Verdens ældste øl kommer på nye flasker

Et britisk handelsskib kæntrede under et voldsomt stormvejr i 1797 ud for det, der i dag hedder Preservation Island lidt nord for Tasmanien.

Skibet var lastet med handelsvarer, og blandt varerne var der øl. Masser af øl.

Flaskerne blev i 1990 bragt op til overfladen, og nu har forskere udvundet 220 år gamle gærceller fra en af øllene og brygget en moderne øl på dem. Det skriver Livescience.com.

Forskerne fra Queen Victoria Museum i Launceston i Tasmania har brygget øllen ud fra en opskrift fra samme tid som den originale øl, og det har givet den en interessant smag.

»Den har en ret sød smag. Nogle har endda sagt, at den minder om en cider på grund af dens friskhed, som kommer fra gæren,« siger David Thurrowgood, der er konservator og kemiker ved Queen Victoria Museum, til Livescience.com.

Den gamle ølgær kan være smittet med ny gær

Indtil for nyligt var det en 133 år gammel øl fra Carlsberg, der havde titlen som verdens ældste øl, men den må nu vige pladsen til fordel for den næsten 100 år ældre øl fra det australske skibsvrag.

Øllen fra Carlsberg blev fundet i en kælder under en ombygning, og her udvandt forskere fra Carlsberg også de gamle gærceller og bryggede en ny øl på dem.

Men det er ikke bare sådan lige at brygge øl af gammel gær, forklarer Henrik Siegumfeldt, der selv forsker i mikrobiologi og fermentering ved Københavns Universitet.

»Kan man tro på, at den her gær virkelig er 220 år gammel? Der må jeg nok svare måske. Det er kendt, at mikroorganismer kan gå i en slags dvale, og man kan dyrke dem igen flere år efter. Så det er ikke utænkeligt, at en simpel organisme kan leve så længe,« siger Henrik Siegumfeldt.

»Men det kan være, at prøverne fra øllen er blevet smittet med gærceller fra himlen eller fra mennesker, og det så er dem, der er vokset frem. Det kan man ikke udelukke,« føjer han til.

Gammel ølgær fortæller historier

I alt blev der hentet 26 flasker uåbnet øl op fra skibsvraget ud for Tasmaniens kyst, og forskerne fik lov til at åbne én af dem.

DNA-analyser har vist, at gærcellerne var relateret til gærarter, som blev brugt i øl, brygget på europæiske klostre.

I alt fandt forskerne fem forskellige typer gær i øllen samt flere typer bakterier, som kan give vigtig information om, hvilke mikroorganismer der fandtes i menneskers kost inden den industrielle revolution i Europa, påpeger forskerne bag den nye øl.

»I dag taler folk meget om autoimmune sygdomme og andre problemer relateret til, at vi i dag spiser en meget ren kost, hvorimod man i fortiden spiste en kost fyldt med mikrober. Det her er en af de få chancer, vi har for at teste de her mikrober og se, hvad det var for nogle,« siger David Thurrowgood til Livescience.com.

Gærcellerne voksede langsomt frem

For at være i stand til at brygge en ny øl, har forskerne været nødt til at isolere gærcellerne i den gamle øl. Det har de gjort ved at tage en smule af øllet over på en agarplade, hvor gærcellerne har kunnet vokse frem.

Frisk gær vokser normalt frem efter en til to dage, men med en 220 år gammel gær har forskerne måtte være tålmodige og vente i flere uge, før gærcellerne begyndte at vise tegn på liv.

På agarpladen voksede der kolonier af gærceller frem, og dem har forskerne brugt til at brygge den nye øl med.

Øllet kan oprindeligt have smagt helt anderledes

Men selv med den 220 år gamle gær er det langt fra sikkert, at den nye øl smager som den gamle, forklarer Henrik Siegumfeldt.

»Øllen er ældre end vores rendyrkningsteknik, så det er ikke sikkert, at den gamle øl består af én slags gær, men måske 20 forskellige slags,« siger han og tilføjer.

»Når man laver øl med én slags gær, kommer øllen til at smage ens hver gang, så den her øl kan have bestået af flere forskellige gærkulturer, og her har forskerne måske kun fået fremdyrket én kultur,« siger han.

Er det en øl, du kunne tænke dig at smage?

»Det har sikkert være en udmærket øl, men der er mange ting, der afgør, hvordan øl kommer til at smage. Hvis jeg skulle smage den, ville jeg gerne smage, at den havde gæret på forskellige måder. Det kunne være spændende at vide, hvornår den smager bedst,« siger Henrik Siegumfeldt.