Bare rolig: Din baby lærer sprog, selv når du synes, der ikke sker noget

Alle, der har tilbragt tid sammen med en baby, ved, hvor uforudsigeligt det første år kan føles.

Den ene uge virker det, som om det lille barn pludselig har forstået noget nyt. Den næste uge er den samme reaktion helt væk.

Forældre beskriver ofte, at udviklingen bevæger sig i 'tigerspring' snarere end i en lige linje. Disse forandringer kan være spændende at følge, men de kan også give anledning til bekymring.

Glemte mit barn det? Gik noget galt?

Vores nye forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Language Learning and Development, peger på, at tidlig sprogtilegnelse udfolder sig meget på samme måde.

Vi fandt, at babyer allerede fra fire måneders alderen kan lære, hvordan talelyde dannes, men denne tidlige evne bliver ikke bare gradvist stærkere måned for måned.

I stedet ændrer den måde, babyer viser, hvad de ved, sig i løbet af det første år – også selvom læringen fortsætter stille og roligt i baggrunden.

Lærer mønstre i talelyde

Vores tidligere forskning viser, at babyer helt ned til fire måneder kan lære mønstre i, hvordan talelyde bliver produceret.

Efter et kort spil med to opdigtede 'mini-sprog' kunne babyer, som var fire måneder gamle, forbinde det, de havde hørt, med det, de senere så, selv når testen foregik helt uden lyd.

Det viste os, at babyer ikke blot huskede enkelte lyde. De opsnappede noget mere generelt om tale, som for eksempel om lydene blev dannet med læberne eller med tungespidsen.

For mange forskere – og for forældre, der fulgte denne forskning – rejste det et naturligt spørgsmål:

Hvis babyer kan dette så tidligt, hvad sker der så derefter?

For at få svar på dette spørgsmål fulgte vi de samme babyer over tid og testede dem igen, da de var henholdsvis syv og ti måneder gamle.

Vi testede også en separat gruppe af ti måneder gamle babyer, som aldrig før havde set opgaven.

Det gjorde det muligt for os både at følge, hvordan læringen ændrede sig hos de samme børn, og at se, hvordan babyer i samme alder reagerede, når alting var nyt.

Selve opgaven var designet til at være enkel og engagerende. Babyerne lærte først forbindelser mellem opdigtede ord og tegneseriefigurer.

For eksempel kunne et ord som 'buviwa', der blev udtalt med læberne, altid blive vist sammen med en kænguru, mens et ord som 'dazolu', der blev udtalt med tungespidsen, blev vist sammen med en australsk latterfugl.

Hvert ’sprog’ fulgte et klart mønster baseret på, hvordan sprogets lyde blev dannet.

Tydelig reaktion blev 'væk´'

Senere så babyerne lydløse videoer af en person, der sagde nye ord, og derefter et billede af et dyr.

Fordi videoerne var uden lyd, måtte babyerne støtte sig til det, de havde lært tidligere, frem for at matche lyd og syn i øjeblikket.

Ved fire-månedersalderen viste babyerne en tydelig reaktion og kiggede mere opmærksomt, når det talende ansigt passede til det dyr, de havde lært.

Ved syv måneder var denne tydelige reaktion ikke længere til stede, hvilket først overraskede os.

Men ved ti måneder viste der sig et andet mønster. Her kiggede babyerne mere, når noget ikke stemte overens med det, de havde lært.

Denne reaktion var særligt tydelig hos babyer, som så opgaven for første gang, og blev endnu stærkere, når resultaterne fra begge grupper af ti måneder gamle babyer blev lagt sammen.

Omorganisering af sprogsystemet

Når vi ser på disse fund samlet, begynder mønstret at give mening.

Yngre babyer foretrækker ofte det, der føles velkendt, mens ældre babyer i højere grad fokuserer på det nye eller uventede.

Syv-månedersalderen ser ud til at være en overgangsperiode. Læring finder stadig sted, men den kommer ikke til udtryk som en klar præference i en bestemt retning.

I stedet for at signalere et tab af evner afspejler det skift, vi ser, en ændring i, hvordan babyer reagerer, i takt med at de bliver ældre.

Denne forandringsperiode passer med det, der generelt sker i babyers liv. Mellem cirka syv og ti måneder tilpasser babyer sig i stigende grad lydene i det sprog, de hører til hverdag.

De begynder også at genkende almindelige ord og forbinde lyde med betydning.

I denne periode vokser deres sprogsystem ikke bare, det bliver omorganiseret. Når det sker, kan indlæring udefra set fremstå ujævn.

Mange forældre genkender noget lignende derhjemme.

En baby, der tidligere straks vendte sig mod en velkendt stemme, kan pludselig virke mindre responsiv, for så uger senere at vise nye tegn på forståelse.

Disse øjeblikke kan være bekymrende, især hvis man forventer en jævn udvikling.

Vores fund tyder på, at nogle af disse ændringer kan afspejle læring under forandring snarere end tab af læring.

For forældre er det en påmindelse om, at adfærd ikke altid fortæller hele historien.

Hvis en baby ikke viser en tydelig reaktion i en bestemt alder, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet er holdt op med at lære eller har sprunget et vigtigt udviklingstrin over.

For forskere og klinikere understreger resultaterne begrænsningerne ved at basere vurderinger på enkeltstående tests på faste alderspunkter. Tidlig sproglig udvikling er fleksibel og under konstant forandring.

For at forstå det ordentligt må vi se på, hvordan babyer udvikler sig over tid, ikke kun på deres præstation i et enkelt øjeblik.

Det er også vigtigt, at resultaterne viser, at babyer ikke lærer i en lige linje, og at tingene står stille ikke nødvendigvis betyder, at der ikke sker noget.

Selv når det er svært at få øje på fremskridt, kan læringen stadig være i gang og forme grundlaget for det næste, der kommer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.