Hvad laver en lever?

Leveren er måske nok vores mest generte organ, men den er også ét af de mest hårdtarbejdende.

Den bestyrer fordøjelsen, regulerer sukkerstofskiftet, danner æggehvidestoffer og størkningsfaktorer til blodbanen, omdanner kønshormoner, kontrollerer immunforsvaret, afgifter medicin og alkohol, virker som energidepot, styrer kolesterolbalancen og producerer galde.

Leveren påvirker også samtlige andre organer i kroppen, sådan at hvis leveren holder op med at virke, går hjernen i koma, nyrerne lukker ned, tarmene hæver op, hjertet pumper dårligere, lungerne ilter ikke blodet, vi får muskelsvind og knogleskørhed.

Det er intet under, at man ikke kan leve uden sin lever!

Heldigvis for os er det svært at få ram på leveren. Selvom leveren er svampet og blød, ligger den under de nederste ribben i højre side godt beskyttet mod stød og slag udefra.

Den ydre beskyttelse er vigtig, men det er ikke det vigtigste: Det vigtigste ved leveren er, at den kan gendanne sig selv. Man kan skære halvdelen af leveren væk – hvis en patient eksempelvis har metastaser i leveren fra tyktarmskræft – men den vokser bare ud igen!

På samme måde kan leveren komme sig fuldstændig efter en svær leverbetændelse (for eksempel hepatitis A), helt uden mén eller arvævsdannelse.

Hvor sidder leveren?	I højre, øverste side af maveregionen, beskyttet under ribbenene. Den starter oppe under mellemgulvet og kan i nogle tilfælde strække sig helt ned til toppen af den højre hoftekam.
Hvordan ser den ud?	En svine-lever fra slagteren ligner både i form, farve og størrelse menneskets - den eneste forskel er, at grisens lever har tre 'lapper', hvorimod menneskets har to.
Kan jeg leve uden min lever?	Nej! Uden din lever ville du lynhurtigt dø af hjerneødem og multiorgansvigt.
Hvad er det vildeste ved leveren?	At man kan skære halvdelen af den væk, og 3-6 måneder senere er den vokset tilbage igen.
Hvornår mærker jeg min lever?	Det gør du ikke. Leveren indeholder nemlig ingen nervefibre til smerte. Derfor kan du heller ikke altid mærke, hvis leveren er syg.
Kan man få en blodprop i leveren?	Ja. Men leveren får sit blod fra hele to blodkar, så derfor er det slet ikke lige så slemt at få en blodprop i leveren, som det er at få én i hjernen eller hjertet; hvis der kommer en blodprop i det ene blodkar, tager det andet blodkar over.

Leverknoppen

Leverens skabelseshistorie begynder allerede hos det tre uger gamle foster i mors mave. Først er leveren bare en mikroskopisk knop på dén del af tarmsystemet, som senere bliver til tolvfingertarmen.

Knoppen deler sig hurtigt i to – den ene del bliver til leveren, den anden til galdevejene – for derefter at smelte sammen igen, sådan at galdevejene i den voksne lever er vævet ind mellem levercellerne som i et kludetæppe.

Når vi spiser, producerer leveren galde, som hurtigt via galdevejene pumpes ud i tolvfingertarmen, hvor al føden kommer forbi. Galdeblæren er bare et reservoir, som sagtens kan undværes.

Galde er en af tarmens vigtige måder at fordøje maden på. Vi har brug for galdesaltene til at opløse fedt, så det lettere kan transporteres fra tarmen over i blodbanen. Også fedtopløselige vitaminer så som A, D, E og K optages ved hjælp af galden.

Lever og tarm er som Yin og Yan

Leveren er altså medvirkende til, at vi kan optage fedt og fedtopløselig mad. Men hvad med resten af det mad, vi optager fra tarmene?

Alt hvad vi fordøjer – sukkerstoffer, protein, fedt, medicin, alkohol – optages fra tarmene til blodbanen og føres direkte over i leveren via et stort blodkar, som hedder portåren.

På den måde er lever og tarm kroppens egen Yin og Yan: Opstået fra de samme celler, uløseligt forbundne til hinanden ved galdevejene og portåren og med et fælles mål: Fordøjelse!

Når blodet fra tarmene når leveren, går fordøjelsen nemlig for alvor i gang. I faktaboksen nedenfor kan du læse mere om, hvad leveren gør med de forskellige bestanddele af kosten.

Hvorfor er alkohol farligt for leveren?

Leveren er vores helt store afgiftningscentral. Når vi er til fest, omdanner leveren alkoholen i et konstant tempo, først til acetaldehyd og derefter til acetat.

Acetat er harmløst, men acetaldehyd er giftigt. Derfor kan mennesker få det ualmindeligt skidt af selv små mængder alkohol, hvis de mangler dét enzym, der omdanner acetaldehyd til acetat. Det gælder eksempelvis mange asiater og mennesker, som er på antabus.

Men acetaldehyd er ikke den eneste grund til, at alkohol er farligt for leveren. Alkohol aktiverer leverens immunforsvar og forstyrrer leverens fedtstofskifte, hvilket kan give fedtleverbetændelse.

Som reaktion på fedtleverbetændelsen danner leveren arvæv, der efter mange år kan blive til skrumpelever.

Stenalderleveren går grasat

Leverens funktion er stort set uændret siden stenalderen. Også dengang havde man brug for at fordøje føde og skille sig af med giftstoffer. Men i modsætning til nu skulle man for 5.000 år siden ofte klare lange perioder uden mad. Leverens evne til at virke som fordelingscentral for sukker og fedt og ‘booste’ blodsukkeret under fasteperioder kom altså stenaldermennesket til gode.

For det moderne menneske, der befinder sig midt i en fedmeepidemi, kan overfloden af mad derimod få uheldige konsekvenser for leveren. Overskydende energi fra kosten – eventuelt kombineret med type 2-diabetes – giver nemlig ikke kun ekstra sul på sidebenene, men også i leveren.

Resultatet er en lever, der bedst kan beskrives som menneskelig foie gras.

Fedt i leveren ligger som fedtdråber inde i selve levercellerne, hvor det kan få cellerne til at svulme op som balloner for til sidst at sprænge levercellerne indefra.

Denne tilstand kaldes ikke-alkoholisk fedtleverbetændelse og kan ligesom alkoholisk fedtlever gøre, at leveren med tiden danner kroniske arvævsforandringer og skrumpelever. I USA har overvægt og type 2-diabetes for længst overhalet alkohol som den hyppigste årsag til levertransplantation.

Hvordan ved man, om leveren er syg?

Hverken fedtleverbetændelse eller arvæv i leveren giver symptomer. Derfor er det umuligt selv at mærke, om man er ved at få skrumpelever på grund af alkohol, overvægt eller type 2-diabetes. Når der er rigtig meget arvæv i leveren, kaldes det skrumpelever.

Skrumpelever har altså intet med leverens størrelse at gøre; det betyder derimod, at nu er der så meget arvæv i leveren, at man begynder at kunne mærke symptomer. Symptomerne kan være vand i bughulen, blodstyrtninger, koncentrationsbesvær, gulsot og hyppige infektioner.

Desværre kan man heller ikke rigtig bruge de almindelige ‘levertal’, som den praktiserende læge kan måle, til at opdage begyndende skrumpelever. En enkelt leverblodprøve kan lige så godt være for høj hos en uden arvæv i leveren og normal hos en med arvæv i leveren som omvendt. Det er lige så nøjagtigt at slå plat eller krone.

Heldigvis er der inden for de sidste fem år kommet nye, nøjagtige og skånsomme metoder til at diagnosticere skrumpelever tidligt, inden der opstår symptomer, og mens der endnu er tid til at gøre noget.

Din lever arbejder løs, dag og nat. Men den gør det musestille, helt uden at du kan mærke det. Den begynder først at give lyd fra sig, når det står rigtig galt til, når leveren er lige ved at holde op med at fungere. Derfor skal man passe godt på sin lever.