Vi bliver mere og mere stressede, og stressen rammer især de unge piger. Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil udarbejdet af Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen har hver fjerde 16 til 24-årige et højt stressniveau.
- En undersøgelse af to gymnasieklasser viste at 55 af eleverne havde et stressniveau, der svarer til den mest stressede femtedel af befolkningen.
- Forventninger til sig selv og fra andre og for lidt tid til sociale aktiviteter bliver fremhævet som årsager.
Kigger vi isoleret på pigerne, er tallet oppe på hele 33 procent, og det er bekymrende, mener overlæge Marianne Borritz, der forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
»Kvinder scorer generelt højere på spørgsmål omkring psykiske symptomer som stress. Om det skyldes en biologisk forskel, en højere reflektionsevne eller noget helt andet, ved man ikke,« siger hun.
Forskere fra Aarhus Universitet har i en ny rapport nærstuderet to 2.g-årgange på to gymnasier i Aalborg og fundet ud af, at mere end hver anden elev har et stressniveau svarende til den mest stressramte femtedel af befolkningen. Denne femtedel henviser man typisk til behandling.
Forskningen fremhæver seks årsager
Men hvorfor står det så slemt til med stressede unge?
Norske forskere har netop gennemgået over 2.000 internationale videnskabelige artikler om årsagerne til stress i skolen. Ved at nærstudere de mest relevante 33 studier konkluderede de i en rapport, at de seks mest udbredte årsager til stress blandt unge er:
- for lidt tid til sociale aktiviteter
- konflikter i hjemmet
- konkurrence mellem medstuderende
- manglende støtte fra lærere
- forventningspres fra en selv
- forventningspres fra skolen
De norske forskere konkluderede også på baggrund af studierne, at piger internationalt set er mere stressede end drenge, og at de bekymrer sig mere om skolen og fremtiden.
Ansvar for egen succes kan føre til stress
Ifølge overlæge Nanna Eller, der selv forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og har 15 års erfaring med stresspatienter, stemmer de seks årsager godt overens med virkeligheden blandt stressede danske unge.
Hun nævner især forventningspresset fra en selv som en afgørende faktor.
»Når jeg taler med elever i 9. klasse eller gymnasiet, oplever jeg, at det kan være en enorm stressfaktor for dem, at de ikke bare skal gøre, hvad der bliver sagt, men har så mange valg. De har en oplevelse af at være ansvarlige for, at projektet 'mit liv' bliver en succes.«
Karakterræset skal droppes
»Samtidig er der kommet højere krav til, hvad det vil sige at være en succes. Det er ikke nok at klare at flytte hjemmefra, få et job og have gode venner – karakterræset i gymnasiet har flyttet fokus over på, at man skal være den bedste til alt, hvad man foretager sig,« siger hun.
Nanna Eller mener, at de igangværende forsøg i nogle gymnasier med faglig feedback frem for karakterer er en fornuftig vej at gå. Det kan nemlig være en markant stressfaktor at blive testet hele tiden, og det fjerner fokus fra ens læring og udvikling.
»Unge mennesker har ekstra meget brug for at blive anerkendt for at være den, de er, i stedet for kun at blive anerkendt for det, de gør,« fastslår hun.
Adskil sociale medier fra virkeligheden
Og ifølge Nanna Eller er det vigtigt at sætte ind allerede i de første skoleår og flytte fokus fra præstation til læring, hvis vi for alvor skal få bugt med de stressede unge teenagere.
»Ros eleverne for de ting, de har arbejdet med, og fremhæv over for hele klassen, der hvor de enkelte elever rykker sig,« foreslår hun.
Desuden peger hun på sociale medier som en del af unge menneskers liv, der kan være årsag til stress, og som forældre og lærere bør tale med de unge om.
»Det er utopi at tro, at man kan få dem til at droppe sociale medier, men man kan lære dem at bruge det mere konstruktivt og få dem til at forstå, at gode relationer opbygges i virkeligheden og ikke på nettet,« siger Nanna Eller.