På Videnskab.dk og i Dagbladet Politiken beretter ph.d. Arun Micheelsen i dag om sine oplevelser som forsker i OPUS ved Københavns Universitet.
Han har bl.a. oplevet, at ledelsen - i OPUS kaldet styregruppen - gerne ville have, at han modificerede sine konklusioner om, at danskerne næppe ville lave Ny Nordisk Hverdagsmad hver dag.
Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview i stand med centerdirektør i OPUS, Arne Astrup. Så følgende er skriftlige svar på spørgsmål fra Videnskab.dk og Dagbladet Politiken, afsendt på email.
Arne Astrup, hvad siger du til Arun Micheelsens oplevelse af, at styregruppen ville moderere hans konklusioner?
»Der var mere tale om at en opblødning, så hans konklusioner ikke gik længere, end hans data kunne bære. Personlige holdninger og ekstrapoleringer hører mere hjemme i en perspektivering end i en ph.d.-afhandling, hvor der er rum for de mere personlige og politiske holdninger.«
Hvad gik styregruppens kritik på?
»Styregruppen er tværvidenskabelig, og som sådan vil dens medlemmer derfor ofte have forskellige perspektiver på de videnskabelige artikler. Sådan har det været i mange sammenhænge, og sådan var det også med Aruns artikler. Overordnet handlede kommentarerne fra styregruppen om, hvorvidt der var belæg for Aruns vidtrækkende konklusioner.«
Hvad synes du om, at Arun Micheelsen fik den opfattelse efter kritikken, at han i sine senere forskning rettede ind og modificerede sine resultater, så de blev mere positive? Giver det ikke et problem for jeres videnskabelige resultater?
»Styregruppen har den opfattelse, at den hjalp Arun til at få en bedre artikel, hvor der i højere grad var overensstemmelse mellem data og konklusioner. Flere i styregruppen fandt også, at hans endelige version gik alt for langt i sine konklusioner, men det er jo den enkelte forsker, som er ansvarlig for konklusionerne,« skriver Arne Astrup i sin mail til Videnskab.dk og Dagbladet Politiken.
Hvilken funktion har styregruppen i forhold til artikler og publikationer fra ph.d.-studerende?
»Styregruppens opgave er at sikre, at publikationernes analyser er udført korrekt, at der er belæg for konklusionerne, og at det foregår redeligt i henhold til internationale regler. Da OPUS er tværvidenskabeligt, og styregruppens medlemmer er væsentlige kapaciteter på hver deres felt, har det stor værdi for OPUS, at alle manuskripter gennemgår en grundig og kritisk gennemlæsning før de indsendes til tidsskrifterne.«
»Dybest set kommer det bag på os, at Arun havde den oplevelse i processen – han, og hans vejleder Lotte Holm (som også sidder i styregruppen) gav ikke udtryk for andet end tilfredshed med styregruppens kommentarer og vejledning, og vi fik ingen signaler om, at de var utilfredse med regler eller konkrete sagsgange. Lotte har hverken på styregruppemøderne (hvor der hver gang er en ”bordet rundt”, og alle kan komme med en kommentar), personligt eller i mails meddelt os, at der var utilfredshed eller problemer.«
\ Fakta
Ifølge Arne Astrup følger OPUS' publikationsregler international standard. »De er stort set skrevet af efter publikationsreglerne i de store internationale EU-forskningskonsortier, vi tidligere har deltaget i, og er derved iht de internationale publikationsregler for videnskabelige tidsskrifter, Vancouver-regler, men med den ovenfor beskrevne tilbygning. Publikationsreglerne findes på OPUS-projektets hjemmeside.«
Man kan læse Arun Micheelsens ord i artiklen på Videnskab.dk i retning af, at forskningsresultaterne måske bliver påvirket, fordi I sideløbende kommunikerer om alt det gode ved Ny Nordisk Hverdagsmad, så den nærmest død og pine skal være en succes. Er det ikke et problem?
»Næh, vi er meget åbne om, at vi ikke kender, hvor meget Ny Nordisk Hverdagsmad påvirker kolesterol, blodtryk, vægt, allergier, indlæring m.v. – det er jo det, vi undersøger. Men vi er sikre på, at danskere, som spiser denne kost, ikke går galt i byen.«
Kan man forestille sig, at OPUS, som er et projekt til 100 millioner kroner, ville konkludere, at Ny Nordisk Hverdagsmad ikke er særligt sundhedsfremmende i forhold til mad fra andre dele af verden, eller at Ny Nordisk Hverdagsmad ikke har særlig store muligheder for udbredelse i Danmark?
»Forskerne i OPUS konkluderer naturligvis det, deres forskning viser, uanset hvad retning den går i.«
Man kunne jo godt forestille sig, at et fokus på at skabe et succesrigt koncept kunne påvirke forskningen. Føler I selv, at I bedriver objektiv forskning?
»Ja, vi udfører objektiv forskning, fordi den er uafhængig af økonomiske og private interesser. Projektansøgningen, og dermed det videnskabelige indhold i projektet, blev inden opstarten vurderet af internationale reviewere ligesom projektets videnskabelige indhold er fulgt og vurderet af et internationalt videnskabeligt Advisory Board.«
Én af drivkræfterne bag at gøre Ny Nordisk mad kendt og at skabe en forretning på maden er Claus Meyer, som sidder med i styregruppen. Hvordan har I sikret, at Claus Meyers private interesser i succes ikke påvirker arbejdet i OPUS?
»Claus Meyer er tilknyttet OPUS som den væsentligste ressourceperson i Danmark udi det nordiske køkken. Derfor blev han tilknyttet projektet med det formål at lede udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad. Claus Meyer er derimod ikke som sådan forsker og som en følge deraf heller ikke involveret i arbejdet med hverken at designe eller analysere undersøgelserne i de øvrige forskningsprojekter.«
Hvorfor er folk som Claus Meyer og kommunikationsansvarlig Kristian Levring Madsen medlemmer af jeres styregruppe og dermed med til at give kritik til forskernes videnskabelige publikationer?
»Styregruppens opgave er også at planlægge forsknings- og formidlingsaktiviteter, samt drøfte økonomi og logistiske forhold. Som en følge deraf er lederne af de enkelte arbejdspakker og medlemmerne af OPUS’ øverste organ, forretningsudvalget, alle medlemmer af styregruppen. Styregruppen er udelukkende et rådgivende organ.«
Er I i gang med at søge om penge til et OPUS 2?
»Nej, det har vi endnu ikke truffet beslutning om,« skriver Arne Astrup.

































