Hvorfor bliver jeg syg, når jeg har fri?

Endelig begynder ferien – men samtidig begynder forkølelsen eller influenzaen.

Sådan er det ofte gået for Videnskab.dk’s læser Nina Hjort Jensen, og hun har undret sig over fænomenet.

»Jeg har flere gange oplevet at blive syg, lige som en presset periode med præstationskrav er overstået,« skriver hun i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Hun spørger derfor, om kroppen er i stand til at »udskyde sygdomsudbrud til en mere gunstig periode?«.

Spørg Videnskaben vil selvfølgelig gerne hjælpe med at besvare det gode spørgsmål, og vi har derfor allieret os med to eksperter på området.

Mange oplever at blive syge, så snart de har fri

Først ringer vi op til professor Jan Pravsgaard Christensen, som forsker i immunsystemet og kroppens reaktion på sygdom.

Han begynder med at fortælle, at Nina Hjort Jensen langt fra er den eneste, som har oplevet at blive syg, netop som det er blevet tid til at slappe af efter en stresset arbejdsperiode eller en stor eksamen.

»Det er noget mange oplever, og det sker tit, lige når man er færdig med et større projekt og er på vej på ferie – pludselig bum, så kommer forkølelsen eller influenzaen,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, som er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

»Jeg har selv lige været væk fra arbejde i 14 dage, og det passede perfekt: Jeg nåede tre dage ind i ferien, så sad halsbetændelsen der,« fortæller han.

Man udskyder ikke sygdom

Jan Pravsgaard Christensen har en overraskende forklaring på fænomenet, men først fastslår han, at det ikke handler om, at kroppen er i stand til at udskyde sygdommen til et belejligt tidspunkt.

»Der er ikke noget, der hedder at udskyde sygdomme. Når en sygdom vil og kan inficere os, så gør den det altså,« fastslår professoren.

For at kunne forstå, hvorfor sygdom og ferie rammer os samtidigt, skal vi i stedet se nærmere på menneskets immunforsvar.

99 procent af infektioner opdages aldrig

Overordnet set kan vores immunforsvar opdeles i det medfødte immunsystem og det erhvervede immunsystem.

Når bakterier og infektioner forsøger at angribe kroppen, møder de i første omgang modstand fra det medfødte immunsystem, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

»Du vil aldrig opdage 99 procent af de infektioner eller mikroorganismer, som du kommer i kontakt med i løbet af dit liv – de manifesterer sig ikke i, at du bliver syg, fordi det medfødte immunsystem håndterer dem.«

»Men når det medfødte immunsystem bliver overbebyrdet, træder det erhvervede immunsystem til. Det erhvervede immunsystem er bare noget langsommere om at komme i omdrejninger, og så er det, vi mærker, at vi begynder at blive syge,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Stress gør immunforsvar effektivt

Han tilføjer, at i en stresset periode begynder det medfødte immunsystem at arbejde mere effektivt. Når vi er stressede, producerer kroppen nemlig stresshormoner såsom adrenalin, og disse hormoner kan påvirke det medfødte immunsystem.

»Stresshormonerne kan mobilisere en masse celler i immunsystemet. De kan f.eks. mobilisere den slags celler, som hedder neutrofile granolocytter. Det er en slags ædeceller, som kan æde bakterier, inden at de for alvor bliver til store infektioner eller betændelser,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

»På den måde kan det medfødte immunsystem arbejde lidt mere effektivt, når vi er stressede.«

Stress mindsker risiko for sygdom – på kort sigt

»Ja, men det er en kortvarig frist. Det er kun i en kortere periode, at man kan mobilisere immunsystemet til at være mere effektivt. Hvis din stress er vedvarende, falder det medfødte immunsystem tilbage til sin normale tilstand, og så er risikoen for at blive syg den samme.«

»Og så skal du selvfølgelig huske, at stress ikke kommer uden en pris,« siger Jan Pravsgaard Christensen og tilføjer, at længerevarende stress giver for højt blodtryk og øger risikoen for åreforkalkning og andre alvorlige følgesygdomme.

Derfor rammes vi i ferien

Således understreger han, at det er en meget dårlig ide at stresse sig selv for at holde sig rask, men i en kortvarig periode kan stresshormoner altså være med til at holde sygdom for døren. Men hvorfor rammer sygdommen så, når vi begynder at slappe af efter en stresset periode?

»Vi skal altid have et vist antal viruspartikler i vores lunger, før vi får en influenzasygdom. Hvis du kortvarigt er stresset, kan du måske holde antallet af viruspartikler nede, så sygdommen ikke rigtigt slår an.«

»Men du har stadig virus i kroppen, og det vil altså sige, at i samme øjeblik immunsystemet tager et skridt tilbage og lader være med at arbejde helt så effektivt, så sidder virusset klar og – bum – så bliver vi syge,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Stress svækker immunsystem

Hans forklaring får opbakning fra overlæge og professor ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen, som har forsket i stress og sygdom.

Hun tilføjer samtidig, at når en stresset periode er overstået, kan nogle mennesker være mere tilbøjelige til at blive inficeret med sygdomme.

»Det handler nok ikke kun om, at man holder infektioner nede, så længe man er udsat for stress. Efter man har været udsat for hård stress, kan immunsystemet faktisk godt blive svækket. Og så er der måske større risiko for, at de vira eller bakterier, som er i kroppen, kan slå an og gøre os syge,« siger Bente Klarlund Pedersen, som er centerleder for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme.

Dårlig ernæring under stress

Jan Pravsgaard Christensen er enig, og han tilføjer, at risikoen for sygdom måske forværres yderligere, fordi vi typisk lever usundt i perioder med stress.

»Når vi er stressede, har vi en tendens til ikke at spise og drikke ordentligt. Det bliver ofte noget med en masse kopper kaffe foran computeren. På den måde får man måske ikke al den næring, som man har brug for, men man lever lidt af sine lagre.«

»Og hvis virus så først slår an, kan man måske ikke mobilisere immunsystemet helt så effektivt,« siger professor Jan Pravsgaard Christensen.

Psyken spiller måske også ind

Begge forskere understreger dog, at immunsystemet er en kompliceret størrelse, og alle mekanismer er endnu ikke forstået fuldt ud af videnskaben. Dermed kan der være mange forskellige årsager til, at folk oplever sygdom efter en stresset periode, og i nogle tilfælde kan psyken måske også spille en rolle, mener professor Bente Klarlund Pedersen.

»Man hører ofte folk sige, at de bliver syge, hver gang det er weekend, eller når de er på ferie. Men det er måske ikke altid helt rigtigt.«

»Det kan også være, at det handler om, at så længe man er stresset, så tager man sig primært af at klare det, som man nu engang skal klare. Man benægter så at sige symptomerne. Og når man så har overstået stresset, kan man pludselig mærke, at man faktisk har været syg,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Således fik vi altså ikke bare ét, men indtil flere forskellige svar på Nina Hjort Jensens spørgsmål.

Vi siger tusind tak for de gode svar til Bente Klarlund Pedersen og Jan Pravsgaard Christensen, og samtidig sender vi en stor tak og en T-shirt til Nina Hjort Jensen for hendes gode spørgsmål.

Husk, at du kan sende din egen undren til sv@videnskab.dk, eller du kan gå på jagt efter svar på andre gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver.