Har du nogensinde undret dig over, hvorfor influenza-sæsonen og forkølelser primært falder om vinteren, og hvorfor vinteren også var tidspunktet for COVID-19 pandemiens begyndelse?
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Om vinteren er vejret koldt, men hvorfor betyder det en øget smitte med luftvejsvirus, der i Danmark primært er udbredt fra november til april?
Den sæsonbestemte smitte har flere årsager – læs med herunder og bliv klogere på hver af dem.
Tre grunde til at luftvejsvirus trives godt om vinteren
For det første ændrer de fleste af os adfærd, når vejret bliver koldt. Om vinteren befinder vi os nemlig mere indenfor, hvilket betyder, at vi vil være samlet på mindre arealer med dårligere udluftning, og det gør det nemmere for virus at sprede sig.
For det andet betyder de koldere temperaturer og den lavere luftfugtighed om efteråret og vinteren, at viruspartiklerne er mere stabile og kan overleve længere uden for mennesker.
For det tredje påvirker efteråret og vinterens vejr også dit immunforsvar og cellerne i dine luftveje.
\ Luftvejsvirus
- Luftvejsvirus er virus, der inficerer næse, svælg, bihuler og lunger.
- Gruppen af luftvejsvira inkluderer diverse influenza-vira, forkølesesvirussen RS-virus og familien af coronavira.
- Læs mere om de utallige luftvejsvira, der kan give forkølelse i sidehistorien under artiklen.
Virus har det nemmere, når immunforsvaret har det sværere
Normalt danner cellerne i dine luftveje slim, der kan fange viruspartikler, så du kan hoste dem op. Men når du indånder kold og tør luft, så ændres dannelsen af slim, og virussene får lettere ved at slippe forbi (læs mere om det her og her).
Den kolde luft vil også påvirke dine immunceller og gøre dem mindre effektive (læs her og her).
Samtidig kan de færre timer med dagslys betyde, at mange danskere er i underskud af D-vitamin om efteråret og vinteren, hvilket forringer vores immunceller yderligere.
Alt i alt har luftvejsvirussene det nemmere, mens vores immunforsvar har det sværere, så snart efteråret og vinteren banker på, og derfor rammer influenza og forkølelse særligt på denne tid af året.
Sådan kan du selv hjælpe dit immunforsvar
Hvis du overvejer at søge mod varmere himmelstrøg for at undgå vinterens vira, så er det værd at vide, at både forkølelsesvirus og influenza også findes i tropiske lande. Men i stedet for sæsonbestemt smitte er viraene blot udbredte hele året rundt.
Det er altså svært helt at undgå influenza og RS-virus.
Heldigvis er der en række forholdsregler, du selv kan tage for at hjælpe dit imunforsvar i vinterens kamp mod virus.
- For det første kan du bevare de gode hygiejnevaner fra COVID-19-nedlukningen.
- Du kan hoste i ærmet, så du ikke spreder dråber af virus til dem omkring dig. Du kan holde god håndhygiejne, da mange vira kan overleve på overflader som dørhåndtag og tøj (læs mere her og her)
- Du kan blive hjemme, hvis du har symptomer på sygdom, og sørge for at lufte ud jævnligt. Sidst men ikke mindst kan du blive vaccineret mod influenza, hvis det tilbydes.
\ Læs mere
Hjælp dit immunforsvar med at hjælpe dig
Studier har desuden vist, at du kan styrke dit immunforsvar ved at spise sundt, dyrke motion og sørge for at få rigeligt med søvn.
Alt i alt er efteråret og vinteren altid en travl periode for dit immunforsvar. Selvom vi har udviklet vacciner mod mange sygdomme, så fortsætter flere vira med at finde nye måder at undslippe vores immunforsvar og dets hukommelse på.
Heldigvis kan vi dog selv gøre en del for at undgå den værste smitte, samtidig med at forskere fortsat lærer mere om, hvordan mikroorganismer smitter, og hvordan vores immunforsvar fungerer, så vi kan udvikle endnu bedre behandlinger i fremtiden.
\ Læs mere
\ Kilder
- Julie Hagedorn Thomsens profil (LinkedIn)
- Kristoffer Haurum Johansens profil (ResearchGate)
- “Seasonality of Respiratory Viral Infections”, Review in Advance (2020). DOI: 10.1146/annurev-virology-012420-022445
- “Mechanistic insights into the effect of humidity on airborne influenza virus survival, transmission and incidence”, Journal of the Royal Society Interface (2019). DOI: 10.1098/rsif.2018.0298
- “Temperature-dependent innate defense against the common cold virus limits viral replication at warm temperature in mouse airway cells”, PNAS (2015). DOI: 10.1073/pnas.1411030112
- “Baseline tumor growth and immune control in laboratory mice are significantly influenced by subthermoneutral housing temperature”, PNAS (2013). DOI: 10.1073/pnas.1304291110
- “Vitamin D and Immune Function”, Nutrients (2013). DOI: 10.3390/nu5072502
- “Strengthening the Immune System and Reducing Inflammation and Oxidative Stress through Diet and Nutrition: Considerations during the COVID-19 Crisis”, Nutrients (2020). DOI: 10.3390/nu12061562
- “The Sleep-Immune Crosstalk in Health and Disease”, Physiological Reviews (2019). DOI: 10.1152/physrev.00010.2018
- “Low ambient humidity impairs barrier function and innate resistance against influenza infection”, PNAS (2019). DOI: 10.1073/pnas.1902840116
- “Cold temperature induces mucin hypersecretion from normal human bronchial epithelial cells in vitro through a transient receptor potential melastatin 8 (TRPM8)–mediated mechanism”, Mech of All and Clinical Immunol (2011). DOI: 10.1016/j.jaci.2011.04.032
- “Transmission of SARS and MERS coronaviruses and influenza virus in healthcare settings: the possible role of dry surface contamination”, Journal of Hospital Infection (2015). DOI: 10.1016/j.jhin.2015.08.027
- “Stability of SARS-CoV-2 and other coronaviruses in the environment and on common touch surfaces and the influence of climatic conditions: A review”, Transboundary and Emerging Diseases (2020). DOI: 10.1111/tbed.13707
- “Physical Activity and Diet Shape the Immune System during Aging”, Nutrients (2020). DOI: 10.3390/nu12030622
\ Over 100 forskellige vira kan give forkølelse
Du kender turen. Næsen løber, host og nys hober sig op, og det gør ondt at synke. Du er blevet ramt af en klassisk forkølelse.
Men vidste du, at der findes over 100 forskellige vira, der kan give forkølelse?
Til sammenligning skyldes influenza primært en af tre forskellige influenza-vira.
Forkølelse dækker altså ikke kun over én, men flere forskellige virussygdomme. Fælles for disse såkaldte luftvejsvira er, at de alle er meget smitsomme og primært inficerer dine luftveje.
Både familien af coronavira og RS-vira er eksempler på sådanne luftvejsvirus. RS-virus kan ramme både børn og voksne, men den er mest alvorlig hos børn under 2 år.
Infektioner med RS-virus forløber typisk som en almindelig forkølelse med hoste og nys i en uge. Men specielt de mindste børn under 6 måneder er i risiko for at blive alvorligt syge af RS-virus og få vejrtrækningsproblemer. RS-virus er faktisk den hyppigste årsag til, at små børn indlægges med luftvejsinfektioner.
Når det er sagt, har næsten alle børn haft RS-virus mindst én gang, inden de fylder 2 år. Og når først du har været syg, så vil immunforsvarets hukommelse stå klar til at minimere din risiko for at blive syg med RS-virus igen.
Læs også: RS-virus: Alt, du skal vide om symptomer, smitte og forebyggelse
