Kan stress føre til blodpropper og hjerneblødninger?

For nylig sendte nyheden om politikeren Søren Pape Poulsens pludselige død chokbølger gennem Danmark. Den konservative formand var i fuld vigør, indtil en hjerneblødning slukkede livet for ham den 2. marts 2024. Han blev 52 år.

Hvad der ledte til Søren Pape Poulsens hjerneblødning, er der ingen, der ved. Men hans dødsfald har medført spekulationer om, hvorvidt et stresset arbejdsliv kan føre til slagtilfælde, herunder blodpropper og hjerneblødninger.

Ifølge professor og sundhedspsykolog Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet er der en klar sammenhæng mellem længerevarende stress og slagtilfælde.

»Stress giver højt blodtryk og øget inflammations- og kortisolniveau i kroppen. Derudover er stress forbundet med øget risiko for søvnforstyrrelser, der igen er forbundet med forhøjet blodtryk, overvægt og sukkersyge, hvilket alt sammen øger risikoen for slagtilfælde,« siger han.

Ser man på international forskning, er der da også flere studier, der viser en sammenhæng mellem stress og risikoen for slagtilfælde, forklarer Helle Klingenberg Iversen, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og forperson i Dansk Stroke Selskab.

»Selvom det er komplekst, indikerer flere undersøgelser, at stress er en risikofaktor på linje med usund kost og manglende motion i forbindelse med slagtilfælde,« siger hun og henviser til et studie fra 2016 med flere end 20.000 deltagere fra hele verden.

Her kobler forskere hospitalsindlæggelser grundet slagtilfælde med patienters egne udsagn om, hvorvidt de var stressede og følte, at de kunne håndtere deres stresssymptomer op til indlæggelsen.

»Stress er i undersøgelsen placeret i topti, sammen med forhøjet blodtryk, visse fedtstoffer i blodet, usund kost, manglende fysisk aktivitet, hjertesygdomme, rygning, diabetes og højt alkoholindtag, når det gælder risikoen for at få et slagtilfælde,« lyder det fra Helle Klingenberg Iversen.

Når vi er stressede, har vi ofte et højt blodtryk, og niveauet af stresshormonet kortisol stiger.

»Vi ved, at højt blodtryk kan lede til slagtilfælde, men vi kan ikke sige præcis, hvordan stress påvirker blodtrykket. Stress kan ofte medføre, at man ikke har overskud til at spise sundt og motionere, hvilket også påvirker vores krop negativt og er forbundet med blodpropper og hjerneblødninger,« siger Helle Klingenberg Iversen.

En særlig type stress øger muligvis risikoen

Et internationalt studie fra 2022 sammenkæder en særlig type stress med øget risiko for hjerneblødninger og blodpropper.

»Stress, hvor man føler sig låst og ikke kan gøre noget ved det, er i særlig grad forbundet med en øget risiko for slagtilfælde,« forklarer Helle Klingenberg Iversen.

Det kan for eksempel være stress, der opstår, hvis der sker noget traumatisk, såsom et dødsfald, som vi ikke selv er herrer over. Eller en situation, hvor man ikke kan betale sine regninger. Dog er følelsen af stress meget individuel, og én begivenhed kan for ét menneske føles ekstrem og uoverkommelig, hvor det for et andet er noget, man nemmere kan se sig ud af, uddyber Helle Klingenberg Iversen.

Ifølge psykolog Bobby Zachariae er det dog usikkert, om det kun er én type stress, der leder til øget risiko for slagtilfælde.

»Jeg er ikke sikker på, at man kan sige, at en enkelt type stress er særligt forbundet med slagtilfælde. Højt blodtryk kan opstå hos stressede på tværs af forskellige typer belastning. Dog kan der være noget om, at voldsom stress, såsom posttraumatisk stresssyndrom, kan være en særligt udløsende faktor,« siger han.

Stress og sygdomme rammer os skævt

Ifølge Hanne Christensen, der er professor med speciale i slagtilfælde på Københavns Universitet, er der da ikke den store tvivl om, at stress kan være en risikofaktor for hjerneblødninger og blodpropper.

»Mennesker, der oplever en stor grad af stress, hvor man eksempelvis ikke kan betale sin husleje, har øget risiko for at få slagtilfælde,« siger hun.

Derfor er det vigtigt at kigge på, hvilke grupper der oftest rammes af denne type stress, fortæller Hanne Christensen videre:

»Flere steder i USA arbejder mennesker med lave indkomster op mod 80 timer om ugen. De skal måske have tre job for at kunne betale deres bolig og har hverken tid eller overskud til at passe på dem selv i forhold til god kost og motion. Og det øger alt sammen risikoen for stress, hjerneblødning og blodpropper,« forklarer hun.

Herhjemme er det få mennesker, der arbejder så mange timer om ugen.

»I Danmark handler det mindre om arbejdstimer og mere om, hvorvidt man har et sikkerhedsnet, der kan gribe én, hvis man pludselig mister sit job. Har man en velfungerende familie at læne sig op ad? Det påvirker, i hvor høj grad man vil opleve stress og dermed også, hvor farlig den kan være for helbredet,« siger Hanne Christensen.

Fører lange arbejdstider til stress og slagtilfælde?

En undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdstid og slagtilfælde i Danmark bekræfter, at mange arbejdstimer ikke umiddelbart ser ud til at øge risikoen for den samlede betegnelse slagtilfælde, det vil sige både blodpropper i hjernen og hjerneblødninger.

»Vi har sammenlignet data fra hospitalsindlæggelser og antal arbejdstimer baseret på 200.000 danskere. Vores overordnede analyse viser, at der ikke er en sammenhæng mellem mange arbejdstimer og risiko for slagtilfælde under danske forhold,« forklarer Anne Helene Garde, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en af forskerne bag undersøgelsen.

Resultatet står i kontrast til andre studier fra udlandet, hvor lange arbejdsdage ser ud til at have en betydelig effekt på risikoen for slagtilfælde.

»I Danmark arbejder få mere end 50 timer om ugen, og vi har relativt lang ferie. Vi skiller os også ud fra andre lande ved at have et udbygget sundhedsvæsen med gratis lægeydelser. Det gør, at vi fanger højt blodtryk tidligt og har mulighed for at gøre noget ved det,« siger Anne Helene Garde.

Selvom den danske undersøgelse ikke viser en sammenhæng mellem lang arbejdstid og risiko for slagtilfælde generelt set, viste forskernes sekundære analyse faktisk, at der er en sammenhæng mellem arbejdstid og risiko for hjerneblødninger – helt specifikt.

»Vi ser en sammenhæng mellem høj arbejdstid og hjerneblødninger. Men det er få tilfælde, og det er for usikkert til, at vi vil generalisere ud fra det på nuværende tidspunkt,« lyder det fra Anne Helene Garde.

Forskel på sammenhæng og årsagssammenhæng

Der findes ifølge professor Christina Rostrup Kruuse en sammenhæng mellem stress og eksempelvis slagtilfælde. Men det er ikke det samme som, at stress direkte leder til blodpropper og hjerneblødninger, forklarer hun.

»Man kan ikke sige, at hvis man har stress, får man de her sygdomme. Man kan kun sige, at der er en sammenhæng. Det vil sige, at folk, der rapporterer stress, har en øget tendens til slagtilfælde,« siger professoren fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

»Studierne, der henvises til i denne artikel, er kun stikprøver. Forskerne måler, hvor stressede folk selv vurderer, at de er, og de sammenligner så deres svar med, om folk er blevet indlagt med en sygdom. Men det siger ikke noget om, hvad stress er for en størrelse, og hvordan den konkret har påvirket blodtrykket eller livsstilfaktorer,« uddyber hun.

Det skyldes, at der kan være mange andre faktorer i spil, eksempelvis genetik, livsstil og generelt søvnmønster, der også kan påvirke resultatet, forklarer Christina Rostrup Kruuse videre.

»Langvarig stress er problematisk for kroppen, men ofte i kombination med noget andet, for eksempel dårlig kost. Så det er vigtigt at være opmærksom på at leve sundt, når man er stresset, og få målt sit blodtryk. Dog skal vi også huske, at slagtilfælde kan opstå, uden vi kan gøre noget ved det. Simpelthen på grund af noget genetisk,« siger hun.

Derfor bør vi også undgå at slå os selv i hovedet med, at vi ikke lever sundt nok, lyder det fra både Christina Rostrup Kruuse og Hanne Krarup Christensen.

»Oftest er slagtilfælde blot sort uheld. Så selvom vi skal prøve at leve sundt, må vi også erkende, at der er mange ting, der er ude af vores hænder. Slip skyld og skam. Dem kan vi ikke rigtig bruge til noget,« slutter Hanne Christensen.