Det har vakt en række spørgsmål, at formanden for Konservative, Søren Pape Poulsen, i weekenden fik en hjerneblødning og gik bort i en alder af blot 52 år.
Kan arbejdspres og stress føre til hjerneblødning? Kan man mindske risikoen for at blive ramt? Og hvor mange rammes af en hjerneblødning i Danmark?
Vi samler her op på svarene, som eksperter har givet i kølvandet på det pludselige dødsfald.
Få eller ingen symptomer
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2022 bliver cirka 12.000 danskere hvert år indlagt med et stroke - også kaldet apopleksi og slagtilfælde. Det svarer til 33 om dagen.
85 procent af tilfældene skyldes en blodprop i hjernen, mens de sidste 15 procent skyldes en blødning i hjernen. Det svarer til omkring 1.800 danskere.
Det kan være svært at nå at sætte ind, når nogen rammes af en hjerneblødning. Hjerneblødningen opstår nemlig ofte uden forudgående symptomer, fortæller lægen Peter Qvortrup Geisling til DR:
»Ofte er der ikke noget advarselstegn. Nogen får lidt synsforstyrrelser, lidt hovedpine eller svimmelhed. Tit mærker man ikke noget som helst.«
Forebyggelse
Der er dog veje til at mindske risikoen for hjerneblødninger. Livsstilen har betydning for, om man bliver ramt af blodprop eller blødning i hjernen, fortæller Christina Rostrup, der er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet, til Politiken.
»Manglende motion, for meget salt, fedt og alkohol kan udløse det,« siger hun til Politiken og uddyber:
»Hvis man vil mindske risikoen, skal man forsøge at leve sundt og få fysisk aktivitet ind i hverdagen - cykle på arbejde, gå en tur hver dag, tage trappen i stedet for elevatoren.«
Den almindelige forebyggelse i forhold til hjerneblødning er, at man skal holde øje med sit blodtryk, når man er over 50 år, leve sundt og dyrke motion, skriver B.T.
Hos Region Midtjylland anbefaler de, at man regelmæssigt får målt sit blodtryk ved egen læge, at man begrænser indtaget af alkohol, og at man dyrker motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bevæger sig 30 minutter om dagen ved moderat intensitet og mindst to gange om ugen med høj intensitet.
I 2018 skrev vi på Videnskab.dk, at der er lavere risiko for at få blodpropper eller hjerneblødning, hvis du følger kostrådene. Forskerne bag studiet, der blev udgivet i Plos One, havde analyseret 50.000 danskeres kostvaner og sammenholdt resultaterne med 2.000 journaler fra de deltagere, der var ramt af blodprop eller blødning i hjernen.
Studiet viste den tendens, at de, der fulgte færrest kostråd (tre eller derunder), havde større risiko for blodprop og hjerneblødning end dem, der fulgte flest (fire eller derover).
Dengang sagde Hanne Christensen, der forsker i apopleksi som klinisk professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk:
»Generelt giver sund kost helt klart fordele, og der er ingen tvivl om, at sammenhængen er der. Det nye her er, at man har målt på en dansk population og på danske kostråd.«
Kan arbejdspres føre til hjerneblødning?
Opdatering 16. marts 2024:
Artiklen indeholdt tidligere et afsnit om forskeres udtalelser i andre medier om arbejdspres og hjerneblødning. Vi har nu produceret en mere dybdegående artikel om emnet og opfordrer i stedet til at læse den: Kan stress føre til blodpropper og hjerneblødninger?
