Hvilke typer motion er bedst for vores mentale helbred?

Gåture og løbeture, crossfit og padeltennis, fodbold og håndbold. Mountainbike. Yoga. Thaiboksning.

Mulighederne for at røre sig er mange, og det er kun godt. For motion er sundt for kroppen, men også for sindet. Forskning viser endda, at regelmæssig motion kan have en forebyggende effekt på flere mentale lidelser som for eksempel depression.

Men er alle motionsformer lige gode for ens mentale helbred, eller virker nogen bedre end andre? Det har vores læser Laurits sendt et spørgsmål til Spørg Videnskaben om.

»Jeg dyrker selvfølgelig motion for at holde min krop i gang. Men motion handler for mig i lige så høj grad – hvis ikke mere – om at få tømt hovedet og få det bedre mentalt bagefter. Så det kunne være interessant at høre, om nogle motionsformer i den henseende er bedre end andre.«

Som altid står Spørg Videnskaben til rådighed. Vi har derfor ringet til Stefano De Dominicis, der er ph.d. og idrætspsykolog ved Københavns Universitet og mentaltræner.

To typer af motion

Der er groft sagt to typer motion, hvis man ser på deres psykologiske effekt ifølge Stefano De Dominicis.

• Den ene type af motionsformer omfatter for eksempel cykling og løb, hvor man bevæger sig fra A til B.
• Den anden gruppe motionsformer er sportsgrene som tennis eller styrketræning, hvor teknik og motorik er i fokus.

Motionsformerne som løb og cykling er særligt gode til at modvirke stress og øge ens bevidsthed og mentale tilstedeværelse. Det har ifølge Stefano De Dominicis en meditativ effekt, der kan være sammenlignelig med mindfulness.

Den anden motionsform, hvor fokus ligger på motoriske færdigheder, er derimod særligt sund for vores hjerne. Især hvis man livet igennem prøver nye typer af den slags motionsformer af.

»Når du lærer en ny fysisk færdighed – for eksempel tennis – så udfordrer du din hjerne til at lave nye neurale forbindelser. Det styrker din hjerne og holder den ung,« siger Stefano De Dominicis til Spørg Videnskaben.

Dog understreger Stefano De Dominicis, at man dermed ikke kan sige, at den ene type er bedre end den anden. Det mest optimale er, hvis man kan kombinere de to.

Udenfor er bedre end indenfor

Selvom man ikke kan sige, at en motionsform i sig selv er bedre end andre, er det en klar fordel at få pulsen op i det fri – særligt i grønne omgivelser. Derfor er det ud fra et mentalt perspektiv klart bedre at løbe en tur i skoven end på løbebåndet i fitnesscentret, siger Stefano De Dominicis.

»Grønne områder er med til at reducere stress og øge ens fokus. Når du bevæger dig gennem åbne områder, bliver dit visuelle fokus skærpet,« siger Stefano De Dominicis.

»Det er en af grundene til, at løbere taler om ‘runners high’. Der sker en stimulering i hjernen, som de udendørs omgivelser bidrager til, hvor man begynder at få en masse kreative ideer.«

Hvor ofte og hvor intenst?

Al motion og bevægelse er bedre end ingenting, men hvis man virkelig ønsker at gøre noget godt for ens mentale helbred, kan det være en god idé at dyrke motion regelmæssigt.

»Der er stærke tegn på, at regelmæssig motion har den samme antidepressive effekt som antidepressiv medicin,« siger Stefano De Dominicis.

Det er en effekt, som vi tidligere har skrevet om her på Videnskab.dk.

Derfor kan det være en god idé at træne 3-4 gange om ugen for at opnå den antidepressive effekt. Det kan ifølge Stefano De Dominicis have en forebyggende effekt på depression og nogle typer angst.

Men hvor intensiv skal træningen være?

»Det er meget forskelligt fra person til person. Det vigtigste er bare, at du udfordrer dig selv en lille smule. Det skal ikke være for hårdt eller for nemt,« siger Stefano De Dominicis

Ved at udfordre sig selv en lille smule bevæger man sig nemlig i et ‘sweet spot’, som Stefano De Dominicis kalder det. For med den rette grad af udfordring bliver man nemlig nemmere opslugt af det, man laver.

Det er også det, man kender som det at være i flow, hvor man glemmer sig selv i handlingen. Derfor er chancen også større for, at man vender tilbage og dyrker motionsformen igen og igen. På den måde, fortæller Stefano De Dominicis, bliver det til sidst en internaliseret del af, hvem man er.

Den bedste motion er den, du synes er sjovest

Hvis vi vender tilbage til det overordnede spørgsmål, om nogle motionsformer er bedre for ens mentale sundhed end andre, så er svaret både ja og nej. På den ene side kan videnskaben ikke pege på en eller flere motionsformer, som bare er bedre for vores sind end andre.

Derudover kommer det også an på, hvilke mentale udfordringer man har. Hvis man har brug for at stresse af efter en hektisk dag på arbejdet, kan en løbetur i skoven måske være bedre end crossfit-træning i den lokale klub. Men hvis problemet er ensomhed, er det nok snarere omvendt.

Hvis man gerne vil investere i ens mentale sundhed, så er det vigtigste at finde den motionsform, man bedst kan lide at dyrke.

»Når jeg holder foredrag eller forelæsninger, plejer jeg altid til sidst at sige: Det at leve sundt og aktivt handler om tre ting,« siger Stefano De Dominicis.

»Det handler om at gøre noget sjovt sammen med de mennesker, du elsker, i omgivelser, du godt kan lide.«

For så er chancen større for, at du kommer til at gøre det igen og igen. Og det er til syvende og sidst gentagelsen, der løfter humøret.

Vi håber, det var et tilfredsstillende svar for Laurits og alle andre, der har læst med. For det gode spørgsmål kvitterer vi med en t-shirt til Laurits, som han kan tage på, når han dyrker sin favoritmotion.

Sidder du også med et godt spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk.