Forleden afblæste Donald Trump på det nærmeste klimakrisen.
I et opslag på præsidentens eget sociale medie Truth Social skrev Trump blandt andet:
»Efter 15 år, hvor Dumokraterne (Demokraterne, red.) har lovet, at ‘klimaforandringer’ vil ødelægge planeten, har FN’s øverste klimakomité netop indrømmet, at deres egne prognoser (RCP8.5) var FORKERTE! FORKERTE! FORKERTE!«
»I modsætning til Dumokraterne, der bruger klimaalarmistisk nonsens til at fremme deres GREEN NEW SCAM (grønne fupnummer, red.), er min administration altid baseret på SANDHED, VIDENSKAB og FAKTA!«
Baggrunden for det bombastiske opslag er et videnskabeligt studie, hvor klimaforskere præsenterer nye mulige scenarier for fremtidens udledning af drivhusgasser. Scenarierne skal bruges af FN’s klimapanel IPCC i deres næste hovedrapport om klimaets tilstand.
I modsætning til tidligere har forskerne denne gang valgt at se bort fra worst case-scenarierne kaldet RCP8.5 og SSP5-8.5; scenarier, hvor den globale gennemsnitstemperatur stiger med 4 til 5 grader i 2100.
Betyder det så, at faren er drevet over, og at det hele var et grønt fupnummer, som Trump skriver?
Svaret er nej.
Som Peter Langen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i klimamodeller, siger til Videnskab.dk:
»Det her ændrer intet, i forhold til hvor vi er på vej hen. For tiden lyder det bedste bud på en temperaturstigning i år 2100 på 2,8 grader. Det er i den grad alvorligt og vil blandt andet medføre havniveaustigninger på op til en meter og mere ekstremt vejr over hele kloden.«
Videnskab.dk har talt med to eksperter:
- Peter Langen, professor og centerleder ved Institut for Miljøvidenskab – Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Aarhus Universitet.
- Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af verdens førende forskere inden for klimamodeller. Han er medforfatter til flere rapporter fra FN’s klimapanel IPCC.
Det er ikke let at forudsige, hvor meget temperaturen stiger i år 2100, og hvordan klimaet vil forandre sig i de kommende årtier.
For at komme så tæt på et kvalificeret svar som muligt, bruger forskere klimamodeller; avancerede computermodeller, der regner på fremtidens klima ud fra bunkevis af data om alt fra temperatur, vind og havstrømme til skydannelse og udledning af drivhusgasser.
Et af de mange, mange datasæt, der indgår i klimamodellerne er såkaldte udledningsscenarier, altså scenarier for, hvor meget CO2 og andre drivhusgasser mennesket vil udlede til atmosfæren.
»Det er vigtigt at forstå, at de her scenarier er lavet som ‘hvad nu hvis’-fremskrivninger. Og det er kommunikeret meget tydeligt, at de ikke nødvendigvis er realistiske,« siger Peter Langen.
Vi skal forstå udledningsscenarierne som svar på en række hypotetiske spørgsmål, fortsætter professoren.
»Et grundlæggende spørgsmål er, hvad der sker med temperaturen, hvis vi fyrer så og så meget CO2 ud i atmosfæren. Her har man tidligere regnet med enormt store udledninger.«
»De worst case-scenarier, der nu afblæses, går op til 20 år tilbage og er heldigvis ikke længere realistiske, fordi vi trods alt har gjort fremskridt på klimaområdet,« siger Peter Langen.
For 20 år siden var det i princippet en mulighed, at vi ikke gennemførte et eneste klimatiltag; at vi ikke vedtog Paris-aftalen og udelukkende fortsatte med at pumpe enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser ud i atmosfæren.
»Siden dengang er især sol og vind vokset meget, og kulforbruget er langt fra steget i det omfang, det ville kræve, hvis scenarierne skulle holde.«
»Derfor giver det også god mening, at vi nu siger farvel til de mest ekstreme scenarier,« siger Peter Langen.
\ De nye udledningsscenarier
De nye scenarier kaldes CMIP7 og er udarbejdet af ScenarioMIP, et klimaforskningsinitiativ under FN’s World Climate Research Programme.
De skal bruges af FN’s klimapanel IPCC i deres næste hovedrapport om klimaets tilstand, der forventes i 2028 eller 2029.
Scenarier tager udgangspunkt i meget lave til meget høje udledninger af drivhusgasser.
I den meget lave ende kan temperaturstigningen begrænses til tæt på 1,5 grader i år 2100, men kun hvis vi suger CO2 og andre drivhusgasser ud af atmosfæren.
I scenarierne med mellemhøj udledning vil temperaturen stige til mellem 2,5 og 3 grader.
I det højeste udledningsscenarie runder temperaturstigningen 3,5 grader i år 2100.
Optimistiske scenarier aflyses også
I den modsatte ende af skalaen vinker forskerne også farvel til scenarier, hvor det anses som hypotetisk muligt at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
»De scenarier er desværre heller ikke realistiske længere, simpelthen fordi den grønne omstilling ikke er gået hurtigt nok. På den måde er det begge ender af spektret, der nu justeres,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Ifølge de nye scenarier vil temperaturen nu uundgåeligt stige til mindst 1,7-1,8 grader over det førindustrielle niveau, og det er vel at mærke i det mest optimistiske scenarie, hvor verdens lande skruer gevaldigt op for klimaindsatsen.
Det beskrives dog som en hypotetisk mulighed, at vi med tiden suger så store mængder drivhusgas ud af atmosfæren igen, at vi kan få temperaturen til at falde til omkring 1,5 grader.
I dag er den globale gennemsnitstemperatur steget med cirka 1,4 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
\ Udledningsscenarier
Der findes tusindvis af udledningsscenarier i den videnskabelige litteratur, men de mest kendte og dominerende er RCP og SSP.
RCP
RCP står for Representative Concentration Pathway og er fire forskellige scenarier for udvalgte koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren.
Scenarierne kan kort sagt oversættes til, hvor meget den globale opvarmning vil stige i år 2100 ved forskellige koncentrationer af CO2 og andre klimagasser i atmosfæren.
Scenarierne blev udviklet mellem 2005 og 2010.
SSP
SSP står for Shared Socioeconomic Pathways og en efterfølger til RCP.
De blev udviklet fra omkring 2011.
Her regnes der på, hvordan forskellige samfundsmæssige udviklingsscenarier som internationalt samarbejde, befolkningstilvækst og økonomisk udvikling kan påvirke udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
CMIP
CMIP står for Coupled Model Intercomparison Project.
Her udvikler klimaforskere udledningsscenarier baseret på en lang række eksperimenter og computermodeller.
De nye scenarier er det syvende sæt i rækken og hedder derfor CMIP7.
Fremskrivningerne skal bruges i den kommende og syvende hovedrapport fra FN’s klimapanel, som forventes i 2029.
Heftigt debatteret
Særligt RCP8.5 har gennem årene været genstand for stor debat.
Kritikken har især gået på, at scenariet i mange videnskabelige artikler er blevet brugt som et ‘business as usual’-scenarie, altså et billede på, hvad der ville ske, hvis vi bare gør, som vi plejer.
»Da RCP8.5 blev udviklet tilbage i midt-nullerne, gjorde vi nærmest ingenting på klimaområdet, og derfor blev det værst tænkelige scenarie rigtignok set som ‘business as usual’,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Men som årene gik, og vi begyndte at bygge vindmøller, solceller og elbiler, stod det klart, at scenariet slet ikke var sandsynligt.
Alligevel indgår RCP8.5 som et mere eller mindre realistisk scenarie i mange videnskabelige artikler. Det har blandt andet haft den negative konsekvens, at det har fået klimakrisen til at se mere uoverskuelig ud, end den reelt er, og forebygning og tilpasning til at se sværere ud end nødvendigt.
I dag er vi blevet klogere, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
»Der har i længere tid været en bevægelse væk fra at bruge RCP8.5 i klimaforskningen.«
Selvom de mest ekstreme scenarier for den globale opvarmning nu pensioneres, er klimakrisen på ingen måde afblæst.
Den gode nyhed er, at klimaforskningen nu ikke længere anser en global temperaturstigning på over 4 grader omkring år 2100 som sandsynlig.
Når det er sagt, har vi stadig kurs mod en global opvarmning på 2,8 grader sammenlignet med før industrialiseringen. Det vil føre til voldsomme klimaforandringer verden rundt.
Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.
Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.
