Sex er godt for mange ting. Nu er der tilføjet endnu en fordel ved regelmæssig lagengymnastik:
Et aktivt sexliv kan styrke ansattes jobtilfredshed og engagement på kontoret, viser ny forskning fra Oregon State University. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
De gifte ægtepar, som prioriterede sex i hverdagen, fik ubevidst en fordel på arbejdet den følgende dag, hvor de var mere tilbøjelige til at fordybe sig i deres opgaver og nyde deres arbejdsliv, konkluderer det nye studie.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Management.
Det er baseret på 159 gifte par, som i en periode på 2 uger skulle udfylde 2 daglige spørgeskemaer.
\ Læs mere
»Opretholdelsen af et sundt parforhold, hvilket inkluderer et sundt sexliv, vil hjælpe ansatte med at forblive glade og engagerede i deres arbejde, og det gavner både de ansatte og de organisationer, de arbejder for,« siger Keith Leavitt, som er lektor ved Oregon State University og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Omvendt kan det at bringe arbejdsrelateret stress med hjem fra kontoret også påvirke de ansattes sexliv negativt, viser studiet. I en tid, hvor smartphones er udbredte, og hurtige svar på e-mails uden for arbejdstiden ofte er forventet, understreger det nye forskningsresultat, hvor vigtigt det er at efterlade arbejdet på kontoret, tilføjer Keith Leavitt.
\ Læs mere
\ Læs mere
lsd



































