurogenese.«

Både arv og miljø spiller en rolle

Én gåde, som Ove Wiborg og hans kolleger stadig mangler at løse er, hvorfor nogle mennesker bliver stressede og efterfølgende deprimerede, mens andre er mindre påvirkede af, hvad der sker omkring dem. Med svaret i hånden vil vi måske være i stand til at give en forebyggende behandling.

Det spørgsmål er der flere danske forskergrupper, der arbejder på, blandt anden dén, der er tilknyttet Center for Integreret Molekylær Billeddannelse af Hjernen på Rigshospitalet. Denne forskergruppes studier viser, at personer, der både er familiært disponerede for at udvikle depression og samtidigt er let stressbare, har en stærkt forøget risiko for at blive ramt af sygdommen.

»Der er ikke én årsag til depression. Sygdommen opstår formentlig som en konsekvens af flere forskellige faktorer, hvoraf stress er én af dem. Ufordelagtige kombinationer af genetik, stress samt forstyrrelser i hjernens tidlige udvikling og optagelse af signalstoffet serotonin ser ud til at kunne forstærke hinanden,« siger Vibe Frøkjær, der er postdoc ved forskningscentret. (Se boks om serotonins rolle i hjernen.)

Let stressbare har følsomt serotonin-system

Vibe Frøkjær og hendes kolleger undersøgte også, om der var en sammenhæng mellem serotonin-systemet og et særligt personlighedstræk kaldet neuroticisme. Hvis man scorer højt på neuroticisme, har man en tendens til at få negative følelser som f.eks. bekymring, skyldfølelser, tristhed og er samtidigt også let stressbar.

Studiet var baseret på hjernescanninger fra i alt 83 raske frivillige forsøgspersoner, der også blev personlighedstestet, og forskerne fandt, at personer med en høj neuroticisme-score havde et serotonin-system, der var mere følsomt.

I et opfølgende studie, der sammenlignede raske tvillinger med høj risiko og raske tvillinger med lav risiko for at udvikle depression, fandt forskerne igen denne sammenhæng mellem neuroticisme og serotoninsystemet og kunne vise, at sammenhængen var stærkere hos højrisikogruppen.

Resultaterne er publiceret i de højtansete tidsskrifter Biological Psychiatry og Neuropsychopharmacology. 

Terapi kan måske hjælpe mod stress

»Det kan være, at det er en stor ulempe både at være let stressbar og samtidigt være familiært disponeret for at få en depression. Det ser ud til at give en ubalance i serotoninsystemet og dermed endnu højere sårbarhed over for at få sygdommen,« siger Vibe Frøkjær. 

Personer, der let bliver stressede, kan formentlig få glæde af kognitiv terapi, hvor en psykolog arbejder med personens tankeprocesser.

»Stress er en refleks, som er bundet op på den enkelte patients personlighed, men det kan være, at man igennem terapien kan ændre lidt på sine vaner, så man igennem en grundig analyse og træning lærer nogle tricks til at håndtere stress på en bedre måde. Man kan arbejde med denne automatmåde at reagere på, og det er det, som kognitiv terapi kan bruges til,« slutter hun.