Stressede mødre får stressbare børn
Børn af mødre, der var stressede under graviditeten, risikerer at blive mere sårbare over for stress som voksne. Det indikerer nye, danske rotteforsøg.

Når vordende mødre udsættes for stress, risikerer ungerne at få en defekt i det relæ i hjernen, der vurderer en situations farlighed. Det indikerer nye danske rotteforsøg. (Foto: Colourbox).

Når vordende mødre udsættes for stress, risikerer ungerne at få en defekt i det relæ i hjernen, der vurderer en situations farlighed. Det indikerer nye danske rotteforsøg. (Foto: Colourbox).

 

KLONK. Gennemtrækket får kontordøren til at smække i for 117. gang i dag. Du har for længst vænnet dig til lyden og lægger knapt mærke til den. Din kontorfælle derimod bliver for hvert eneste smæk vildt forskrækket, spærrer øjnene op og stryger op af sin stol.

Danske forskere mener at have fundet én af årsagerne til, at nogle mennesker har en meget lav stresstærskel og kan have svært ved at klare sig i et miljø, hvor de pludselig bliver forstyrret af støj, eller hvor der på andre måder sker voldsomme omvæltninger omkring dem.

»Vores dyreforsøg antyder, at en lav stresstærskel kan skyldes en defekt i hjernen, der sandsynligvis er opstået, fordi moderen var stresset under graviditeten. I værste fald kan det udløse skizofreni og depression, men der er mange mellemstadier og formentlig også flere betydende faktorer,« siger Gregers Wegener.

Som lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har han ledet studiet sammen med seniorforsker Karin Sørig Hougaard fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og professor Kimmo Jensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Fejlen sidder i hjernens relæ

Forskerne har længe haft en mistanke om, at der er en kobling mellem stress hos den gravide og forringet evne til at håndtere stress hos barnet. For at undersøge den hypotese, gennemførte de forsøg med drægtige rotter, der en uge før fødslen havde fået behandling med det kunstige stresshormon dexametason.

Da ungerne blev født, var de en smule undervægtige, men så ellers helt normale ud, og der gik ikke mange uger, før den lille vægtforskel var udlignet.

Det blev dog hurtigt klart, at mødrenes stress havde uheldige langtidseffekter. Hvis ungerne, udover at være blevet udsat for stress som foster, også blev udsat for stress som unge, reagerede de anderledes på høje lyde som voksne – de var dårligere til at takle stress.

Defekt relæ gør rotter sårbare over for stress

En rask rotte vil f.eks. med tiden blive dus med lydene omkring sig og efterhånden holde op med at reagere på dem. En rotte, der i forsøget blev udsat for stress i moderens mave, blev tværtimod ved med at fare forskrækket sammen på lydene.

Forskernes hypotese er, at de gravides stress udløser en defekt i det relæ, som hjernen bruger til at vurdere farligheden af de forskellige sanseindtryk. Denne udviklingsdefekt gør, at ungerne som voksne har sværere ved at begå sig i miljøer, hvor der er meget at forholde sig til på én gang. Men forskerne så altså kun ændringer i rotternes adfærd, hvis de tidligt i deres voksenliv havde været udsat for kraftig stress, som f.eks. at have fået hældt vand i deres bure eller igennem flere dage at være blevet udsat for stroposkoplys.

Fakta

Mange danske kvinder, der venter barn, er overvægtige og forskerne har en formodning om, at de mange ekstra kilo stresser kvindernes krop. For at undersøge, hvor meget det betyder at være overvægtig i graviditeten, er forskerne ved at gennemføre et eksperiment, der går ud på at fodre drægtige rotter med meget fed mad. Hvis de fede rotters afkom bliver mere syge, er det et tegn på, at ekstrem overvægt gør ungerne ekstra sårbare.

»Noget tyder på, at det er hele dyrenes livshistorie og typen af oplevelser, de har haft, der bestemmer, hvordan de håndterer forskellige stress-situationer i løbet af livet,« pointerer Karin Sørig Hougaard.

Stressreaktion løber løbsk

For at spore sig ind på, hvor i hjernen, defekten sad, udtog forskerne rotternes hjerner og skar tynde skiver af det friske hjernevæv. Forskerne undersøgte nu, hvor godt de forskellige slags nerveceller virker ved at udsætte dem for små elektriske stød.

Hver eneste hjernecelle er udstyret med speedere og bremser, der enten kan øge eller hæmme hjerneaktiviteten. Føler dyret sig truet, frigiver kroppen stresshormonet kortisol. Kortisol trykker på cellernes speeder, så der kommer gang i hjerneaktiviteten og kroppen kan yde mere. Viser situationen sig alligevel at være ufarlig, trykker cellen på bremsen, så cellerne bliver mindre aktive, og stressniveauet daler.

Forskerne fandt, at de syge hjerner har defekter i reguleringen af bremsen, så cellerne ikke kan stoppe tilstrømningen af stresshormonet kortisol.

»Konsekvensen er, at hjernen kommer til at rumme skadelige niveauer af kortisol, der fremprovokerer en betydelig stressreaktion,« siger Kimmo Jensen.

Stresshormon gør generne svære at aflæse

Forskerne har endnu ikke en endegyldig forklaring på, hvordan defekten opstår. Deres bud er, at moderens stresshormoner manipulerer med bremse-signalstoffet GABA og bl.a. opbygger kemiske forbindelser på vigtige gener. Disse såkaldte kaldet methylgrupper stritter ud fra generne som arme og ben og forhindrer cellen i at aflæse genets opskrift på, hvordan cellen skal fungere. Når cellen ikke kan aflæse genet, er den ude af stand til at fungere optimalt. Den er låst fast i et ondt mønster.

»Hvis man kunne låse genet op igen ved hjælp af medicin, vil det formentlig kunne hjælpe mange patienter,« siger Gregers Wegener og fortæller, at forskerne har taget det første skridt ved at undersøge eksperimentalmedicin, kaldet en ’HDAC inhibitor’, på rotter.

Det varer dog endnu længe, før den slags medicin er på markedet, og medicin vil efter Greger Wegeners overbevisning i øvrigt altid være den næstbedste løsning på sårbarhed over for stress. Den optimale løsning er at ændre den måde, vi lever på, så de gravide i mindre grad udsættes for stress.

»Selvom mødrene i rottestudierne blev stresset meget kraftigt, bør vi alligevel overveje, om vi har sammensat vores samfund på en god måde for børnefamilier, hvor moderen skal arbejde under barsel. Et foster kan jo betale en meget høj pris for moderens stress. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at passe bedre på dem – det er et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at lade være,« siger Gregers Wegener.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.