Videnskab.dk har i flere artikler beskrevet både de kritiske konklusioner i Arun Micheelsens forskning i Ny Nordisk Hverdagsmad – at danskerne næppe kommer til at lave det til daglig – samt hans oplevelser af, at konklusionen udløste både skepsis og et pres fra ledelsen på OPUS-centret ved Københavns Universitet for at dreje konklusionerne i en anden og mere positiv retning.
(Du kan læse om Arun Michelsens oplevelser i artiklen: Forsker i millionprojekt: Ledelsen forsøgte at påvirke mine resultater
Læs også centerdirektør Arne Astrups anderledes syn på sagen i artiklen: Arne Astrup: Vi gjorde forskningen bedre.)
Her får du til gengæld flere ord på Arun Micheelsens oplevelser, samt hans personlige vurdering af, hvad der kan have udløst det, han oplevede som kritiske røster.
Arun Micheelsen forsvarede for nylig sin ph.d.-afhandling, baseret på tre års forskning inden for OPUS-projektet, over for tre tilfredse, uafhængige bedømmere, der på intet tidspunkt stillede spørgsmålstegn ved Arun Micheelsens konklusioner.
Konklusionerne lød, at det ikke er muligt at få danskere i bred forstand til at lave Ny Nordisk Hverdagsmad, blandt andet fordi den er for dyr og tager for lang tid at lave, og fordi man kun får folk i den højere ende af samfundslagene til at kaste sig over den. Derfor kan diæten heller ikke bruges til at skabe mere sundhed i befolkningen som helhed, konkluderer Arun Micheelsen.
OPUS skyder løs på konklusionerne
Mens de uafhængige bedømmere ikke har betvivlet konklusionerne, har der til gengæld været rigeligt med spørgsmål til konklusionerne internt i OPUS, fortæller Arun Micheelsen.
»Det har været meget eksplicitte argumenter mod mine konklusioner. Den vedholdende kritik har gået på, at jeg blandt andet skulle tage mere højde for, at markedet kunne udvikle sig, at prisen på råvarerne kunne falde, og at folk med ressourcer skal tage Ny Nordisk Hverdagsmad til sig, og så kan det regne ned gennem elementerne til de fattigere i samfundet.«
»Jeg blev virkelig overrasket, da jeg fik kommentarerne fra styregruppen i OPUS, for dels er det lidt pudsige argumenter, som bare åbner for nye diskussioner af fortolkninger, og dels havde jeg lavet en undersøgelse, hvor jeg havde talt med forbrugerne, som skulle tage maden til sig. Man burde hellere lytte til dem i stedet for at skyde løs på mig og på mine resultater, metoder og argumenter, som både er gennemset af fagfæller og har vist sig gode nok til at udløse en ph.d.-grad,« bemærker Arun Micheelsen.
Styregruppens vedholdenhed undrer Arun Micheelsen
Arun Micheelsen undrer sig også over den vedholdenhed, han har oplevet fra styregruppen, der tæller 16 medlemmer med prominente navne som Arne Astrup og Claus Meyer i spidsen.
»Efter artiklen er kommet igennem OPUS’ styregruppe første gang, kommer den ud til bedømmelse ved et tidsskrift, hvor den bliver set igennem af internationale fagfæller.«
»Hvis konklusionerne eller resultaterne i den forbindelse bliver justeret, skal artiklen igen tilbage i styregruppen, så de kan godkende den. Så bliver artiklen endelig offentliggjort i tidsskriftet, men selv når vi så skal berette om resultaterne til sidst, skal vi igen have en debat om, at vi fortolker skævt, anderledes, forkert og for negativt.«
(Læs Arne Astrups syn på sagen i en anden artikel på Videnskab.dk.)
Resultaterne går imod projektets målsætninger
Arun Micheelsen mener selv, at de mange uenigheder muligvis opstår, fordi OPUS helt tilbage fra projektets start i 2009 har meldt stærkt ud – også internationalt – at man havde to stærke ønsker for projektet:
-
At opfinde en mad, der er sundere og mere velsmagende end den hypede middelhavskost, og som derfor skal gøre danskerne til sundere mennesker. »The plan is to develop a counterpart to the Mediterranean diet that is superior in terms of health effects and palatability,« sagde OPUS’ leder, professor Arne Astrup, til den respekterede engelske avis The Independent.
- At maden skal blive så populær, at den bliver spist af selv overvægtige og usunde danskere, der bor langt ude på landet, og som traditionelt er svære at nå med nye diæter og sundhedskampagner. »The emerging understanding by both gastronomists and nutrition experts that there is a shared route to create the "New Nordic Diet" (NND) offers an outstanding opportunity to develop a "trendy" healthy diet based on regional food that bridges gastronomy, health, and sustainability, and that will also be available to those segments of the population who suffer most from nutritionally related lifestyle diseases, and who normally do not exhibit an interest in gastronomic cooking,« som OPUS skriver om baggrunden for at etablere projektet.
OPUS har haft en mission
De to erklærede formål med OPUS gør det ifølge Arun Micheelsen svært at diskutere forskningen på forskningens præmisser. I stedet får diskussionen en nuance af, at resultaterne skal passe til målsætningen i OPUS-centret, der i øvrigt er støttet af Nordea-fonden med hele 100 millioner kroner.
»Jeg ved godt, at jeg kommer til at stå lidt svagt i den offentlige debat, fordi jeg ikke har nogen stærk dokumentation at bakke mine oplevelser op med, men omvendt mener jeg også, at det alligevel er vigtigt at stå frem, fordi vi ikke skal bedrive forskning, ligesom virksomhederne driver forretning med en vision om, hvilket resultat vi skal hen imod.«
Problemet er, at der aldrig er nogen, der har sagt, ’det og det skal du skrive’, men det har været en diskussion omkring, at jeg har tolket mine resultater for negativt, fordi de ikke ligger i forlængelse af det mål, der ligger i OPUS.
Arun Micheelsen
»Det her er en kritik af, hvordan man bedriver forskning i OPUS. Jeg mener, at man skal sætte spørgsmålstegn ved et forskningscenter med så skarp en vision for sit resultat. Og ved at have ledende personer i centeret, som flere gange siger, at det handler om at forny danskernes madkultur via Ny Nordisk Hverdagsmad og at udbrede det. For det gør, at man har en part i sagen og i at opnå et ønsket resultat.«
»Det er det, vi altid angriber medicinalindustrien for. Når Novo Nordisk præsenterer deres resultat for nye insulinpræparater, så ved vi, at de har en stor part i sagen, for det kan mærkes på bundlinjen, om de får succes. Jeg mener, at OPUS har lavet en tilsvarende fejl ved at have en mission for deres eget virke: at skabe en kultur for Ny Nordisk Hverdagsmad.«
Arun Micheelsen vil med egne ord hellere diskutere strukturer end personer i OPUS, og derfor ønsker han ikke at fremlægge skriftlig dokumentation for sine påståede oplevelser. Også selvom han er klar over, at det ville styrke hans argumenter.
»Problemet er, at der aldrig er nogen, der har sagt, ’det og det skal du skrive’, men det har været en diskussion omkring, at jeg har tolket mine resultater for negativt, fordi de ikke ligger i forlængelse af det mål, der ligger i OPUS.«
Men kan styregruppen i OPUS ikke have en pointe i, at du er for negativ i dine konklusioner og måske over for projektet?
»Jo, det kan man godt sige. Konsekvensen af mine resultater er en fortolkning baseret på eksisterende litteratur inden for madsociologien. Men så handler det om, hvilken litteratur man inddrager. Jeg har trukket på den litteratur, der virker relevant i forhold til min problemstilling og virker relevante som ph.d.-studerende inden for madsociologi, og bedømmelsesudvalget til mit forsvar var enig med mig.«
»Så diskuterer jeg op mod svar fra folk i styregruppen med en anden optik end mig – og som i øvrigt giver svar, der er anonymiserede, så jeg ikke ved, hvem der kommer med pointerne. Så ender det bare med at være en skyttegravsdiskussion.«
»Man kan sagtens sige, at jeg er for negativ. Det er helt fint, at man gør det, og så kan man diskutere data, metode og logiske ræsonnementer i forhold til eksisterende litteratur. Men det er dumt, når diskussionen handler om noget andet, og det virker, som om man gør det i forhold til en underliggende mission om, hvad resultaterne bør vise hen mod,« siger Arun Micheelsen.
Arne Astrup fortæller giver sin version af historien i artiklen: Arne Astrup: Vi gjorde forskningen bedre.
