Hvad er det grønne valg: Kunstige eller ægte juletræer?

Grantræer bruger seks til otte år på at vokse for dernæst kun at pryde vores hjem i en måneds tid. De får tilført kunstgødning og sprøjtes for utøj, så de kan blive så lige og ensartede som overhovedet muligt.

På den anden side har vi de kunstige juletræer, der normalt fremstilles af plastik. Til gengæld tager de ikke en fysisk plads fra naturen, og så skal de heller ikke tilføres miljøskadelige stoffer for at gro.

Vibeke - en af Videnskab.dk’s læsere - har sendt os en e-mail og spurgt, om vi vil hjælpe hende med at svare på et spørgsmål, der nager: Hvad der er det grønneste valg - kunstige eller ægte juletræer?

Derfor har Videnskab.dk taget fat i Niclas Scott Bentsen, der er lektor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Genbrugsjuletræ

Niclas Scott Bentsen understreger først og fremmest, at den primære indikator for, hvornår plastikjuletræet er mere bæredygtigt end naturlige juletræer, er, hvor mange gange man genbruger det.

»I 2009 blev der lavet et studie i Canada, der viste, at man skulle genbruge det kunstige træ 20 gange, før det var bedre i forhold til klimapåvirkningen,« siger Niclas Scott Bentsen.

Det er baseret på, at man på den ene side har juletræsskovene, der blandt andet fylder meget i naturen, og hvor træerne bliver fældet og brugt en enkelt gang, før de bliver smidt i en container mellem jul og nytår.

På den anden side har man den kunstige mulighed, hvor problemet er, at de er fremstillet af materialer, der ikke er bæredygtige, og hvor produktionen af dem leder til en øget udledning af drivhusgasser.

På den korte bane er det naturlige træ altså bedst, men ifølge studiet vil udledningen af kuldioxid (CO₂) fra de naturlige træer overstige den samlede udledning fra et kunstigt træ, hvis man formår at genbruge det i 20 år.

Miljø, klima eller økosystem

I 2010 og 2018 udkom der til gengæld to andre studier, som modsiger den canadiske undersøgelses resultat.

»Studierne peger i retning af, at man faktisk kun skal bruge ens kunstige træ fire gange, før det er bedre i forhold til klimaet,« siger Niclas Scott Bentsen.

Årsagen til de markant forskellige resultater handler om undersøgelsernes fokus, og om hvilke parametre de vælger at tage med i udregningen. Når man taler om miljøpåvirkning, kan det nemlig handle om flere forskellige ting.

Det canadiske studie havde, udover et fokus på udledningen af drivhusgasser, også fokus på effekten på økosystemet. Når de canadiske forskere kiggede isoleret på effekten på økosystemet, skulle det kunstige træ kun genbruges to gange for at være bedre end det naturlige.

Men det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Niclas Scott Bentsen.

»Produktionen af juletræer kræver jo noget land, og samtidig bliver der også brugt nogle bekæmpelsesmidler, som ikke bliver brugt ved plastikjuletræer. Og så skal man ofte også køre langt for at få fat i et juletræ,« siger Niclas Scott Bentsen.

Hvis man vælger det naturlige træ, skal man ud at købe et nyt hvert år og samtidig også aflevere det på lossepladsen hvert år. Plastiktræet skal afhentes færre gange afhængig af, hvor mange gange man vælger at genbruge det.

Hvad bør man så gøre?

Hvis du vil gøre dit juletræ så bæredygtigt som muligt, så nedsæt din transport og udledning af kuldioxid ved at handle lokalt, er et af rådene fra Niclas Scott Bentsen.

»Det har meget større betydning, at du ikke selv kører ud og henter juletræet langt væk fra byen, end hvis du køber de juletræer, der bliver solgt i nærheden. Når juletræer bliver transporteret ind til byen, er det i hundredvis på hvert køretøj, så det betyder ikke så meget,« siger Niclas Scott Bentsen.

Samtidig foreslår Niclas Scott Bentsen også, at man køber mindre træer, fordi de optager areal i kortere tid. Så hvis du har samme glæde af en lille og et stort træ, er et lille at foretrække.

Hvis man hellere vil anskaffe sig et kunstigt træ, skal man sørge for at genbruge det en del gange. Ifølge det canadiske studie skal du altså genbruge træet 20 gange, hvis det drejer sig om udledning af drivhusgasser, mens det kun er 2 gange, hvis du vil skåne økosystemet.

Og så er der også forskel på de to mest typiske sorter i Danmark: rødgran og nordmannsgran.

»Rødgran er mere klimavenlig end nordmannsgran, fordi de vokser hurtigere. De tager kortere tid at producere og optager derfor areal i naturen i kortere tid,« siger Niclas Scott Bentsen.

Økologi og genplantning

Det er også muligt at købe økologiske juletræer, men her skal man også foretage en afvejning. Det er ifølge Niclas Scott Bentsen ikke muligt at sige, at de økologiske træer har en bedre profil end de ikke-økologiske.

»Selvfølgelig bliver der ikke brugt mere sprøjtemiddel, når det er økologisk, men så bliver der måske brugt en masse diesel på at holde ukrudt væk fra træerne,« siger Niclas Scott Bentsen.

Alternativt findes der nogle mere miljøbevidste og bæredygtige services i juletræsbranchen, hvor man kan få leveret juletræer i potter, som bliver afhentet og genplantet igen, når julen er forbi.

Ifølge Niclas Scott Bentsen er det umiddelbart en fornuftig løsning med juletræer, der kan genplantes. Men det er samtidig også helt afgørende, hvor store transportafstandene er, og hvor mange af de plantede træer, der overlever og vokser videre, i forhold til, om konceptet rent faktisk er klimavenligt.

Og så er det også vigtigt, at firmaer, der udbyder juletræer på bæredygtig vis, også holder, hvad de lover. Sidste år kunne DR-programmet Detektor for eksempel afsløre, at en virksomhed havde ladet afhentede juletræer fra julen 2019 gå til på et lager i stedet for at genplante dem.

Tak til Vibeke

Vi håber, at Vibeke føler, at hun har fået et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål, og at hun nu føler sig bedre i stand til at tage et valg, når hun om lidt skal ud at anskaffe sig endnu et nyt juletræ. Eller op at hente plastikjuletræet på loftet.

Vi kvitterer med en flot T-shirt for det gode spørgsmål.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål, som videnskaben potentielt kan svare på, så send det til sv@videnskab.dk. Så skal vi se, om vi ikke kan finde en forsker, der kan give et kvalificeret svar på spørgsmålet.