Chokvalget i Ungarn afslører grænserne for propaganda

Vælgerne i Ungarn har med overvældende flertal afvist EU's mest kontroversielle leder, Viktor Orbáns, 16 år lange styre og har valgt hans tidligere politiske allierede, Péter Magyar.

Magyars Tisza-parti har sikret sig to tredjedeles flertal i landets parlament og dermed et superflertal.

Det vil give den nye regering mulighed for at rulle nogle af de illiberale tiltag tilbage, som forskellige Orbán-regeringer har indført gennem årene.

Péter Magyar har sagt, at han vil arbejde for et »frit, europæisk« Ungarn, hvilket vil betyde et opgør med forgængerens afvisning af Bruxelles.

Et af Péter Magyars centrale valgløfter var at genoprette pressefriheden og reformere de statslige medier, som under Viktor Orbán var blevet et magtfuldt redskab til at sprede desinformation.

Hidtil uset niveau af desinformation

Denne enorme sejr til Tisza fulgte efter en valgkamp, som ifølge mange udenlandske observatører var præget af et hidtil uset niveau af desinformation, udenlandsk indblanding og regeringspropaganda.

Faktisk kan resultatet komme som en overraskelse for dem, der mener, at valgresulter i informationsautokratier som Ungarn, hvor adgangen til nyheder og politisk debat er kontrolleret af såkaldte 'spin-diktatorer', let kan styres af det regerende parti.

Orbán er et skoleeksempel på en informationsautokrat. Det propaganda-arsenal, som hans regeringsparti Fidesz tog i brug under denne valgkamp, var mere frygtindgydende end nogensinde.

Regeringsvenlige valgplakater dækkede landet, finansieret ikke blot af Fidesz, men også af regeringen selv og af magtfulde offentligt ejede institutioner som det statslige energikonglomerat MVM, Magyar Nemzeti Bank (MNB, Ungarns centralbank) samt en række regeringstilknyttede NGO'er.

Statens kommunikationskanaler blev fuldstændigt omdannet til partipolitiske budskaber. Regeringsvenlige medier og troll-netværk på internettet forstærkede de eksistentielle advarsler om oppositionen.

Men Fidesz' taktik gik længere end blot budskaber.

Omfattende iscenesatte hændelser blev brugt til at skræmme eller påvirke vælgerne. En bombe blev angiveligt desarmeret i Serbien, som efter sigende havde været rettet mod ungarsk valginfrastruktur.

Ukrainske kontanter og guldaktiver blev beslaglagt på tvivlsomme grunde med henvisning til en diffus trussel fra Ukraines 'krigsmafia'.

Hver hændelse lod til at være designet til at give vægt til Fidesz' advarsler om ekstern indblanding.

Fidesz forsøgte at mobilisere vælgerbasen ved at fremstille valget som en eksistentiel kamp for selv nationen Ungarn.

Siden partiet første gang blev valgt i 2010, har Fidesz næsten udelukkende baseret sig på denne strategi, hvor modstanderen fremstilles som en fare for landet, og valg gøres til et spørgsmål om liv og død.

Men denne gang har Fidesz lært på den hårde måde, at det ikke var nok at holde sig til den drejebog, der har holdt partiet ved magten i 16 år.

Tingene har ændret sig; mest markant den ungarske økonomi, som stort set er gået i stå siden 2022 med tæt på nul reel BNP-vækst, forværret af den højeste inflation i EU.

Den anden store ændring har været politisk.

Oppositionen har samlet sig bag én troværdig udfordrer til Viktor Orbán. Tidligere havde Fidesz let kunnet besejre de splittede og ineffektive koalitioner, som partiet tidligere stod over for.

Orbáns svindende appel

På trods af Viktor Orbáns omfattende arsenal af værktøjer til informationsmanipulation ser hans valgoplæg ud til i vidt omfang at være blevet afvist. Det ligner et strategisk nederlag, overraskende fra en så snu og erfaren politisk veteran.

I sin årlige 'rigets tilstand'-tale i februar lovede Orbán mere af det samme: at beskytte Ungarn mod forandring og mod ydre trusler såsom Bruxelles.

Men det er en appel til de allerede overbeviste, ikke til vælgere, der tvivler eller er ubeslutsomme. Der blev ikke gjort noget forsøg på at bygge bro til nye grupper eller på at udvide vælgerkoalitionen.

Efter at have observeret Fidesz regere gennem alle disse år mener jeg, at forklaringen er, at det vælgermanipulationssystem, partiet har opbygget over tid, er dårligt egnet til netop dette formål.

At overbevise nye vælgere om at skifte side er svært og kræver troværdighed, gode argumenter og stærke budskaber, hvilket regeringen ikke længere har.

Det er langt lettere at fokusere på frygt skabt gennem bagvaskelse, misinformation og moralsk panik.

Det virkede tydeligvis ikke.

I februar viste en meningsmåling, at kun 23 procent af ungarerne troede på regeringens centrale påstand om, at en sejr til Magyar og hans Tisza-parti vil trække Ungarn ind i en udenlandsk krig, et emne, som Orbán hamrede løs på i sin rigets tilstand-tale.

Risikoen ved en negativ valgkamp

Selv blandt Fidesz-vælgere sagde næsten halvdelen (43 procent) at de ikke troede på det.

Den politologiske litteratur er klar omkring risikoen ved en negativ valgkamp. Angrebsbudskaber kan skabe opmærksomhed, men deres effekt afhænger af, om vælgerne opfatter dem som troværdige.

Uærlige angreb kan give bagslag og underminere tilliden til angriberen snarere end til målet. Det var netop det, der skete i Ungarn under denne valgkamp.

Det peger alt sammen på en bredere lære om informationskontrol i illiberale regimer: Den kan let overvurderes. Ungarns valg i 2026 har vist, at et informationsautokrati også har sine begrænsninger.

I mødet med en stagnerende økonomi og en samlet og troværdig opposition nåede Viktor Orbáns valgkamp disse grænser.

Og det slog som følge helt fejl.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.