I denne søde juletid pynter vi op, så vi rigtig kan hygge os. Lys, papir og gran skal der til.
Men kan vi virkelig tillade os at have juletræ og bruge papir på at flette julehjerter og pakke gaver ind, når klimaet er på katastrofekurs..?
Al den pynt og et helt grantræ i stuen må da udlede vanvittig meget CO2!?
Videnskab.dk har undersøgt sagen og tager dig med igennem klimaaftrykket for tre af de mest almindelige ting, vi bruger til at skabe julehygge:
- Gavepapir og papir til julepynt
- Juletræer
- Elektrisk lys
Til sidst giver vi et par skarpe råd til, hvordan du passer bedst på klimaet, mens du plastrer din hybel til med kravlenisser, kræmmerhuse og gran.
Gave- og pyntepapir: Må man pakke gaver ind?
Måske overvejer du at gøre noget godt for klimaet i år ved at skære ned på dit papirforbrug?
Så skal du nok omlægge din strategi:
Fremstillingen af det papir, vi bruger i Danmark, udleder nemlig ikke ret meget CO2, siger Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker på Københavns Universitets Afdeling for Skov, Natur og Biomasse.
Det er ikke produktion og brug af papir, der fører til, at kloden bliver overophedet.
»Det er selvfølgelig altid godt at begrænse sit forbrug, også af papir, men det er ikke der, man skal sætte ind, hvis man for alvor vil gøre noget,« siger Thomas Nord-Larsen.
Men hvis du for alvor vil gøre en indsats for at bremse klimaforandringerne, batter det ikke ret meget at droppe julehjerter og gavepapir eller at genanvende det, du brugte sidste år.
Der er andre indsatser, som gør en langt større forskel. For eksempel at lægge pres på politikerne, købe klimavenlige gaver, droppe flyrejser eller skære ned på oksekødet.
\ Red Verden: Adventskalender
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
I december måned betyder det, at vi hver søndag i advent udgiver en artikel under fanen 'Grøn jul' - hvor du kan hente tips til en mere klimavenlig jul.
Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.
Produktion af papir er bæredygtig
På europæisk plan stammer omkring halvdelen af al papirproduktion fra returpapir. Det vil sige, at det er fremstillet af papiraffald.
Resten af det papir, du køber i butikkerne, bliver lavet af fibre fra træ - hovedsageligt grantræer.
Det meste nyproducerede papir, man kan købe i danske butikker, kommer fra Sverige, Norge og Finland.
Før i tiden blev der udledt en pæn mængde CO2, når papiret blev produceret, fordi de maskiner (papirmøller), som omdanner træfibre til papir, kørte på energi fra fossile brændstoffer.
Men de skandinaviske papirproducenter er blevet bæredygtige: De bruger i dag en metode, hvor de dele af træet, der ikke bliver brugt til at lave papir, bliver brugt til at producere energi til papirmøllerne, forklarer Thomas Nord-Larsen.
Hver gang, producenterne fælder træer for at lave papir og biobrændsel, skal ny skov - ifølge skovloven - plantes, så ressourcen ikke udtømmes.
»I de lande, hvor træ til papir kommer fra, har man en stærk lovgivning omkring skov. Derfor er masser af træ i Skandinavien. Det ser ikke ud til, at vi er ved at udtømme den ressource,« siger Thomas Nord-Larsen.
\ Danmarks skovareal vokser
I Danmark er et større og større areal ligefrem blevet beplantet med skov over en længere årrække.
Mellem 1990 og 2016 voksede skovarealet med 80.000 hektar, fremgår det af en opgørelse fra Danmarks Skovstatistik. Skovene er vigtige for klimaet, fordi træerne optager CO2 fra atmosfæren. Man kan ligefrem trække drivhusgasser ud af atmosfæren ved at plante mere skov.
I dele af verden, hvor der ikke bliver plantet nye træer, når der fældes, er det et problem, at skovene bliver mindre og mindre. Men det er altså ikke tilfældet i Skandinavien.
Det er i øvrigt en skrøne, at skovene optager mere CO2, hvis man lader dem gro vildt uden at fælde træer og plante nye, siger Thomas Nord-Larsen.
»Hvis man bare lader skovene stå, kommer træerne til stå meget tæt - så tæt, at nogle af dem vil dø, fordi de ikke får nok lys og næring. Når træerne dør, rådner de op,« siger Thomas Nord-Larsen.
I forrådnelsesprocessen bliver der udledt CO2.
Når træer bliver brugt til at lave papir, for eksempel gavepapir og det papir, du bruger til at flette julehjerter, er træfibrenes CO2 indkapslet i papiret.
Hvis papiret bliver brændt af som affald, bliver drivhusgasserne frigivet. Men ifølge Thomas Nord-Larsen optages det udledte CO2 atter i de nye træer, og forbruget af papir har derfor ingen særlig indvirkning på klimaændringerne.
»Man kan dog indvende, at det ville være bedre for klimaet, hvis man brugte træ til noget andet end til at lave papir. Hvis man i højere grad brugte træ til at lave biobrændsel, ville det bidrage positivt i forhold til den samlede klimaeffekt,« siger Thomas Nord-Larsen.
\ Læs mere
Genbrug alligevel gavepapir og julepynt
Ikke alle forskere er dog enige med Thomas Nord-Larsen i, at CO2-udledningen ved fremstilling af papir går helt i nul.
Videnskab.dk har også talt med Jannick Schmidt, der forsker i, hvor meget forskellige produkter belaster miljøet, fra de bliver fremstillet, til de går op i røg på forbrændingen. Det kaldes livscyklusvurdering.
Ifølge Jannick Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning, bliver der udledt en vis mængde CO2, når man fremstiller papir, men udledningen af CO2 for et kilo papir varierer, alt efter:
- hvor meget papiret vejer
- hvordan det bliver produceret
- hvor langt det bliver transporteret
- typen af træplantager og så videre
I en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet har forskere også regnet sig frem til, at der bliver udledt CO2, når nyt papir bliver produceret. Papirfremstilling er dog ikke så slemt som eksempelvis plastik og stål, som du kan se i tabellen herunder.
Aluminium, som ofte bliver brugt til at lave kugler og anden pynt til juletræet, er - som du kan se i tabellen - den helt store CO2-synder, hvis det ikke er lavet af genanvendte aluminiumsprodukter.
Så hvis du vil være på den sikre side, er det en god idé at undgå aluminium, genbruge dit gavepapir fra sidste år og købe julepynt, der kan holde i mange år.
Farvet gavepapir er ikke værre end hvidt
Videnskab.dk har også spurgt Jannick Schmidt, om der er forskel på, hvor meget CO2 forskellige typer papir udleder i forhold til andre.
Er hvidt papir for eksempel mindre belastende for klimaet end skinnende gavepapir med julemotiver i forskellige farver?
»Når vi snakker klima, er det fremstilling af papiret, der udgør den primære miljøbelastning – og i mindre grad trykningen. Når man gør papir blankt, valser man det med kalk eller lignende. Det betyder ikke det store for klimaet,« siger Jannick Schmidt.
Juletræ: Ro på! Du må gerne have et
Danmark eksporterede omkring 10 millioner juletræer i 2017, og mens knap halvdelen sendes til Tyskland, sælger vi også træer til blandt andet Hong Kong og de Forenede Arabiske Emirater.
I alt omsatte danske juletræsproducenter for 1 milliard kroner i 2017.
Det er altså ikke så lidt juletræer, vi producerer i Danmark, og måske tænker du, at den store juletræsproduktionen må være en rigtig klimasynder.
Men tør sveden af panden. Juletræer er faktisk slet ikke så dårlige for klimaet som du tror!
\ Læs mere
Juletræer binder CO2 som almindelig skov
Juletræer bidrager faktisk til at mindske den globale opvarmning, fordi de optager CO2 fra atmosfæren, fremgår det i Videnskab.dk's artikel 'Juletræer pynter på CO2 regnskabet' fra 2009.
Den konklusion holder stadig, ifølge Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
»Træer fungerer som en form for CO2-støvsugere. Det, man skal være opmærksom på, er, hvad man gør, når man bliver træt af julen og vil have træet ud af stuen,« siger Vivian Kvist Johannsen til Videnskab.dk.
Træer optager forskellige mængder CO2 på forskellige tidspunkter i deres levetid. Læs om træernes CO2-optag-cyklus i boksen under artiklen.
Genanvendt træ holder på CO2'en
Uanset om du brænder juletræet af eller smider det ud i baghaven, når du skiller dig af med det, vil den CO2, som blev bundet i træet, mens det voksede op, slippe ud ved afbrændingen eller forrådnelsen.
»Derfor vil det være godt, hvis vi, når vi er færdige med at bruge grantræerne som juletræer, kunne bruge dem til noget, hvor de blev ved med at holde på CO2’en,« siger Vivian Kvist Johannsen og tilføjer:
»Eksempelvis kan de små træer bruges som skærebræt, ølbrikker og lignende, mens de store træer kan bruges til byggemateriale og møbler.«
De seneste par år er der kommet flere muligheder for at erhverve sig et såkaldt genbrugeligt juletræ, hvor man har træet i en potte i stuen henover julen, og så planter det ud resten af året.
»Det er da en fin ide. Men det vil nok være bedst at lade det stå i potten fra år til år, hvis man kan. At grave træet op igen og igen udsætter træet for stress. Træet vil vokse langsommere, og dermed ikke optager lige så meget CO2, men til gengæld kan man bruge det flere år, før det bliver for stort,« siger Vivian Kvist Johannsen.
Elektrisk lys: Brug for Guds skyld LED
I december lægger mørket sig som en tung dyne omkring os. Heldigvis har vi lyskæder, der kan hænges op både ude og inde.
Videnskab.dk har ikke fundet tal på, hvor meget strøm danskere bruger på lyskæder i december, men britiske og svenske forskere regnede sig i 2007 frem til, at en husholdning i Storbritannien brugte omkring 500 kilo CO2 fra den 24. til den 26. december på ekstravagante lys-udsmykninger, fremgår det af rapporten The Carbon Cost of Christmas.
Forskerne bag rapporten, der bygger på en livscyklusvurdering af briternes ekstra forbrug på mad, transport, lys og gaver i julen, skriver, at man kan reducere den ekstra CO2-udledning ved at 'nøjes' med at bruge 160 lyspærer.
Hvis man tilmed vælger LED-lys i stedet for glødepærer, kan man mindske den ekstra CO2 udledning til kun 5 kilo per husholdning.
\ Hold dig fra plastiktræer
- Et ægte grantræ udleder omkring en tredjedel af den CO2, som et plastiktræ udleder, når man ser på hele træets liv, fra det plantes eller produceres, til det smides ud og destrueres efter jul.
- Plastiktræet udleder 93 % af sin samlede CO2 belastning under produktionen, mens det ægte grantræ optager CO2, mens det vokser op.
- Man skal bruge det samme plastiktræ i cirka 20 år, før det er bedre for klimaet, end at købe et nyt ægte grantræ hvert år.
Kilde: Couillard, Bage & Trudel 2009
Og det er gode nyheder! For siden rapporten udkom i 2007, er LED-lys blevet en standard-vare i mange hjem, ja faktisk så standard, at 71,5 procent af alle danske husstande havde minimum én LED-pære i 2016.
»Der er sket voldsomt meget siden 2007. I dag vil det være svært at finde en glødepærelyskæde. I julen vil man jo gerne have et varmt, hvidt lys, og det kan man faktisk også godt få med LED-lys nu,« fortæller seniorforsker Carsten Dam-Hansen fra DTU Fotonik til Videnskab.dk.
LED-pærer holder længere
Selvom det jo er skønt, at vi stadig kan få det jule-stemningslys, vi forventer, så er det ikke lysets farve, der batter i CO2-regnskabet. Her er det nogle andre ting ved LED, som gør udslaget.
»LED er i hvert fald 10 gange bedre end glødepære med hensyn til energieffektivitet. Og så holder LED længere,« forklarer Carsten Dam-Hansen.
»Hvor glødepære kan holde omkring 1.000 timer, så holder LED mellem 10.000-25.000 timer, så du slipper også for at skifte dem så ofte.«
Det er altså ikke uden grund, at familierne i den britiske rapport over CO2-forbrug på julelys, kunne reducere 500 kilo CO2 til 5 kilo ved at skrue ned for lysmængden og op for LED’en.
\ Læs mere
Stearinlys udleder en lille smule CO2
Stearinlys spreder hygge og en lille smule varme. De er svære at undvære i denne søde juletid.
Stearinlys bonger heldigvis ikke ud på CO2-kontoen: Når de brænder, bliver der udledt ganske lidt.
Men hvis du har hang til stearinlys, skal du være opmærksom på, at der bliver dannet sundhedsskadelige partikler, når lysene brænder.
Det kan være mindst lige så usundt at indånde partikler fra stearinlys, som at køre på cykel lige bag en dieselbil, kan du læse i artiklen Nye målinger: Partikler fra stearinlys kan være lige så farlige som dieseludstødning.
Så husk at lufte ud.
Seks skarpe råd
- Køb juletræ med god samvittighed, men tænk over, hvad du gør med det, når julen er slut.
- Undgå pynt af nyproduceret aluminium.
- Brug genbrugspapir til julepynt og indpakning af gaver.
- Brug pynt og gavepapir flere år i træk.
- Skær ned på lyskæderne.
- Brug LED-lys.
\ Juletræer og biodiversitet
Juletræsplantager påvirker naturen i forskellig grad, afhængigt af hvilken type gran det er, og om træerne er økologiske eller ej.
For at vurdere miljøpåvirkningen kan man blandt andet se på dyrkningsmetoden, og det gjorde lektor Hans Peter Ravn fra Institut for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet for nogle år siden.
Han undersøgte blandt andet, om økologisk dyrkede træer var bedre for biodiversiteten end konventionelt dyrkede.
»Vi samlede omkring 150.000 insekter og fandt et sammenfald mellem økologisk dyrkede juletræer og en lidt højere biodiversitet. Men vi fandt også gennemsnitligt flere skadedyr i de økologiske træer,« fortæller Hans Peter Ravn til Videnskab.dk.
Juletræsavlerer bruger sjældent pesticider og gødning, før de sidste 3-4 år inden træet skal sælges.
Mængden af gødning og pesticider afhænger af juletræssorten. Til normannsgran bruger man ofte insekticid (insektgift), de sidste par år, inden det skal sælges, for at slippe af med ædelgran-lus, mens det ikke er aktuelt med rødgranen.
»Den kan faktisk klare sig fint uden. Rødgranens værste fjende er nåletræssnudebiller, som kan begnave de unge træers rodhals meget hurtigt og risikere at slå træerne ihjel. Derfor bruger man lidt insekticid til rodhalsbehandling det første år, men det er egentligt det,« forklarer Hans Peter Ravn.
Rødgran har ry for at tabe nålene noget hurtigere end normannsgran. Træerne er også mere varierende i form, farve og duft.
Men ifølge Hans Peter Ravn er det en del af charmen - og så har han også et godt tip til at holde rødgranen frisk hele året:
»Stil det i vand! Så havde jeg nær sagt, at man kunne bruge det flere jul i træk,« siger han.
\ Træers CO2-optag kan sammenlignes med en cykeltur
Vivian Kvist Johannsen sammenligner træers optag af CO2, fra de bliver plantet, til de dør, med en cykeltur:
-
Forestil dig, at du sidder på din cykel. Når man sætter i gang, går det lidt langsomt. Træer skal også lige i gang med at optage CO2’en.
-
Efterhånden kommer du godt op i fart, og så går det stærkt. Når træet først er i gang, er det en enormt effektiv CO2-støvsuger
-
Men så ser du et lyskryds forude, og der bliver rødt. Du må bremse op. Det røde lys svarer til træets alderdom, og farten på CO2-optaget aftager langsomt indtil det helt stopper - ligesom du stopper for rødt lys.
- Afstanden fra turens start til lyskrydset er forskelligt fra træsort til træsort. For egetræer er der langt til lyskrydset, til gengæld optager det CO2 lidt langsommere - ligesom hvis du kørte på en bedstemorcykel. Nåletræer har kortere til lyskrydset og er ligesom en racercykel, der optaget meget CO2 på kort tid, men til gengæld ikke lever ligeså længe.
