Verden har nu en ny COVID-19-vaccine i sin værktøjskasse – og til en brøkdel af prisen per dosis.
To år inde i COVID-19-pandemien er det samlede antal smittetilfælde på verdensplan mere end 314 millioner med over 5,5 millioner dødsfald.
Cirka 60 procent af verdens befolkning har modtaget mindst én dosis af en COVID-19-vaccine. Men der er stadig en kæmpestor og alarmerende forskel i den globale adgang til vaccinerne.
Jeg er virolog, som har fulgt pandemien tæt, og jeg mener, at denne vaccineulighed bør være til stor bekymring for os alle. Hvis verden har lært noget af denne pandemi, er det, at virusser ikke har brug for et pas.
Alligevel har cirka 77 procent af indbyggerne i et højindkomstland eller højere middelindkomstland modtaget mindst 1 dosis af vaccinen – men det samme gælder kun for 10 procent af indbyggerne i lavindkomstlande.
I velhavende lande har borgerne mulighed for at få et boosterstik og endda en fjerde dosis, mens første og anden dosis ikke er tilgængelig for mange verden over, men der er håb om, at en ny vaccine kaldet Corbevax vil hjælpe med at mindske denne forskel.
Hvordan virker Corbevax-vaccinen?
Alle COVID-19-vacciner lærer immunsystemet at genkende virussen og forberede kroppen på at starte et angreb.
Corbevax-vaccinen er en såkaldt subunit vaccine; en meget udbredt vaccinetype, som bruger et harmløst stykke af coronavirussens spikeprotein, som stimulerer COVID-19 og forbereder immunsystemet på fremtidige møder med virussen.
I modsætning til de tre vacciner, der er i dag er godkendt i USA – Pfizer og Modernas mRNA-vacciner samt Johnson & Johnsons vektorbaserede vaccine, som giver kroppen instruktioner om, hvordan den producerer spikeproteinet – leverer Corbevax-vaccinen spikeproteinet direkte til kroppen.
Som de andre godkendte COVID-19 mRNA-vacciner kræver Corbevax også to stik.
Hvordan blev Corbevax udviklet?
Corbevax blev udviklet af mikrobiolog Maria Elena Bottazzi og forsker og børnelæge Peter Hotez, som begge er ledere af vaccinecentret på Baylor College of Medicine i Texas, USA.
I løbet af SARS-udbruddet i 2003 skabte de to forskere en lignende type vaccine ved at indsætte den genetiske information for en del af SARS-virussens spikeprotein i gær for at producere store mængder af proteinet.
Efter at have isoleret virussens spikeprotein fra gæren og tilføjet et hjælpemiddel (et såkaldt adjuvans), som hjælper med at udløse et immunrespons, var vaccinen klar til brug.
Den første SARS-epidemi var heldigvis kortvarig, så der blev ikke rigtig brug for Bottazzi og Hotez’ vaccine. Det ændrede sig dog, da den virus, der forårsager COVID-19, SARS-CoV-2, dukkede op i 2019.
Derfor støvede forskerne deres vaccine af og opdaterede spikeproteinet for at matche SARS-CoV-2. Og så havde de skabt Corbevax-vaccinen.
Sikker og mere end 90 procent effektiv
Et stort klinisk forsøg i USA viste, at vaccinen er sikker og mere end 90 procent effektiv i at forhindre symptomatisk infektion. Vaccinen modtog nødbrugstilladelse i Indien, og andre udviklingslande forventes at følge trop.
Forskergruppen ved Baylor College of Medicine var ikke i stand til at skabe interesse eller finansiering for deres vaccine i USA.
Nyere teknologier som mRNA-vacciner overhalede indenom, selvom Bottazzi og Hotez’s vaccinedesign var mere avanceret, takket være deres tidligere arbejde i løbet af SARS-udbruddene i 2003 og 2012 MERS.
En vaccine skabt til hele verden
Proteinbaserede vacciner har en fordel i forhold til mRNA-vaccinerne, idet de let kan fremstilles ved hjælp af veletableret rekombinant DNA-teknologi, som er relativt billig og ret nem at opskalere.
En lignende rekombinant teknologi, der har eksisteret i 40 år, er blevet brugt til Novavax COVID-19-vaccinen, som er tilgængelig til brug i 170 lande, samt den rekombinante hepatitis B-vaccine. Denne vaccine kan fremstilles i meget større skala, fordi der allerede er passende produktionsfaciliteter til rådighed.
Også afgørende for global tilgængelighed er, at Corbevax kan opbevares i et almindeligt køleskab.
Derfor er det muligt at producere millioner af doser hurtigt samt distribuere dem relativt nemt.
Til sammenligning er produktion af mRNA-vacciner både dyrere og mere kompliceret, fordi de er baseret på nyere teknologier, er afhængige af højt kvalificeret arbejdskraft og ofte kræver ultralave temperaturer til opbevaring og transport.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne
Endnu en afgørende forskel er, at Corbevax-vaccinen blev udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne.
Målet var at lave en billig vaccine, som var nem at producere og transportere ved hjælp af en gennemtestet og sikker metode. Nøglen til dette var, at forskerne ikke var optaget af intellektuel ejendomsret eller økonomisk vinding.
Vaccinen blev produceret uden større offentlig finansiering; de 7 millioner amerikanske dollars, som er nødvendige for udviklingen, blev skænket af filantroper.
COBREVAX er på nuværende tidspunkt licenseret patentfrit til Biological E. Limited (BioE), Indiens største vaccineproducent, som planlægger at fremstille mindst 100 millioner doser om måneden med start i februar 2022.
Den patentfrie ordning betyder, at andre lav- og mellem- indkomstlande kan producere og distribuere denne billige, stabile og relativt let-skalerbare vaccine lokalt. Det betyder, at Corbevax er én af de billigste vacciner, der er tilgængelige i øjeblikket.
Hvor godt vaccinen virker mod Omikron-varianten er ved at blive undersøgt.
Corbevax-historien kan dog bruges som model til at adressere vaccineuligheden, når det er nødvendigt at vaccinere hele verdens befolkning – enten mod COVID-19 eller andre sygdomme i fremtiden.
Nødvendigheden af vaccinelighed
Der er mange grunde til, at den globale adgang til vacciner er ulige. For eksempel køber regeringerne i velhavende nationer vacciner på forhånd, hvilket begrænser udbuddet.
Mens udviklingslandene har vaccineproduktionskapaciteten, skal lav- og mellemindkomstlande i Afrika, Asien og Latinamerika stadig have råd til at afgive ordrer.
Den indiske regering har bestilt 300 millioner doser Corbevax, og BioE planlægger at producere mere end 1 milliard doser til indbyggerne i udviklingslande.
For at sætte det i kontekst har USA og andre G7-nationer lovet at donere mere end 1,3 milliarder COVID-vaccinedoser, men der er kun afsendt 591 millioner doser.
Sidste punktum for pandemien
Disse tal betyder, at hvis BioE er i stand til at producere 1,3 milliarder doser af Corbevax som planlagt, vil denne vaccine nå ud til flere mennesker end antallet af personer, som er blevet vaccineret med doser doneret og afsendt af de rigeste nationer.
Som Omikron-varianten har vist, kan nye varianter spredes over hele verden med lynets hast og er meget mere tilbøjelige til at udvikle sig i uvaccinerede mennesker og fortsætte med at dukke op, så længe den globale vaccinationsdækning er lav.
Det er ikke sandsynligt, at boostervaccinerne vil markere den endelige afslutning på pandemien.
Men udviklingen af globalt tilgængelige vacciner som Corbevax er et vigtigt første skridt i at vaccinere hele verden og sætte det sidste punktum for denne pandemi.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
