Hjertebanken, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en meget kort lunte.
Det er nogle af de almindelige symptomer på stress.
Men hvad sker der mere præcist under stress? Hvorfor bliver vi stressede? Og hvad kan vi gøre for at forebygge det?
Det fortæller gæstevært og YouTuber Frederik Kulmbach om i denne TALK-video, der er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.
Al den viden, der præsenteres i videoen, kommer fra forskere og fagfolk.
\ Sundhed på YouTube
Tjek er Videnskab.dk’s YouTube-kanal om sundhed og videnskab.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver flere unge stressede
Sund og usund stress
Stress er først og fremmest en tilstand i kroppen, som får dig til at køre i et ekstra højt gear.
Og så er det en naturlig reaktion, der sker helt automatisk, når du har brug for lidt ekstra energi.
Når du er stresset, bliver mængden af stresshormoner meget højere. Dit hjerte begynder at slå hurtigere, og du vil nok føle, at du bliver ekstra koncentreret.
Kortvarig stress kan faktisk være meget smart. Det hjælper dig i pressede situationer, hvis du for eksempel skal løbe efter en bus, ind til en eksamen eller præstere på andre måder.
Langvarig stress er til gengæld meget usundt.
Det risikerer man at blive ramt af, hvis kroppen ikke har mulighed for at slappe af, men bare sidder fast i det høje gear.
LÆS OGSÅ: Stressede bliver oftere demente
Får vi stress af sociale medier?
Stress kan skyldes mange ting.
Det kan være alvorlige begivenheder i ens liv, for mange eller for store belastninger på arbejdet eller i privatlivet og især for lidt hvile eller søvn.
Flere forskere har undersøgt, hvorvidt sociale medier, smartphones og vores høje skærmtid spiller en rolle i forhold til stress.
Du har måske også hørt, at det er usundt at tjekke likes og være på smartphone hele tiden.
Men helt så simpelt er det ikke. Der kan også være mange gode ting ved det. Det handler om, hvordan man bruger sociale medier og smartphones.
Når man skriver eller snakker i telefon, har man nemlig lavere risiko for at blive deprimeret, fordi man har direkte kontakt til andre mennesker.
Til gengæld kan det give dårligt selvværd, hvis man kun bruger sociale medier til at sammenligne sig selv med andre.
Flere studier peger også på, at vores høje skærmforbrug – især i aften- og nattetimerne – giver dårligere søvn. Og dårlig søvn er jo som sagt en af de helt store syndere, når det kommer til vores mentale helbred.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver nogle lettere stressede end andre
Sådan kan du forebygge stress
Det første og vigtigste man kan gøre, hvis man føler sig stresset, er at reagere og tale med nogen om det. Når man taler om det, kan man nemlig gøre problemet mere konkret for sig selv.
Forskerne har også følgende fire konkrete råd:
- Sørg for at lægge nok pauser ind i din uge, så du eksempelvis ikke laver aftaler flere aftener i træk efter skole eller arbejde.
- Lav en liste og få overblik over de ting, du skal have gjort. Det er tit de mest svære opgaver og problemer, der stresser os mest, så dem er vi tilbøjelige til at udskyde. Men i stedet hjælper det at gå i gang med at løse dem lidt ad gangen. Prøv at lægge mobiltelefonen væk om natten, så du måske får en bedre søvn.
- Dyrk motion – det holder dig både fysisk og mentalt sund.
- Prøv kræfter med meditation eller mindfullness, hvor man lærer at fokusere på én ting ad gangen og skubbe alle andre tanker væk. Det giver dig mere mentalt overskud, end når du hele tiden springer rundt mellem forskellige tanker og opgaver.
LÆS OGSÅ: Stresset? Så snus til kærestens T-shirt
Viden fra forskere og fagfolk
Som alt indhold fra Tjek bygger denne video også på viden fra forskere og fagfolk.
I denne video har vi talt med følgende forskere:
- Nanna Eller Hurwitz, DMSc, overlæge, Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
- Anders Petersen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
- Nadya Dich, adjunkt, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
- Nete Dissing, postdoc, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
LÆS OGSÅ: Sådan stresser du af
LÆS OGSÅ: Stressede mødre får stressbare børn